S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

45

1. Oktbr.

P o l i t i k ™

ERIK LEVISON

C E N T R A L .

C E N T R A L :

3018, 14823, 12783, 12784

3018, 14823, 12783, 12784

G R A F I S K F A G F O R R E T N I N G

V E S T R E B O U L E V A R D

:: K Ø B E N H A V N B

3 6 - 3 8

EneforhandSer fo r Danm a rk fo r H u rtigp re sse r, R o ta tio n s - og S te re o ty p ia n læ g fra MSaskinfabriken K o e n i g & B a u e r

W ü rzbu rg .

ifrea«oeuia*øAuyb POUL-EjOHANJEN -A

Den til POLITI KEN projekterede 112-sidede Rotationsmaskine fra Maskinfabriken Koen i g & Ba ue r A/S, Wurzburg.

f ø r e n d e d a n s k e P r e s s e t r y k k e s h o v e d s a g e l i g t p a a R o t a t i o n s m a s k i n e r f r a M a s k i n f a b r i k e n K x ) e n i g & B a u e r % W O r z b u r g . . D e n

S t r ø g e t s Skæbne.,

Intet havde da været rimeligere, end om Stat og Kommune i Stedet for at halse efter Bolignødens Afskaffelse havde haft Opmærksomheden henvendt paa det Arbejde, de i Øjeblikket be­ skæftiger sig med, Anbringelsen af Be­ folkningstilvæksten, og havde over­ tænkt, hvad der her var rigtigt. Det vilde have ført til en Fremme af Pro­ vinshavnebyerna, hvor Industrien har Muligheder, og det vilde først og frem­ mest have betydet, at en Række Virk­ somheder af officiel og halvofficiel Ka­ rakter var lagt ud i Provinsbyerne i Stedet for tankeløst at forøge Kjøben­ havns Vækst med dem. * Men vi standser ikke Byens Vækst blot ved at beslutte os til at fremme Provinsbyernes. Vi maa regne med, at Kjøbenhavn i de næste 15—20 Aar endnu bliver en halv Gang større, og det er meget muligt, at Stat og Kom­ mune faar Haand i Hanke med Byg­ geriet i alle de Aar. Var det da ikke rimeligt, om man interesserede sig for, hvorledes disse Menneskemasser paa heldigste Maade kunde anbringes? Det nytter sikkert ikke at tale om, at de skal anbringes paa den mest hy­ giejniske og kulturelt bedste Maade. Kommunen har paa disse Omraader en Gang for alle ved Byggeloven taget det Standpunkt, at under et vist Lav- maal maa der ikke bygges i det en­ kelte Tilfælde, men at bele den eksi­ sterende By forringes for hvert nyt Lag, der lægges om den, interesserer den ikke. Men kan det ikke gøre Indtryk, at hvis den nuværende Politik fortsættes, saa vil Kommunen om 20 Aar blive præsenteret for en Regning paa Tra­ fikforanstaltninger oppe i Luften og under Jorden, som vil faa Udgifterne til Bolignødens Afskaffelse til at bleg­ ne fuldstændig? Og kan det ikke nytte at gøre opmærksom paa, at hvk den rigtige Politik føres, vil Trafiken i Kjøbenhavn falde og Kommunens Ud­ gifter med den? * Det allerførste, der maa gørSs, er, at den nuværende mellemkommunale

Krig maa ophøre og de middelalderlige Kommuneskel nevtraliseres. Der maa nedsættes et Overkommuneraad, hvor Staten — fordi det drejer sig om Ho­ vedstaden og Verdensbyen Kjøbenhavn — maa være repræsenteret sammen med Kjøbenhavns Kommune og alle Omegnskommunerne. Saadan har man det i alle ordentlige Byer. Det første dette Raad maa tage sig af, er Trafikens Udvikling: En Fremme af Banetrafiken og en Hemning af Spor­ vejenes Udvikling. Det næste afgø­ rende Spørgsmaal er Tilflytningen til Kjøbenhavn. Raadet maa opretholde Forbudet mod Tilflytning, men natur­ ligvis saadan, at de anviser Tilflytterne Beboelse i Omegnsbyerne, Glostrup, Dragør, Ballerup, Lyngby, hvorfra man er inde med Toget paa et Kvar­ ter, hvis Trafiken er rigtigt ordnet. * Var Tiden nu ikke inde til at an­ lægge det store Synspunkt i Spørgs­ maalet Kjøbenhavns Udvikling som er det eneste billige? Vel er de ni Aar spildt og Parcelbyggeriet er blevet en Farsot i Stedet for en Støtte for god; Udvikling. Nu ligger Smaahusene derude som Lus paa Byens Krop og raaber paa Fortsættelse af den for­ kerte Bypolitik: To Stoppesteder Spor­ vej til, nu kan den betale sig — en ny Ring om Byen! Tanken om, at den breder sig til Roskilde, Helsingør og Køge er ikke alene en ond Drøm. Kjø­ benhavn er, takket være Avtoriteterne, Grundspekulanternes Paradis. Vi tror endnu paa det socialdemo­ kratiske Ministerium i Byplanspørgs- maal — det har jo ikke siddet saa længe. Og selv om vi husker, at So­ cialdemokraterne i Borgerraadet ved Færdselsbetænkningens Behandling egentlig ikke glimrede ved Fremsyn — saa er vi alligevel igen Optimister. Poul Henningsen.

