S_Punch_1881

131

det alligevel jeg!« — Ja, jeg kan jo sagtens sige ham det, tænkte Gutten, og saa fortalte han da, at hans Med­ arbejdere havde sat ud, han havde gjort Ed paa, han kunde skrive slig Feuilleton. — «Ja, det er det samme, min Gut,« sagde han Gamlingen, «vil Du kalde mig Mester paa din Hædersdag, skal jeg skrive den Feuilletonen for Dig, saa kan Du gaa hjem og lægge Dig.« — Ja, det vilde Gutten gjerne gjere, og gik hjem og lagde sig. Om Morgenen stod der saa slig Feuilleton i Morgen­ gnavet, og Venstre blev meget glad over dette vakkre Væv og holdt endnu mere af Gutten end for. Men her over bleve de Øvrige endnu misundeligere paa ham, og saa fandt de paa at sige til Venstre, at nu havde Gutten gjort Ed paa, at han i 24 Timer kunde skrive en ledende Artikel, saa det sved til alle Venstres Modstandere. Ven­ stre sagde igjen, at havde han sagt det, skulde han ogsaa gjere det. Saa fik Gutten et Appartement for sig selv ligesom forrige Gangen. Der sad han igjen og bar sig ilde, saa kom der igjen en hæslig Gamling ind og spurgte: «Hvad fejler Dig, min Gut?» Gutten fortalte ham det, og saa svarede Gamlingen: «Ja, det er det samme, vil Du kalde mig Mester paa din Hædersdag, skal jeg væve for Dig!» Næste Morgen stod Artiklen i Morgengnavet, vævet saa n.et og saa tæt, som væves kunde der, og Venstre blev meget glad og holdt endnu mere af Gutten end for. Men saa bleve de Andre endda mere avindsyge paa ham, og tilsidst saa fortalte de Venstre, at nu havde Gutten gjort Ed paa, at han i 24 Timer kuøde skrive slig politisk Oversigt, saa fordrejet og saa indviklet, at alle Venstres Modstandere ikke kunde finde ud deraf. Men det gik til ligesom sidste Gangen, at der kora en hæslig Gamling og spandt en Ende for Gutten, naar han vilde kalde ham Mester paa sin Hædersdag. Men Venstre blev saa glad i Gutten, at han lovede ham Datteren sin, naar han altid vilde bo hos ham i Morgengnavet. Det syntes Gutten vel om , og saa blev han gift med Prinsessen til venstre Haand. Bedst som de sad ved Brudebordet, kom der en hæslig Gamling ind — skiden var han som en So og onde Øjne havde hanl Saa stod Gutten op og sagde: «Goddag, Mester!« — •Er det Mester for min Mand?» sagde Prinsessen. — Ja, han var da det. — «Ja, saa faar han vel slaa sig ned i Morgengnavet da,» sagde hun; men baade hun og de andre syntes, det var en fæl En at sebe Kaal med. Men ret som detvar, kom der igjen en hæslig Gam­ ling ind — han saae saa •Goddag, Mester 1» sagde Gutten, og saa fik Gamlingen Plads i Morgengnavet. Men aldrig fer havde han sat sig fast, saa kom der igjen en hæslig Gamling ind — han havde saa beskidt en Kjæft, som Ingen af dem der borte havde set før! «Goddag, Mester!» sagde Gutten og saa blev Gamlingen veloptagen i Morgengnavet. Da Prinsessen havde siddet lidt, kunde hun ikke bare

sig, men spurgte: «Men hvorledes i alVerden kan da min Mand have saa fæle og hæslige Mestre?« — »Det skal jeg sige Dig,» sagde den ene. «Jeg hedder Larsen, og jeg har saa onde Øjne af at skrive, saa alle Venstres Modstandere blive angst og bange.» — «Og jeg,» sagde den anden. «Jeg hedder Hørup, og jeg ser saa gusten og saa giftig ud af at skrive, saa det svider til alle Ven­ stres Modstandere.» — Saa sagde den tredie: «Og jeg hedder Berg, og jeg har saa beskidt en Kjæft af at skrive og snakke Sort, saa at alle Venstres Modstandere ikke kan finde ud deraf.» — «Ja saa,» sagde Prinsessen, «det var vel, jeg fik vide det, l'or kan Folk komme til at se saadanne ud deraf, saa skal Manden min aldrig i sine Dage skrive i Morgenbladet .« Og det gjorde han nok heller ikke, han. Prismaliske Figurer» Det er bekjendt nok, at Digter og Skuespiller osv. og Efterverdenen vil bestandig beundre disse og mange andre store Mænds Flersidighed • Og dog, hvad var Cæs a r s og M i c h e l a n g e l o s Mange­ sidighed mod vor berømte Landsmand H e r m a n B a n g s? Denne Yngling, hvis Værker allerede ere mangfoldige som Draaberne i hans Blækhus, er kun 28 Aar, og dog er han allerede i sin Slags uopnaaelig som Novellist, Feuille - tonist, dramuturgisk Pennetegner, Kritiker, haabløse Slægters Forfatter, Komponist a f tunge Melodier , Improvisator over vexlende Themaer ! ! ! ! Men han er meget mere endnu l Se Feuilletonen i W a t ion a ltid en d en for i Søn­ dags og staa som en Støtte, som Loths Hustru, stiv a f Forbavselse og Undren over hans Alsidighed: Han er til­ lige Skuespiller1 Oplæserl i Sceneinstruktør ! 11 Han skriver selv: »Som S k u e s p i l l e r kar jeg naturligvis ikke været lykkelig (nok?) til at se Proffessor ttø edt, som Op­ l æs e r har jeg hørt ham en eneste Gang, kun som S c e n e ­ i n s t r u k t ø r kan jeg af Erfaring ret vurdere ham.» Kun 23 Aar, og allerede Novellist, Feuilletonist, dra­ maturgisk Pennetegner, Kritiker, Forfatter a f •Haabløse Slægter », Skuespiller, Oplæser, Sceneinstruktør! I ! Hvad maa kan ikke kunne drive det til en Gang i TidenÎ __ C æ s a r ! V ic t u s e s ! Alt, synes det, evner det unge Menneske, kun Et kan han ikke, og det er: s k r i v e da n s k . Seminarist B o l l e m o s e , Naboløs 127, 4. Sal, giver grundig og samvittighedsfuld Undervisning i dansk Stil og Retskrivning. C æ s a r ikke alene var Kriger, men ogsaa Taler og Skribent, M i c h e l a n g e l o varlige stor som Billedhugger, Maler og Arkitekt, M o l i è r e var baade

gusten og saa giftig ud, h an !