S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

4 4

P O L I T I K E N

l. Oktbn

P O L I T I K E N

A N V E N D E R SO R T E OG KULØRTE T R Y K F A R V E R FRA

DEN.NYE FABRIK PAA HEJREVEJ N r .H-.DERER UDSTYR^ MEDALLE MODERNF MASKINER OGINDRETNINGER

HOSTMANN-STEINBERGS GRAFISKE FARVEFABRIK % K Ø B E N H A V N L . og Bylager ved E R I K L E V I S O N , G ra f isk Fagforrefn ing , V E S T R E B O U L E V A R D 3 6 - 3 0 . K Ø B E N H A V N B . TELEFONER. CEJ\iTRAL 3 0 1 Ö, W- 6 2 i 1 2 7 0 3 , 1 2 7 ÔA

lyv HJ

/ f r a t m e n e -ø L f t

____________ l ! = = = = =

m

liijitiB liiiS iE K a S tlfflV lV ilS S IS a ilH

-S ‘v*..

-tLi'.V-•»-• *:*

-V:A

L'

P lanerne for Kjøbenhavns indre Trafik. Kortet til venstre viser det nuværende Sporvejs­ net og punkteret Magistratens Planer for Fremtiden. Man sér, hvorledes Sporvejene uretmæssigt overtager Omegnsbanernes Opgave.

Krigen — som jo ogsaa har bragt enkelte Goder med sig — og forstaa« ende Avtoriteter. Vi fik Krigen. Og med Krigen fik Avtoriteterne Magten — men det hav*- de maaske ikke været nok med Mag­ ten, hvis ikke ogsaa Tendensen til lay Bebyggelse var til Stede i Befolknin­ gen. Den er der, og den er endda saa stærk, at Parcelbyggeriet, som var en sund Tendens, er vokset op paa Trods af Kommunens Modstand paa tværs af dens projekterede Veje og la­ dende haant om hele Dyngen af Regu­ lativer og Forskrifter. Vi stod med alle Muligheder for en højere Boligkultur, men vi forpas­ sede dem, *■ Hvad er da disse Aars Byggeri? Det er Statens og Kommunens Hjælp til Anbringelsen af Danmarks Befolk­ ningstilvækst. Denne Tilvækst søger hen, hvor Arbejdsbetingelserne er skabt af Handelens og Industriens Foretagsomhed, fordi Landbruget ikke kan brødføde den. Kjøbenbavn og Provinsbyerne har derfor udviklet sig stærkt paa Landets Bekostning. Me­ dens hele Danmarks Befolkning har brugt tres Aar om at fordoble sig, har Byerne kun brugt tredive. I Øjeblik­ ket bor mere end Halvdelen af Dan­ marks Befolkning i Byer. Denne By­ ernes Vækst er ingenlunde til Skade for Landet, fordi Byerne er og maa være Forretnings- og Kulturcentrer. For Provinsbyerne er Udviklingen endda til overmaade Gavn, fordi man maa regne med en By paa ca. 50,000 Indbyggere, naar der skal være Tale om et virkeligt Virksomheds- og Kul­ turliv. For Kjøbenbavn er Sagen noget anderledes. Den har for længst naaeh den Størrelse, som betinger Kulturli­ vet, men den er yderligere oppe paa en Størrelse, som fører til et uøkono­ misk Bysamfund, hvor Jorden, Føde­ midlerne og Transporten bitver for dyr — og uforholdsmæssigt dyrere med Byens fortsatte Vækst,

