S_Punch_1879

346

------------------------------------------------------- Alliancen.

Nu venter A n d r a s s y og B ism a r ck kun paa En tredie Statsmand at hitte. En faadan hos os kan i B a g g e r de faa ; Han gjerne vil ftaa «In e u r em B u n d e d e r d r i t t e l »

' 11

jEn f la d e .

K jæ re P u n c h ! P a r D u nogen sin d e væ ret i X -b y ? Ik k e ! D et k a n D u væ re g la d over. D et er et P u l . M en ikke m in e O rd ig je n ; je g e r jo L æ g e i B y e n og h a r k u n m in P r a x is at leve a f. X -b y h a r dog to

U n g , den k an væ re stolt a f. S it Posthus og sit n y e Theater. Postkuset er vo r „ D a g s a v i s “ og red ig eres a f Pbstm esterin den , som ganske uegennyttig o fre r a l s in T id og a lle sin e E v n e r p a a d a g lig at ska ffe S ta d e n a lt det nyeste N y t f r a Om verdenen. O nde T u nger p a a s ta a r, at h u n k ig g er i B reven e. D et er n a tu rlig v is O verd rivelse. M en sa a d a n ganske tilfæ ld ig — na a P e r r e Gnid — v i er jo a lle M en nesker, og hvem v il kaste den fø rs te B r o ­ sten? N a a ! F o rled en D a g kom m er A g en tin d en — p æ n K o n e, lid t a rrig , m en ikke v id ere — op fa r e n d e in d til m in K o n e. „ T h e a !“ ra a b er h u n og d ratter n ed i m in L æ n esto l; „h a r D u hørt d et! R is io r i k o m m er!“ “ P v e m k om m er?“ s ig er m in T h ea ganske fo rb lø ffe t. „ I t is t o r i! hende den store, rig tig e R is t o r i! P u n komm er h er til X -b y .“ — »N ej, lille F r u Je n s e n ,“ s ig er je g . „ D e er vist v ild p a a K a re th e n !“ D et sku lde je g ikke h ave sagt, d a A gen ten s netop f o r T id en er F y r og F la m m e over, at Ju s tits ra a d e n s h a r fa a e t K a reth , de k jø rer selv m ed E n sp æ n d er. P u n exploderede ø jeblikkelig og fu tted e u d m ed en P o b e n In ju r ie r , som je g sæ tter p a a R eg n in g en t il N y ta a r. M en en T in g v a r sik k er og det va r, at R i ­ s t o r i kom , Postm ester in d en h avde selv set det, det v il sige, h un h avde hørt det, kort sagt, h u n v i d s t e det; m en L æ gern e v a r a ltid saa van tro og v ild e a ltid v id e bedre B esk ed og sa a vid ste de dog in g en T in g . S a a f o r ­ du ftede hun. X -b y v a r in d en en h a lv T im e i et f o r f æ r ­ d elig t O prør. M a n kunde se den lille A pøtheker f a r e op og ned a d G a d en v g u d og in d i P u s e n e som en f o r ­ vild et K a ttek illin g . B o rgem esteren s F r u e h an g ren e G a rd in e r op, det g jø r h u n a l T id , n a a r d e r er noget p a a F æ rd e. E t stort M øde blev sam m enkaldt, Æ re p o rt fo re sla a e t, m en opgivet, d a R y e n s Tøm m erm ester, som egen lig k u n e r S v en d , la a m ed rø d e B u n d e — ikke fa r lig t , ren e P v a lp e f o r R esten . T old ko n tro llø ren blev udset til at holde V elkom sttalen. P a n h a r væ ret p a a italiensk O pera to G ange, saa h an m a a jo ku n n e Sp ro get. B ra n d d ire k tø re n kom m ed et v ild t F o rs la g om at f a a S p rø jten fr e m og holde M ø n strin g til Æ r e f o r R is to ri, m en baade dette F o rs la g og et F e s tm a a ltid , som G jæ st- g iv e r P a n s e n tog O rdet f o r , mødte stæ rk M odstand. D et skulde væ re m ere æsthetisk. M id t i hele B u rlu m h e je n komm er P lak a tern e f r a T rykk eriet. B u m ! D e r stod v i. P ostm esterinden h avde læst fe jl. D e r stod ik ke R i s t o r i me n P i s t o r i e , n e m lig : „ E n P i s t o r i e oplæ ses a f D i­ rektøren“ . D et v a r „ M i k k e l s e n s S e l s k a b “ , d e r a n ­ noncerede. M ikkelsens Selsk a b h avde a ld r ig gjæ stet X -b y f ø r . D e r fo r kunde det godt væ re d a a rlig t a llig e v e l; m en P e r r e G u d . N a a r D ig nogen K a r p e r — R is t o r i — b y­ d er og D u f a a r kun tø rre J y d e r — M ikkelsen — sa a

1 E t Forbund er fluttet! En broderlig Pagt f Imellem to mægtige Stater, | Som itaa for Kulturen og Freden paa Vagt, j Kvad tidt nok er fagt j A f Rigernes Potentater. i I Naar to Millioner Soldater man kan | T il «Fredens» Beikyttelfe rejfe, | Saa har man nok Grund til fra D o nau s Vand l T il R r a n d e n b u r g s Sand. j A t raabe Hurra for « D E R G R E I S E » . jj En Forbundstraktat nok leveret ham blev, jj D e n s Hemfigt var ikke ham dunkel: i Med blødende Hjerte han underfkrev, i Thi han har jo Brev f Paa at være en kjærlig Onkei. D og er han bekjendt fom en from Monark, \ Retfærdig, human og beikeden, ! D e iønderdaaede Traktaters Ark | Og Slagenes Mark i Bevidne hans Omhu for Freden. t | Og Navn af « F r e d s f y r f t e » kunde han godt For den Sags Skyld bære med Ære: Tre Naboer ilutted’ han Fred med fom Drot, Nu mangler han blot A t ilutte Fred med den fjerde. Derfor er Evropas Fred og Ro Hos ham i de bedfte Hænder, T il Preusferens Ørn kan man trygt den betro, Thi den ikriver en Klo, Som gjerne med «Fr e d f l u t n i n g » ender.