S_Punch_1881

191 pæn gammel Mand, som hed Dymorads og som nok egen­ lig optraadte her for forste Gang for i Frankrig har han vistnok kun optraadt som Bugtaler, det de kalder Vang- trilok, og samme Dymorads har en lang Laban af en Sen, der hedder Lakrids og samme Lakrids har været en for­ loren Søn og nu kommer han jo nok hjem men bliver ved at være forloren og frygtelig rørende. Og saa har han en Datter, som var Lotte og hun saa meget pæn ud, men var ogsaa en sær Skrue, for hun havde sat sig i Hovedet at villegiftes med en gyselig grim Lakej, der hed Orase og hele Tiden stod lige ret op og ned med Haanden i Buxelommen, og saa kommer Pascha og hendes Broder Kannibal, og det var det Bedste og saa gaar det saadan omtrent som i de italienske Operaer, at Pascha afvexlende var en Engel og en Dæmon, og Kannibalen er først for­ falden og brugelig til afskrækkende Exempel i en Total­ afholdenhedsforening og ender med at ville æde Lakrids, men fortryder det fordi samme Lakrids er altfor modig og voldsom af sig og sparker ud med Arme og Ben og er lige ved at molestere Madam Pascha, saa hun bliver bange og giver et Vræl, som De kan tro var rystende, og jeg saae hen paa Herman Bang om han kunde taale det for han fortæller jo altid at han er saa nervøs, og han saae ogsaa saa elendig ud som et vexlende Theroa over en tung Melodi, men bag efter sagde Frits Grønbæk at

han saae ham ovre hos å Porta, hvor han nok arbejder med sine Mosaiter eller Mosaikker, eller hvad det nu hedder, og da havde han det en hel Del bedre. Og saa vil Pascha ikke længere have Lakrids og gaar og Lotte faar sin L a ­ kaj og den gamle Dyinorads og Lakrids slaar sig sammen, fordi de forstaar hinanden og det er der ingen Andre der gjor, og saa kan De tænke Dem at det var paa Vers og det gjorde det jo endnu meget dejligere, saa Fulvia er jo det bare Vand imod det, og det sagde Kaufmarm ogsaa og Herman Bang forsikrede Frits Gronbæk, at han i det Hele syntes ganske godt om Kokkelæng, saa nu kommer det bare an paa om Kokkelæng ogsaa har syntes om Herman Bang, og Sørensen og jeg er bievne enige om, at vi gaar ikke i det Kongelige mere uden til fransk Ko­ medie og næste Gang bliver det vel Vansandt, skjont Gud skal vide, om hun kommer, forderstaar jo altid saa- mange Historier om hende i Avisen, saa Frits Grønbæk siger man kunde godt lave et lille Pjæsderesistangse af det og kalde det • Vansandt og Vanusandt», men jeg vil da haabe det, og maaske kan der saa falde en lille Billet af til Dem sode ’ Fru Skroder for til Opera kan vi jo godt være bekjendt at gaa i Galleriet, og nu har jeg da fortalt Dem saa meget om den franske Komedie, at De godt kan tale om den i Selskaber og det er jo det V ig ­ tigste og nu Farvel, søde Fru Srøder, og Tak for Kaffe!

G la d e A th en ien ser! A k son « K onsekvenser* E ft e r G jen syn sglæ d en fø lg e r S a v n . D ig v i s a v n e r; T h i, om e j D u g a vn er, G læ d e r S yn et a f D ig m angen G a n g , J a , som Fastelavn er E lsk et h øjt D it N a vn h er — Og n u er vi k je d a f H e r m a n B a n g . D a n m a rk s lille G la d e M a s c a r i l l e ! D u m a a ej fo r d u ft e s tra x ig jen . D u vo r Stø ttep ille! R ig e L a tte rk ild e ! B li v hos os og b liv hos F a l l e s e n . T a a ren rin d er. S y n e t a f D ig svin d er, V i l h e l m M ø l l e r g a a r fo rta b t om kring. D u v a r h an s O pfinder, N u h an s » N u t i d * m in d er Om • D et hele e r slet In g e n tin g !• Skæ bnen k a ld er — H v a d i U ngdom s A ld e r R i c h a r d v a r , det er h an ikke m er , E j h a n sorgløs tra ller, N u i K u n sten s H a lle r E r h an A lvo rsm a n d og — O fficer . D a n sk e P ode, D e r i F r a n k r ig grode, Som p a a Æ b letræ en P æ reg ren , H a r P a ris e s M ode Om skabt en d D it H o'de, D a n m a rk h a r dog D e l i D in e B e n .

S om til D a n m a rk s D a le B r in g e r K u n sten s m ild e S om m erlu ft , S o m p a a F ra n s k k an tale Om h ver n y S k a n d a le, Og h v is O rd h a r a f P a r i s en D u ft l H v o r fo r d ra g er D u a f Sted og tager A tter m ed den store C o q u e l i n ? H ø r, T heatret klager, I dets H a l det k n a g er: E ft e r B u s e n h a r det « T øm m erm cend »° D u som æ nser L id t kim Sprogets G ræ n se r V erdenshorger, fø d t i K jø b en h a v n !