S_Punch_1881

130

Dog ingen Overenskomst, nok saa mindelig, Kan garantere os paa denne Jord, At Fred og Venskab vare vil evindelig; Dertil er Verdens Kamplyst altfor stor. Nu gi’er det Fjendskab, som bestod oprindelig Blandt begge Ting, sig Luft igjen i Ord, Som, hvis vort Landsting da paany ej svigter, Paa Halsen vil os skaffe ny Konflikter. Des værre i det er grumme, grumme kjedeligt, Hvad Højre i sin Stridslyst finder paa. Nu kunde man det havt saa rart og fredeligt, Naar, som det kunde bedst, man alt lod gaa, Behandled’

K on flik t?

lang Tid var der Fred og ingen Fare For Enigheden mellem begge Ting. Hver Differens vort Landsting saas at klare Paa den Vis, at det gjorde pænt omkring. «Den klogeste gi’er efter!» sa’e det bare, Mens paa hvert Forslag Venstre satte Sving. — Een Tone ikkun disharmonisk skurrede: Det Embed s s tand en s Tarme var, somknurrede.

D e tr e M e s tr e . (Frit efter »De tre Mostre», norsk Folkeeventyr).

er var en Gang to Gutter, som vare Brødre, fordi de havde samme Fader og samme Moder. Tvillinger vare de ikke, de To, men den ene var alligevel mange Aar ældre end den anden, som var lige saa mange Aar yngre. Den

Ældste vilde frem, han, og da der ingen Plads var hjemme for ham, drog han sydpaa, der levede han højt og skjældte dem hjemme, som ingen Professorplads vilde give ham, og Folket der borte trode paa ham og kaldte ham for en Martyr. Nu kom den Tid, han den Yngste vilde løbe Hornene af sig, og drog han derfor frem til Langeland og spurgte, om der var Plads til ham. »Jo, der var en Plads ledig,» blev der svaret, og saa sendte de ham til Kungsgaarden.