S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924
P O L I T I K E N
1- O k tb r .
© e jjjforeiu&e aejf øo føRetfiot jEjorteßonfov: QtMdbfc t RoßinßarnK.
A k t i e s e l s k a b e t Kjøbenhavns Plakatsøjler Kontorer )
F r e d e r i k s h o l m s K a n a l 2 TeEf. C e n tra l 850
fjerunber Ifører:
d & a r ß u e Qt a f f e t a g f 3 §>otebßonfor fot Jfpffanb Qt r. 3 4 <£ø ßj er g Q t a í f e t a g f f o r ø e nø (Tt ai i evaøi Qt anbe r ø (Tt a i i e t a g f £&ifßeßörg (Tt a i t e t agf ( Ve j f e Qt a f f e t a g f I t e í f a t t e í ^ f a f e t e r ( t t pß j oß t ng í f a t tt t er (tt a t t i r a i t -f.
R o ß e n ß a t n o QJ a f f e t ag t ;$rebertfiøfierg (Unit e t a g f
©tøfrillft>a$fø dEfítefíng? Zitepn mil» 6 ;enbomme, Koníotet, Q0anß{tftafet, Q)i f f aer, Qj3>ufißßer, (Barager, øterre og minbre j^aßrißoi tMøomlføber. QDeeßienb og ^>on# og ^efftgbagøtagf. -+ -+ -+ -+ -+ ^aøf (Eagf paa Qt¿>fig<$ninger, Bjenu bomoßompfeßoer, Qttuøeer, Zeat te, øtem ^aßrißotirßoemßeber, ¿Hßißei tagtet, ßaave f©agí øotnQtaffetagføi fjeneøfe fot ßorfere efter føngere Zû .
' Ro n t v o P M f b e H i n ç : Konfroffjeneøfe iføø - øamf Qtbati fiejbeføe af Kjførøfag fif (Dagffjenei øfe for - øterre effet mittete fjnetif fuííoner meb p r í t a f Q) a g f . -+ ( P a ç j f f u n è e J l f ö e f i n g : (U&fejnthg af Q?agf#unbe (ßun i f o n fiinbefee meb Q?agf effet Ronfrofí fjeneøfe) fot ßorfere effet fingere tTte î t o n f r o f u r J l f f c e f i n g : QJUfejntng effet ^afg af be meet mo&erne, efftßftte Rottfrofure,
>tá''
(¡TU&fem af ©aneft Jlrßejbecjtverformng Qtoteitt« eiørete (^agtsifeftaß — 160 ;$utt8iton Fremtiden i Form af en Række sunds og lykkelige Smaaaamfund, til Gav» ogsaa for Hgv&lbyea som Haveby Centrum, l~ Charles 1. Svhou, , » ■ — eller den deler sig, saa at Delene opstaar som selvstændige Byer. Begge disse Byformationer kendes fra de ældste Tider. De babyloniske og ægyptiske Byanlægs uhyre Udstræk ning var dikteret af Forudseenhed med Hensyn til Byens fortsatte Be staaen, hvis Betingelserne ændrede sig. I de romerske og senere i Re næssancens Fæstningsbyer, hvis Area ler var meget begrænset, skød bl. a. Etageantallet paa Husene til Vejrs, efterhaanden som Pladsen blev knap. Rom havde i Kejsertiden indtil 10- Etagers Huse, Paris og andre Byer paa visse Tidspunkter noget lignende. Og i vore Dages overbefolkede og stærkt centraliserede Byer er det mest denne Form for Ændring, der er ble vet gennemført under de stadig æn drede Betingelser. Men ogsaa den anden Byform kan føre sin Historie tilbage til tidligere Tider, blot at den er affødt af et friere og sundere Tan kesæt. Saaledes opstod de fønikiske og græske Plantestæder (Kolonier) jo ved, at den overflødige Befolkning ud vandrede, dog at der vedblev at bestaa en vis Forbindelse med „Moderbyen“, hvorfra man var draget. Den samme Bevægelse lader sig videre forfølge i andre Lande og til forskellige Tider. Interessant er en Proklamation fra Dronning Elisabeth af 1580, i hvilken der fordres holdt et frit, ubebygget Bælte paa 3 miles fra det daværende indre London, inden nogen ny Bebyg gelses Begyndelse. Altsaa en Forord ning, der tager Sigte paa Decentrali- ntion. Det er en følgerigtig videre Udvik ling af denne Tanke, der er optaget og forts xt af Ebenezer Howard — den moderne Haveby-Idé’s Fader — i hans lille Bog: „Garden-cities of to mor- row“, London 1902, som senere er ble vet saa herømt. Ebenezer Howard opstiller i denne Bog — efter at have undersøgt Mulig hederne for en sundere Byform , end den eksisterende — Havebyen, som Typen paa en særlig By-Enhed, der byder sine Beboere de bedste Levevil- kaar og Boligforhold. Dens Indbygger til Fremme af Befolkningens Nedsæt telse paa de bedste Stede og under de gunstigste Forhold, men tillige virke til Fremme for en Beherskelse og Regulering af Trafiken. Hvad Spørgsmaalet om Fjernelse af Uligheder i Skattesager angaar, saa maatte Fordelingen af de kommunale Skattebyrder mellem de enkelte Skat teydere og Kommunerne indbyrdes foretages paa et Grundlag, der mulig gjorde og ikke modvirkede Planet byernes Bestaaen og