S_Punch_1881

198

ijli’er gal han i Kabudsen, Ve hver en stridig Krop! Thi F e n g e r er en Knop, Men man h a r mer Fidus til KNUDSEN .

End er Din Tid ej omme, Saa fryd Dig Ladegaard, Endnu i mange Aar Du kan i Udvalg komme. Ifør Dig Søndagspudsen,

Fo r F e n g e r hejs Dit F lag! Hurra! Han vandt Din Sag, S k j ø n t man har mer Fidus til KNUDSEN .

'JForaarscjrønt.

K e r e l i e r m a n d B a n g !

J a i v e , d u e r en b a rn li “S je l og a d u h a r M ed fø lelse fo r vos liaabløse Slæ gter som er v i D ræ n g e , d e r su g g er uriner S a m fu n d e ts og L e re n e s T y- r a n i, og d ersom F e r s i æ v sku lle b lie k jed a D a i , saa kom baresten tel vores B la d ,

S Magistraten troner Borgmester F e n g e r , han

Har rigtig god Forstand Paa Ører og paa Kroner. I Medicinen, Jus’en Han hjemme er som Faa ; Men — saadan kan det gaa •— Man har dog mer F i d u s til K NUDS EN 1 Hver falsk og fræk F o r v a l t e r Kun østerpaa hos Russen Man finder slig Kontrol.. I F e n g e r er der Hold, Men man har m er Fidus til KNUDSEN. Hver Gang at Staden trænger T il No’iet, den skal ha gjort, — Dét være Smaat og Stort — Der mødér strax en FENGER ; Thi, ligervis som Strudsen, Til ned at sluge Alt Sig F e n g e r føler kaldt, Men man har mer P 'id u s til KNUDSEN . O L a d e g a a r d . Hvo kjender E j her Din E.xistens Og ønsker den maa end’s, Hvor den Slags Skrammel ender? A lt stod med Fidibussen Man ved Dit Baal bered’ ; Men saa blev F E N G E R vred Og misted’ sin Fidus til K n u d s e n . Thi Borgemestres Mester E r F e n g e r : Dag og Nat Han vogter Byens Skat Og Værn mod Sot og Pest e r ... A f F E N G E R grebet bli’er, Hvis han til Spil og Svir Med Stadens Penge skalter ;

som h ed d er n u «Dynemitpatronen», fo r d ig de e r bestæmt t il a s p rin g e a lle vem m elie T y r a n e r og L e re r e i L o ften lit efter lit og verke tel D ræ v g en es E m a n s ip a s s io n og v i ers y v B e d a g tø re r, som g a a e r p a a T u r ; f o r d ig a In g e n ska væ reren g ere en d den an d en og de ere liesom N eg errep o b lik k en L i b e r i a , som d e r s ta a r om i G eo g ra fien , og n u D en g a n g , d er sku væ re K o n stn erm ø d e i J ø t e - b o r r e , saa tengte v i p a a a sen ne D a i o p , som voreses K o rresp o n d en t m en L o d e v ig sae det g ig ik k e , fo r d ig D u velle ig g e sk rive om A n n et en d D in eien B ø ste og h ad e d esu den g iet D a i sæ l A tæ st i F o ra a re t fo r a vere m a iet f a r l i a sleppe løs p a a en K o n s tu s tillin g , og A ro n Ja k o b s e n fo r e s lo , v i sk id ie ren t la væ re a sen ne E n og sid d e P æ n gen e i G ris e n tel en S k o vtu r h ellere eller i B ik u v e n , v a a r m a n f a a r R æ n ter, fo r d ig h an s?ae, a n a a r Bæ r l i n s ke T i d e n d e k u væ re bekænt a la e væ re, fo r d ig de er f o r fa ttie og h a r a lle d i katholske P ræ ster a fo r s ø r r e i O r d r o p , sa a d i m aatte n ø is m æ en N o rd ­ m a n d d e r den ene D a v a r g la d i D r a k m a n d og den a n d en D a i B o r x e n i u s, va d er sa a g r in a g t i tid i den O fficielle, sa a k u „D y n e m itp a tro n e n “ , d e r jo- dog kuns V ar et a n tik restelit B o r n e b la d lisom U d e o g H j e m m e nok sp a re d i K r o n e r osse. M en j a i s a e : N a i la K r o ­ n ern e m ille, m en la vos holle F a n e n højt, og sa a ble ja i u d va lt tel a re jse og j a i f e g D o g teren tel a tro , j a i v a r d o li og k u tren ge tel a fo rfre s k e s og f e g bode F o ræ ltern e og Sk o len tel at tro d e sam m e, og s a a stag j a i a m e D a m p sk iv et. I B eg ø n n elsen bræ kede j a i m a i, fo r d ig j a i v a r s ø s y , m en sa a ble j a i stram et oh m ed D o q ter J e n -