S_Punch_1879

348

Utrøstelig.

— Naa, gamle Venl Hvordan har Du det faa? — Aa, det er det bare Juks, det Helel — Skranter al Tid.

— Ja, det er jo haardt nok; men man ikal jo gaa paa Jorden, om den faa er gloende. — Ja, det var endda ikke den værfte Ulykke, for jeg fryfer nu al Tid om Fødderne.