dens Parallelgader maa ordnes, hvis Tra- fiken i den indre By ikke skal bryde helt sammen som i New York. Men paa Strøget er det i Virkelighe­ den den gaaende Færdsel, der er den al­ vorligste Faktor i Trafiken. Strøget er den straalende Handelspromenade, som vi ikke for nogen Pris vil undvære. Det er ikke saa meget Korebanen som Fortovet, der er for smalt, saaledes at Kørebanen optages af Gaaende. Da nu den gaaende Færdsel er opstaaet af Butiksbandelen, og da Butikshandelen lever af den, vil en Ordning, hvrr den Handlende pa.a Strøget yder sit Bidrag, ikke være uretfærdig. Ovenfor er skiidret, hvorledes Fortovet kan lægges ind i Husene som en lang Buegang. Det vil blive en meget uregel­ mæssig Buegang, idet der maa tage3 Hen­ syn til Husene — den hele Ombygning béStaar kun i, at Ruderne flyttes to, tre København som Byplanlæggeren Charles 1. Naar Forestillingen om Haveby- Typen saa ofte mødes med Skepsis, tror jeg, at det beror paa, at de Fær­ reste har gjort sig virkelig klar, hvad en Haveby og et Haveby-Cen­ trum (for en Kres af Planet-Have­ byer) egentlig er. For alle Kulturepoker foreligger By-Idealer. Men hvor smukt og sind­ rigt de forskellige Idealbyer end har været tænkt og planlagt, saa har dog ingen By kunnet unddrage sig Evolu­ tionen, med mindre dens Bestaaen har været af ganske kort Varighed. Med Hensyn til Udviklingen maa vi lære af de mer eller mindre „opvoksede“ Byer. Og en Undersøgelse af disse belærer os om, at det maa anses for udelukket, at jen Bydannelse af en eller anden be- i stemt Struktur kan udvikle sig uden ¡samtidig at ændre sin Struktur. En Bys Vækst (ud over en eller anden Grænse, der har været bestemmende ved Planlæggelsen) medfører nødven­ digvis Forandringer, hvis indre Sam­ menhæng er knyttet til Forholdet mel- Schou, som har udarbejdet Pla­ nen for Havebyerne omkring Kjøbenhavn, gør i den efterføl­ gende Artikel Rede for Haveby- Bevægelsen. I.

Meter tilbage i Butiken, som derved blivei; væsentlig smallere. For at bøde paa detta Forhold maa man give Ret til en større Overbygning af Gaardene, en stærkeTø Udnyttelse a Grundene end hidtil, og det kan uden Skade tillades, da Beboelsen praktisk talt er Væk fra Strøget. Naturligvis kan en saadan Ombygning ikke gennemføres med et Magtbud. Det bør kræves, at Butiken rykker tilbage og giver Plads for Fortov ved alle betydende Ombygninger, og hvis vi havde lagt det Paa,bud for blot ti Aar siden, vilde vi nu være kommet et langt Stykke Vej og kun­ de snart, se Afslutningen. Jilleafter 1964 vil vi vandre fra Raad- huspladsed til Kongens Nytorv ad de fest­ ligt' oplysto Buegange, under Tag for Tø­ sneen, der falder — som sædvanlig — hvis dot ikke regner. Haveby centrum. lem Befolkningstilvækst og Befolk­ ningsafgang, til Fremstilling og Op­ løsning af Huse, af Byggeri, til Pro­ duktion og Forbrug, F. Eks. bar alle de indviklede tra­ fikale Spørgsmaal, som netop for Ti­ den er saa brændende, deres Udspring i det nævnte Forhold. En Bys kon­ tinuerlige Ligevægt er ligefrem be­ stemt af Ligevægten i dens trafikale Ændringer, dens „Samfærdselslove“1 for saavel den interne som eksterne Trafik. Og disse er atter afhængig af efter hvilke Love Befolkningens Udbre­ delse og Beskæftigelse foregaar inden for Byen. Omvendt kan Befolkningena og dermed Byens'Vækst og Forskyd­ ninger i Samfundsorganismen afføde Forskydninger i By-Organismen, og dermed i Samfærdselsanordningerne og Indretningen af de enkelte By- Kvarterer. Rent skematisk taget kan alle de paa Grund af en Bys Vækst opstaaede Omformninger samles inden for to Muligheder, idet Byen: enten differentierer sig paa den Maade, at den ved Hjælp af en mere og mere mangfoldig Organisation, bli­ ver egnet til fortsat Bestaaen under ændrede Betingelse^

Strøget Juleaften i 1964.

Der har været mange Planer oppe om en Nyordning af Kjøbenhavns egentlige Hovedgade, Strøget. Man har tænkt sig at henvise den korende Færdsel til en Tunnel fra Raadhuspladsen til Kongens Nytorv osv. For at komme til Bunds i Spørgsmaalet, maa. vi først forestille os Strøgtrafikens Art. Det er saa ejendom­ meligt, at den kørende Færdsel ikke er synderlig stærk. Cykleforbudet hjælper naturligvis med dertil, men som Forholde­ ne nu er, søger den gennemgaaende Tra­ fik nærmest ad Parallelgaderne, som i Øjeblikket maa karakteriseres som mere overtrafikerede end Strøget. Lille Kon­ gensgade og Skin dergade er tidt helt ^

standset af en Trafikprop, fordi der fra Portene i disae Gader kommer Lastavto- mobiler ud paa tværs i Gaden, og fordi der er saa fuldt af holdende Vogne. Hvis Strøget skal yderligere aflastes for gen­ nemgaaende Trafik, maa der efterhaauden gennemføres et Forbud mod Porte i Side- i gaderne — det kan gøres ved hver Nybyg- | ning og Ombygning. De Fmnaer, som nu j har Lagerpaldser i den indre By, staar i sig ikke derved i Længden. Grundene er for dyre, og der spildes for megen kost­ bar Tid med Ind- og Udrangering af de Store Varebiler gennem de snævre' Porte. Ogsaa for Købmagergades Vedkom­ mende maa del samme gennemføresj og