S_Punch_1881

190

Fra Afsløringernes Tidsalder.

Norges Venstre overfløjed’ jo det danske, Men vort eget stikker ikke op dog gan ske: Om det ej med store Statuer sig bryster, Saa har det endnu dog nogle flere Bøster,

.

S M

^

a a

Men da denne Bøste kom paa Piedestalen, Og Forventningen var spændende og stor, Var der ikke én, som vilde holde Talen Over ham, som dog har sagt sit sidste Ord. M o n r a d og G e e r t W i n t h e r var nok ej ved Stemme, Og A l b e r f c i sa’e:, Nej, jeg er ikke hjemme! B j ø r n s o n havde rent man glemt i denne Pine, Skjønt han dog i det Fag vandt en vis Rutine, S ig med Afsløringstalerne i K ast; Først kom Avgustinergeneral y. H a r b o u . Han afsløred T s c h e r n i n g som en Slags Fantast; Men til Trøst for alle folkelige Sjæle Fik dog T s c h e r n i n g strax et bedre Eftermæle, Thi den anden Tale, den blev holdt af D ø n n e r g a a r d , Og den var kras som en fra Spendrup eller Søudergaard. Dog den sjette Juni kom. Nu gav saagar to Men da Stemningen til sidst blev animerets Og der kom Slag i Publikummet der, Blev til Slutning et blodigt Slag leveret, Hvor man vexled’ Kjærtegn å la S ø r e n K j æ r . Man om Slagets Gang just ikke meget hører; Sligt med Kjærlighedens Kaabe man tilslører. Dog med den Fest bliver S c h a n d o r p h nok fornøjet; — Her har vores dog de norske overfløjet. og det gik meget godt. undtagen Sørensen blev jo noget stedt ligesom en nedfalden Gravensten til Sidst. Og jeg syntes allerbedst om de smaa Stykker. Der var uu for Exempel Ernest, og De kan tro det var eu Nydelse og det drejer sig om, ja det er jo nu ikke saa godt at for­ tælle paa Dansk, men, kort sagt, det er saadan De véd, det er ikke som det skal være og paa Dansk vilde det jo være gyseligt, for Sagen er, at han Tjeneren, Ernest — men det er bedre De læser det i Sæsonen, og saa var der Ekrevisserne, som det er Jigesaadan med undtagen det staar ikke i Sæsongen, men Ekrevisser er egenlig noget meget uskyldigt, som en Mand der er Partikulier spiser i sit Kabinet og det var ogsaa kun et Kabinetsstykke med én Person i sorte Klæder nemlig Kokkelæug, men det be­ tyder alligevel Noget der ikke er pænt, og det var jo det morsomme af det, at man kunde godt lade som man ikke forstød det og det gjorde vi Allesammen, undtagen Sø­ rensen for han forstod det i Virkeligheden ikke saa han behøvede ikke at lade. Og saa skuide De have set Les Presijøsses, der betyder omtrent det samme som Grundt­ vigianere, eller saadan Nogle der taler forskruet og der var Xokkelæng Skam udmærket og Frøken Davræ skabede sig ogsaa saadan som hun skulde, men det allerbedste var dog Lavangtyriære, som jeg skal fortælle Dem orn, at det var da Madam Pascha, der har forlovet sig med en

m '

' m x-Mi nister, Oberst T s c h e r n i n g , den brave Rigsdagsmand for Holbæks anden Kreds med mer, Skulde efter Doden ha’e en Folkegave, Hvad i Yenstre selv man ikke hver Dag ser. Man som menigmandig Talsmand gav ham Stempel Og s t a t u e r e d ’ paa ham et Exempel; Øst for Kroen det i S v i n n i n g e sig løfter, Hvor det spejler sig i Landevejens Grøfter. Nu maa ingen tro, at i vort lille Dværgeland Man en Støtte rejste, der var kolossal L i’esom den, der nylig afslørt blev af W e r g e l a n d : Det blev kun en Bøsto paa en Piedestal;

| | | | V e d K a f f e n . ^ ^ ^

Jfy« Sørensen. J a Bøde Fru Skrøder, De^ maa vir­ kelig ikke være pikeret, fordi det er saa længe siden, jeg har været bos Dem, men De kan nok tænke Dem, at vi har jo havt saa meget at tænke paa nu i denne Tid, Kokkelæng har været her, og vores Ven fra Paris .Richard Kaufuiann var jo med, og De kan tro lian har været elsk­ værdig, og vi var jo hver Aften i det Kongelige i denne Tid nedé i Orsjesteret, hvor Kaufmann diregerede det Hele, og jeg ønskede saa tidt De kunde have været med, men dels kan De jo ikke saa meget Fransk, søde Fru Skroder, og saa kostede det jo ogsaa en Del, men for os, der har været i Paris var det jo en stor Nydelse, og vi kunde godt følge med, naar vi saa i Bogen, og Sørensen læste Sæsonen og saa sagde han, at han forstod det næ­ sten lige saa godt som Fantommen i Tivoli, og den første Aften lo han jo rigtig nok paa de gale Steder, men næste Aften aftalte vi med Frits Grønbæk, der sad ved Siden af, at, han skulde puffe Sørensen i Siden naar han skulde le,