S_Punch_1879

347

lejen d er v i R esten .

B ille tte rn e blev revn e bort.

D e r er

og hyssede. P olitifu ldm æ gtig V ind stillede Storm en ved at o p fo rd re til R o lig h ed og love, at P engene skulde g ives tilbage — n a a r m an fik f a t i M ikkelsen. M ed dette g la d e H a a b traskede h ver til sit og T h a lia s Tem pel stod atter øde. M en den M ikkelsenske E x isten s er en uopløst G a a d e, isæ r efter at G jæ stgiveren h ar oplyst, at F rø k en L etp a ata a v a r et F an tasivæ sen , et N a v n , en Sk ygge, kort sagt, slet- ikke v a r. M en p a a a lle X -b y n item es P a n d er staar d e r s o m et stort Spørgsm aalstcgn, og n a a r de m ødes, se de haabløst p a a h inan den og h visk e: — H v e m v a r h a n f P , S . G a a den er løst. B orgem esteren oplyste i D a g i K lu bben , at det ved Ø vrighedens utrættelige B estræ belser er lykkedes at udforske Sandheden . M ikkels en v a r — fæ gten d e Sm edesvend. F o rfø rt ved R yg tet om X -byniternes G odm odighed og Um iddelbarhed h avde han fa tte t den dristige P la n at tage hele B y e n ved Næ sen. D et H ele v a r — en P la d e, . X -b y er flo v , X -b y er nedstem t. Postm esterinden h a r Ø jenbetæ ndelse og A gentinden G a ld ejéb e r. D en eneste, d er er g l a d er altsaa din æ rbødigste T jen er

2 1 S id d e p la d s e r og en P itid . sedlen v a r m eget lo ven d e: Smed og Bager. En Hiftorie af V e s s e L. . Oplæfes af D i r e k t ø r e n . Dans af Frøken L e t p a a t a a , Soloaanferinde ved Hofteatret i Bukareft. Smedenes Skrue, Oplæfes af D i r e k t ø r e n . PHnfesfen og det halve K onge- D et v a r en f e d B id .

Je g fik P in d en .

S p is e ­

rige, af H o l g e r D r a c h m a n n . Smedefvenden — Direktør

M ik k e l s e n . T a b l eaue r

udføres af Direktør M ik k e l ­ sen og Frøken L e t p a a t a a : 1) MufernesDanspaaHelikum,

2) Atnor og Psyke, 3) De fire Aarstider, 4 ) Laokoonsgruppefi. Teatret v a r p ro p fu ld t.