op. Stat og Kommune maa pantage sig Ansvaret for de forløbne Aar — det nytter ikke at kalde det Nødbyg­ geri, det er ganske normalt Byggeri, Nødbyggeriet er vi slet ikke begyndt paa endnu, — og de maa yderligere paatage sig Ansvaret for den nærme­ ste Fremtid og de Tendenser for By­ udviklingen, den indeholder. Man maa paa højere Steder vedkende sig, at Bolignødens Afskaffelse er det aller sidste fjerne Maal, det, det først og fremmest drejer sig om er at skaffe de tre Tusind Lejligheder om Aaret, som vi skal have. Hvad kulturelle Goder har vi da opnaaet ved, at Stat og Kommune fik øverste Myndighed i al Byggevirksom­ hed? Vi har faaet bedre Udstykninger med større Gaardé, fordi vi har kun­ net bebygge Karréerne samlet. Vi har faaet mere Enkelhed over Etagehusene — ikke saa megen forloren Slotsstil. Men Haandværket og Materialerne er blevet væsentlig ringere i disse 9 Aar. Vi har heller ikke engang forberedt Indlæg af Centralvarme i de bedre, statsstøttede Huse. Det havde været en let Sag og havde betydet stor Be­ sparelse, om Gennemføringer og Hul­ ler var afsat, om Skorsten og Kælder­ rum var i Orden den Dag, Central­ varmen er et afgørende Krav for en Lejlighed. Men alt dette er Smaatterier ved Siden af Undladelsessynderne, Vi véd, hvor konservativt og trægt Byggeriets økonomiske Love normalt kemmer for den fornuftige Udvikling. Vi har vidst, at dets Økonomi her og overalt paa Kontinentet hviler paa Grundspekula­ tion, fordi Byerne en Gang var befæ­ stede, og at det næsten er umuligt at ændre et saadant Forhold, selv om den oprindelige Aarsag, Fæstningen, nu er fjernet. I England og Amerika har de ingen Grundspekulation (det meste af London er hygget paa lejet Grund), men den langt sundere Bygge­ spekulation, som fører til lav Bebyg­ gelse med Haver. Der skulde to Mirakler til for at klare dette kulturelle Boligspørgsmaal,

saa er Bolignøden slut; men med den standser ogsaa al Virksomhed, og før vi efter to Aars Forløb mangler 6000 Lejligheder igen, kommer der Ik­ ke noget Byggeri i Gang, * Aarsagen til, at Bolignøden er nød­ vendig, er den ganske simple, at Pris­ niveauet er for usikkert til, at den pri­ vate Spekulation frivilligt sætter Pen­ ge i Byggeri. For at Private skal dri­ ve Byggespekulation, maa Prisniveauet ligge fast, helst være lidt stigende, for der er jo Tale om Pengeanbringelse paa langt Sigt, og hvis det kun koster to Tredjedele at hygge om 10 Aar, er mange Penge tabt. Det usikre Pris­ niveau er et internationalt Fænomen, skabt af Krigen, og det kommer ikke i , sikkert Leje før Valutaen for de enkelte •Lande atter ligger fast. Saa længe vil altsaa en større eller mindre Bolig­ nød være nødvendig. * Det beror imidlertid paa Stat og Kommune, hvor stor Bolignøden be­ høver at være. Naar Kommunen for­ byder Indflyttere fra andre Kommu­ ner at købe Lejlighed i et Andelsfore­ tagende, saa skulde det tilsyneladende hjælpe paa Bolignøden, men i Virke­ ligheden forværres den. Det er nemlig ganske ugørligt, i Længden at forbyde Storbyens Vækst, og det hele Resultat bliver altsaa bare, at vi nægter at mod­ tage Tilflytteres Indskud i Boligfor­ eningerne, hvis Klientel derved for­ mindskes, saaledes at atter det nød­ vendige Byggeri formindskes. En an­ den Ting, sOm forringer Loven, er den Langsomhed, hvormed Statslaanet ud­ betales. Forholdet er saadan, at ogsaa Haandværkerne yder deres Bidrag til Bolignøden, idet de løber en vis Risiko, som de ganske forsetningsmæssigt om­ sætter i Penge og lægger paa Bygge­ summen. Hvis Pengene faldt før fra Statsboligfonden, vilde Byggeriet bli­ ve billigere. Endelig bar Loven en be­ rømt »Paragraf 5“, som i uklare Ven­ dinger taler om Statens Støtte til Ind­ ånderne i Boligforeningerne, hvis Pris­