fortsatte Trivsel. I øvrigt burde Planetbyerne be holde deres selvstændige Styre med Hensyn til alle lokale Spørgsmaal, medens — som f. Eks. i London — et øverste Raad kun beskæftigede sig med de store Hovedspørgsmaal, der maatte angaa samtlige Planetbyer og deres Forhold til Haveby-Centret: Kjøbenhavn. Den enkelte Planetby maa man altsaa ikke forestille sig i Skikkelse som de saakaldte „Villabyer“, hvoraf der jo findes en Del omkring Kjøben havn; disse store, udifferentierede Kvarterer med Villaer og Haver, Vej op, Vej ned, og med en Fjerdingvej til Købmanden og en halv Mil til Skolen og Apoteket. Men man maa forestille sig den i Skikkelse af en By i virke lig Forstand, paa den Maade, at den har en hygiejnisk og æstetisk fornuf tig Anordning for Beboelse, Butik og Bedrift, passende store Omraader til Hvile og Rekreation for den Enkelte saa vel som for Alle, Pladser til Ad spredelse og Morskab, og Steder til Udfoldelse af kulturelle Kræfter. Der til kommer saa, at den er samhørig med en større Helhed, at hele dens samfundsmæssige og øvrige kulturelle Liv maa ses paa Baggrund af det store Fællescentrum, hvorfra de Kil der udgaar, der beriger dens Tilvæ relse, og hvor de Kræfter omformes, som den og dens Søsterbyer afgiver til Moderbyen. Der er næppe Tvivl om, at en Fo'r- deling af Overbefolkningen fra Kjø benhavn til en Række Planetbyer som _her skitseret* vildo bære Frugter i Den første Opgave for Storbyens Avtoriteter maatte bestaa i at fiksere Færdslens eller Trafikens Substans. Trafikens Substans er de Mennesker og det Gods, der færdes og befordres fra Sted til Sted. At fiksere den til bestemte Steder, vil sige at fastslaa Bebyggelses-Centrer: Planetbyer eller Havebyer. Det er det, der er skitseret paa Planen ber, idet de oven for om talte Smaabyer er tænkt som Grund lag for en fortsat Udvikling og Be byggelse efter Haveby-Principerne. Samtidig vilde det være rigtigt at fæstne bestemte Erhvervskilder til Planetbyerne. Saaledes kunde f. Eks. Dragør passende blive Kjøbenhavns Fiskerihavn, og Virksomheder, der har Tilknytning til Fiskeriet, henlæg ges dertil. Glostrup burde udvikles paa Grundlag af lettere industriel Virksomhed, hvoraf allerede en Del findes paa Stedet. Ballerup kunde blive Sædet for Have- og Gartneripro dukter, og Lyngby udvide sin indu strielle Virksomhed til flere Om- raader. Dernæst maatte Hovedlinjerne for den ydre og indre Trafik saa vel som for Nærtrafiken fastlægges i Henhold til Love, som Bebyggelsens Fordeling og Art foreskriver. At fastlægge Tra fikveje uden Hensyn til, hvad der skal færdes og befordres ad dem, er noget Vrøvl. Ikke desto mindre føres megen Diskussion af den Art og kræ ver at blive taget alvorlig. Den eksterne Trafik bør naturligvis kun beskæftige sig med Fjerntrafik. Nær trafiken skulde især omfatte Forbin delsen til Planetbyerne, og Togene til disse gaa uden Afbrydelse. En særlig intern Trafik inden for hver Planetby skulde besørge Trafiken til det omlig gende Land. I Overensstemmelse her med skulde „Moderbyen“s (Kjøben havns) interne Trafik (altsaa særlig Sporvejstrafiken) indskrænkes tü ikke at naa Byens Grænse, idet Hoved- prineipet i alle Dispositioner jo maat- et være at føre Befolkningen til de for Bebyggelse og Beboelse fastslaaede Omraader. Dette vilde ikke blot virke, antal begrænses til et Maksimum af 32.000 Mennesker. Byén tænkes cir kelformet i sin Grundplan og om fatter ca. 1000 ha (750 Tdr. Land) af et 5 Gange saa stort Areal, saa vidt muligt midt i dette, saaledes at Ager land og Gartnerier strækker sig om kring den til alle Sider. Men det, som først og fremmest bærer Havebyen oppe, er, at den gøres til Industricen- trum, helst for en speciel Art Industri. En Del Fabriker maa efterhaanden bevæges til at forlægge deres Virksom hed til den; hvad der i mange Tilfælde vil være en Fordel for dem. Da Have byen nemlig altid bør anlægges umid delbart ved Hovedjernbanelinje eller Vandveje, vil der være sikret en hur tig Forbindelse med Omverdenen. Fa brikernes Plads, inden for Havebyen, skal naturligvis henvises til et bestemt Kvarter. Hvis Byen efterhaanden