A lle B y e n s 2 1 H o n o ra tio res p a a de 2 1 S id d e p la d s e r og P lebs staaen de bagude. B y e n s M u sikk o rp s, F r e d e r ik Vægter og H a lte-Jo ch u m v a r u h eld ig vis til H ø stgilde i M a gleb y. Vi h ja lp os m ed en L irek a sse, som tid lig ere havde fø r t et bevæget H o vedsta dsliv, m en n u v a r p a a A ftæ g t i X -b y og p lejed e at fu n g e re ved B ø rn e b a lle rn e . V i fik „D e sø n d erjydsk e P ig e r “ som H olsten skvals til O uverture, og sa a g ik Tæ ppet op. D ire k tø r M ik kelsen traadte f r e m . H a n sa a tem m elig u d som en B ø rste, m en fik dog K la p og en O pkastclse a f en lille L a v rb æ rk ra n d s f r a Post- m esterin den . F ø rste N u m m er „S m e d og B a g e r “ blev afleveret, D eklam atio n en v a r noget p r im itiv , m en da X -b y ogsaa er p rim it iv , p a ssede det godt samm en. D a Tæ ppet fa ld t , hørte je g F r u C hristensen hviske til m in K o n e, at hun syntes go d t M ikkelsen kunde komm e i W iehes Sted , n a a r h an ba re vilde vaske sine H æ n der. R ed a k tø ren sa d meget iv rig og noterede: „ K la n g fu ld t O r­ g a n — K r a ft — R ea lism e — K u n stn y d else.“ D et v a r til K ritik e n i M orgen. A k den K ritik kom a ld rig . S a a g ik Tæ ppet op igjen. D irek tø r M ikkelsen traadte fr e m °g fo rk la re d e det æ rede P u b lik u m , at F rø k e n L etp a ata a h avde gjort, et F e jltrin og fo rstu v et F o d en . D e r blev saa u n d erlig stille i Teatret. D et v a r en k jed elig S k u ffelse. M ikkelsen ra sp ede d a Sm eden es S k ru e a f og klem te saa p a a P rin d sessen og det h alve K o n g erig e. D et v a r jo lid t m a g ert , a t a lle de a n d re Perscm er m a n glede, og rigtig fo rs ta a e lig t v a r det h eller ikke. D e r v a r kun ét Sted , d er g jo rd e L y k k e. D et v a r, h vo r Jo h a n siger til K o n g e n : Eders Kirke er en prægtig S a a skraa led e v i a lle sam m en R ré v o , f o r det p a s ­ sede sa a udm æ rket. P a sto r P etersen røm m ede sig og saa knusende velæ rvæ rdig u d , m en det h avde altsam m en ikke nyttet, hvis ikke B orgem esteren h avde rejst sig og raa b t h en til P leb s, at de skulde væ re ro lige og dan nede. N a a v i fik d a H a s p a a Jo h a n og Tæ ppet f a ld t igjen. N u skulde vi h ave Tableauerne. M en P y t ! A tter fre fn tra a d te den æ dle M ikkelsen og m eddelte, at p a a G ru n d a f det tidligere om talte U held m ed F rø k en L etp a ata a , kunde d er desto væ rre h eller ikke b liv e noget a f Tableauerne . — S a a b ro d Sto rm en lø s ! D e n sidste D ra a b e bragte B æ geret til a t fly d e over. Je g saa A poihekeren f a r e op p a a B æ n ­ ken. H a n v a r ganske lilla a f V rede og saa u d som om han h avde sit h alve A pothek i M a ven . R ed ak tø ren re v sin K r itik m idt over og slyn gede Stum pern e i H ovedet p a a den usalige D irek tø r. H a n stod et Ø jeblik ganske f o r ­ fjam sk et, — sa a tog h an en ra sk B eslu tn in g og f o r m ed ei væ ldigt S p rin g — gjennem Bagtæ ppet, d e r fo re stilled e en Sk o v. H a n fo rs v a n d t m ellem T ræ erne. B o r t ! V æ k! V i hørte et fje r n t R a b a ld e r, v i vidste, h va d det betød. B a g v e d B a gtæ p pet lig g er Gjæ -stgiverens K økkentrappe. M ikkelsen v a r i Salveten . P ublikum raabte og skreg, peb Bygning, hvor det bare trækker gjennem Døren nederdrægtig.

praktiserende Læ ge i X -by.

.Professor“ og „Pedei“. Frit efter Ø h l e n s c h l æ g e r . X^

iv ig os E rslk v ikjænker fine Gaver, Evig han nye Skolebøger laver, Og i «Na t u r e n s Bog» er fære Spor a' Skovbundens Flora. Kornblomflen grønnes dejlig der tilvisfe; Ak, men dens Blade bleve lidt for fpidfe. — Fjernt kun fra gule Blornfter har den Vaaren Hvide udkaaren. E rst . ev er nemlig til «Syf t emet » Moder, Snikfnak er Søfter, F e d d e k s e n er Broder. Ikke forfmaa de Slagord, fom «Kabalers Opfpind afSA H LER S». S a h l e r s , fom fræk din Grænfe har fig nærmet, Veg for din Avind; du din Sag har ikjærmet! Modtag da Palmen, ikøndt du ikke fjælden Gjort har i Nælden.