Kortet til højre viser et Skitseforslag til en Overgang til Omnibilruter. Omnibilerne er ikke ført

uden for den egentlige By. Ved Toldboden, Nyhavn, paa Siden af Knippelsbro, ved Frederiksholms Ka­ nal og ved Politigaarden færges Bilerne over « J

niveauet falder. Hvis denne Paragraf var klar, saaledes at Risikoen for Be­ boerne for at miste deres Indskud, for­ mindskedes, vilde Folk med større Tryghed sætte deres Penge i en Lejlig­ hed, og Boligforeningerne vilde faa flere Klienter. Endelig vil naturligvis alle Be­ stræbelser, som lykkes til Kronens Sta­ bilisering og forbedrede Købeevne, virke fremmende — baade Kul til Mursten, og Tømmeret maa vi jo be­ I Tilslutning til Artiklen om Fremti­ dens Trafik bringer vi her et Forslag til Omnibilruter i Kjøbenhavn. Først tæn­ kes Strøgets .Rute forlænget til Slotskroen og til Svanemøllen. Dernæst indføres Købimagergaderuten igen, men føres ud til Slangerupbamen og til Sundby. Efter- haanden overgaar ogsaa Linjerne 5 og 7 til Omnibildrift, saaledes at Nørrebrogade bliver uden Spor, Paa lignende Maade overgaar Vesterbrogade og Østerbrogade helt til Omnibildrift. Til sidst kommer Ringlinjeime. Maaske maa man tidligere tage fat paa Linje 3 af Hensyn til de uhel­ dige Overskæringer. Linjen bør nok deles i en ydre og en indre Ringlinje. Jagt-

tale med bøje Priser — men der ligger specielt for Byggeriet en særlig Stabi­ lisering af Prisniveauet deri, at vi sy­ stematisk anvender danske Materialer, dér, hvor det kan betale sig. Det Ar­ bejde, som gøres paa dette Felt, er ganske umetodisk og virker i-Øjeblik­ ket fordyrende i Stedet for besparende. Alt dette kan formindske Bolignø­ den, men den kan kun bringes helt ud af Verden, hvis Staten rent sociali­ stisk hygger tilstrækkeligt selv — ikke Maaske bør man samtidig med Over­ gangen til Omnibildrift forberede Over­ gangen til Glasgow-Systemet med Hensyn til Taksterne. Man benytter dér korte Ru­ ter med Takstgrænser og Femøres Takst, saaledes at Omstigning ikke findes. Man kører maaske for ti Øre paa én Rute, for fem Øre paa en anden og for fem Øre paa en tredje. Man har Lov til at gøre sine Ærinder — naturligvis, det andet er jo bare Tyranni fra Sporvejenes Side. vejslinjen vil være den, som længst bliver Sporvej, og muligvis kan det betale sig at lægge Fasanvejsdinjen' ud som Sporvej, saaledes at det rullende Materiel, som jo sidst slides op, benyttes derude.

ét Aar, men lige til Forholdene igen i Evropa lokker det private Initiativ til at tage fat. * Gør vi efter disse Synspunkter de ni Aar op, bliver Stat og Kommune de to Æsler, som taalmodigt traver frem­ ad og udfører Arbejdet — med det normale Bygeri — fordi man bestan­ dig holder den lokkende Halmvisk lige foran Dyrene — Bolignødens Afskaf­ felse . Men nu maa Skuespillet høre Nyhavns-Færgen er en af de vigtigste. Den muliggør Østhavnen og forbereder den Bro, som maa komme — først som Klapbro, og naar den er slidt op, som fast Bro. Der er det mærkelige ved Glasgow-Sy- stømet, at Folk er glade for det, og det giver et Overskud paa mange Millioner om Aaret. Som man vil se af Kortet, er Omnibi­ lerne ikke ført over Knippelsbro og Lan­ gebro, men paa Færger ved Færgesteder. Broerne er forbeholdt Biler, Fodgængere og Cyklister, saa vil de kunne slaa til endnu i nogle Aar, og til den Tid er saa Overgangen til faste Broer naturlig.