skulde trænge til Udvidelse, udover den som Maksimum fastsatte Størrelse med 32.000 Indbyggere, maa dette ske ved at anlægge ny Byer, uden om Ager landet, saaledes at der til sidst opstaar et helt Kompleks af mindre Byer, alle med aabent Land rundt om kring. Den oprindelige By eller Ho vedbyen i et saadant Kompleks har man kaldet „Moderbyen“ eller Haveby- Centret. Fremkomsten af Ebenezer Ho- wards Drøftelser gav Stødet til Dan nelsen af „The Garden Gities and Town Planning Association“, hvis Medlemmev omfatter en Mængde Lan de, bl. a. ogsaa Danmark. Den af denne Forenings Hovedstyrelse paa Konference i Letshworth 1920 ved tagne Definition af en Haveby lyder saaledes: „En Haveby er en By, plan lagt med sunde Boliger og Nærings virksomheder, af en Størrelse, der mu liggør socialt Liv i fuldt Maal, men ikke større; omgivet af et landligt Bælte; hele Arealet i offentlig Eje eller i Værgemaal for Kommunen“. Videre hedder det, „at Haveby princippet kan finde Anvendelse paa større Byer ved Indretning af Planet-, byer, Anvendelse af Zonesystemet, Fornyelse af Beboelseskvarterer og Modarbejdelse af yderligere Tilvækst af Industrikvarterer, samt ved Tilveje bringelse af et Agerbrugsbælte“. Planetbyerne — der altsaa er min dre, selvstændige Byer uden om den større By —- foreslaas tilvejebragt paa følgende Maader: 1) Ad privat Vej ved lovordnede Selskaber, med Hensyn til hvis Dan nelse en almindelig Lov om Haveby selskaber bør forelægges Parlamentet, bl. a. omfattende Ret til Ekspropria tion af Jord og Rejsning af Penge midler med Statsgaranti for Forrent ning i en Aarrække. 2) Ved Tillæg til Byplanloven, gi vende Staten Ret til at erhverve Jord til Havebyer, til at bygge Huse, fore tage Anlæg og derefter bortforpagte Jorden til Havebyselskaber. 3) Ved Oprettelse af Distriktsavto- riteter til at tage sig af Bygge- og By- plansager og med Rét til at rekvirere Jord til Boliger og industrielle Anlæg, og til atter at overdrage den til de lo kale Myndigheder eller til Havebysel skaber. 4) Ved Foranstaltninger til Frem me af Samarbejde mellem lokale Myn digheder i Bygge- og Byplansager og til Fjernelse af Uligheder i Skatte sager. 5) Ved at meddele Ret til Provins byer til at oprette Datterbyer og til at inddrage saadanne under deres eget SkatteareaL ' y n . I Øjeblikket har Dragør ca. 2000, Glostrup ca. 3000 og Lyngby ca. 7000 Indbyggere (svarende til Byerne Fre- deriksværks, Frederikssunds og Mid delfarts Indbyggerantal), men man. kan tænke sig deres Vækst fastsat til 32,000 Indbyggere. Imellem de nævnte Byer kunde tænkes et Par mindre „Planeter“, nemlig véd Hu sum paa Fredexidkssundsvejen og ved det store Kvarter, der er ved at op- staa omkring „Friheden“ paa GI. Kø^evei» F r e m t i d e n s T i v o l i . Hvad skal der ske med Tivoli, det cew trale Areal i Byen? Nedlægges som Park maa den ikke, for vi har god Brug for den i den indre By, og de mange Minder, Tivoli indeholder gør Stedet historisk. Men alligevel vil Tivoli nu som før være under-» kastet Udviklingens Lov og hvor bærer det hen? Mon ikke det gaar mod en Musik- og Restaurationspark aaben hele Aaret? Det er dog det, v ri Øjeblikket forstaar ved Ti voli og det er ogsaa de Traditioner, som er værdifulde i den gamle Have. Pantomi-» meteatret, Koncertsalen, Glassalen, maa« ske et stor nyt Koncerthus, og saa de gode finere og mere folkelige Restauranter, det er Tivoli. Lunaparken d. v. i. Rutch* banen osv. er af mindre Betydning og trækker blot Indtrykket ned. Direktionen vil nok kunne finde paa en virkelig vær dig Ramme om Dansen, som skal have Lov at gaa derinde. Naar vi saa fra Lysbarbariet, som det elektriske Lys har medført, vender tilbage til det Kulturtrin, at Lys ogsaa kan bliv« for grelt og skærende, at en Illumination skal kunne ses direkte paa, uden at Øjne ne ødelægges, saa er vi nærmere ved det gamle, evigt unge Tivoli end i Øjeblikket. Saa skal blot Roderiet 5: Nimb og alle Nødtørftshusene langs Havens Grænser ordnes, og saa er alle vore Fremtidsønsker opfyldt Redaktør Henrik Cavling. Dagbladet „Politikers Trykkert. Kiøbenhava.
Made with FlippingBook