S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924
t . O k tb rs
P O M T Ü U Ö N
Kvaliteis^Mærkei Dette er FIRESTONE MÆRKET og be tegner de Dæk og Slanger, der naar den h ø j e S t a n d a r d , vi stræber efter at levere. Den særlige Proces, der anvendes ved Fremstilling af FIRESTONE GUMMI, gør, at dette tilfredsstiller alle de Krav, en mo derne Automobilist kan stille. Paa Slanger er dette Mærke Garanti for udsøgt Gummi og glimrende Forarbejd ning. Forlang baade Dæk og Slanger med FIRESTONES Navn og Kvalitetsmærke. SKANDINAVISK MOTOR CoA SEM L E R & M A TTH IA S SEN SM ITH & Co. A /S. KØBENHAVN ODENSE H O V E D K O N TO R N Ø R R E G A D E 7. KØ BENHAVN TELEFON 10706 — 12541 — 12543.
F l e s t Km p r . K r o n e .
Sporvognen fylder unødigt i Gaderne.
j vebop? i deéa YUergraense, langt St, Jøx'- gexut Sø. Med den Udvikling, moderne Arkitektur har taget i Retning af det'ro lige, harmoniske, kan ri vente oa Byens smukkeste Beboelsesgiade lang« St. Jør gens Sø — Kjøbenhavns Rue de Rivoli.
Side, uden. at Koramuiaeax tog Notits a£ dem. Der tænkes her først og fremmest paa Charles L Sahous smukke Plan, aom nu uigennemførlig, men som den Gang
de ud mod Syd i Kalvebod Strand, for af s k i' Havnen Luft fra Syd ogsaa. Kom munen tør slet ikke tage Stilling til Spørge, maalet, men det tør vi. Det er ganske) udelukket at udføre Sydrenden og deri gennem dele Havnen i to Dele. Knippels bro og Langebro maa før eller senere gøres til faste Broer, og man kan ikke henvise et Skib, der skal fra den ene Del af Havnen til den anden til at sejle rundt om Amager: en Strækning som fra Kjøben- havn til Helsingør. Hvad Pengene an- gaar, er det lige saa dyrt at sprænge Syd renden, som at bygge Østhavnen, der lig ger rigtigt. Ud fra disse Forudsætninger kan en Højbro ikke tænkes. Den vil virke som en komplet Meningsløshed inde i Bunden al Havnen, hvor alle Muligheder for Udvik ling af Skibstrafiken er udelukket. Den vil komme til at staa som en vældig Karikatur. Det gælder netop om ikke at føre Gadetrafiken 21 Meter op i Luften — derfor skal Frederiksberg Bakke have Tunnel. Broen ved Dybbølsgade maa blive en Bro i 7 Meters Højde over Vandoverfladen, saaledes at Togene paa Baneterrænet kan gaa under og saaledes at den ikke behøver at oplukkes for de fleste Skibe. Det bliver en billig, fornuftig Bro og ikke et Fantasi foster.
H ø j b r o e l l e r B r o i N i v e a u ?
Et af de allerførste Spørgsmaal, som staar paa Dagsordenen, er, om vi skal have en Bro over Havnen fra Dybbølsgade til Skydebanerne paa Amager. Man mener — maaske lidt optimistisk — at denne Bro vil afhjælpe Langebro og Knippelsbro, og derfor udskrives i denne Tid en Konkur rence om Broen. Konkurrencen overlader det dog ikke til Forslagsstillerne selv at bedømme, hvor vidt Broen skal være en Højbro eller en Bro i Niveau, for det har Borgerrepræsentationen taget Stilling til: Det skal være en Højbro med 21 Meter fra andfladen til Kørebanen. Nu maa det vel nok være tilladt at tvivle om, at Højbroen nogen Sinde bliver Virkelighed. Kommunen tør kun planlæg ge en Højbro, fordi den ikke véd, hvor vidt vi bliver j ødt til at sprænge en Ren
Paa dø Steder, hvor mange Linjer har fælles Stoppested, dan - «es hele Vognrække^ fordi Sporvognene ikke har Pprbikerseh* evne.
Sporvognen er med sin ene eller sine to Bivogne en hel Tog« slæmme, som spærrer for, den tværgaaende Værdselt
Den Mulighed, som nu er tilbage. Desværre maa Palads Teatret, Østifternes Kredit forening og Teknologisk Institut blive ved at flyde som Øer i Havet, men Gammel Kongevej kan gennemføres lige ind til Jernbanegade, dersom blot MKnastena paa Akselborg nedrives. uden store Bekostninger kunde være ble vet Virkelighed. Den har i sig Mulig heden for en virkelig klar Trafikordning heit ind til Ra&dbuspladsen, mens vi nu i Stedet har faaet Talentiøshedens As el torv. Hvad der nu vil ske med Arealet er ganske aaborlbart. De Gader, som støder til det, maa paa aaa klar en Maade som muligt førea over det. Er det Hovedga der, Bolignøden. w. \ 3 Et helt andet Sjpørg&m&al or, om Bolignøden bør afskaffes. Det kan tø* de brutalt, men det nytter ikke at fore* gøgle sig noget i dette alvorlige Sam-i fundsspørgsmaal. Det er nemlig Bolig-« nøden, der holder Byggeriet i Gang« og det er Loven oan Statslaanet, der netop er saadan affattet, at Bolignøden bliver saa star, som den er, og hverken større eller mindre. Kjøb^phavn vok ser saa stærkt, at vi maa bygge ca, 3000 Lejligheder om A&ret, bare for ati holde Trit med Udviklingen. Bolignød den betyder blot, at vi mangler ca, 6000 Lejligheder én Gang for alle, at vi er et Træk bag efter. Dette Træk gi* ver Byggetravlheden, det er paa Grund! af denne Restance og de Spændinger* den giver, at vi kan faa Folk til at be* tale Indskud i Boligforeningerne, Det er dog ret imponerende, at en Arbejder kan sætte et Tusind Kroner i en Ej-* endom, blot for at faa en To-Værelser* Lejlighed med Kammer *-*• kan det kun, fordi han tvinges til det, fordi der er Bolignød, men Loven er »aede« des affattet, at Byggeriet hviler vemi denne Ydelse fra den store Befolkning, I samme Øjeblik, Boligforeningerne ifc» ke kan faa Folk til at betale Indskud^ standser alt af sig selv. Lykkes det os nu véd eh Kraft* anstrengelse at bygge de resterend* 6000 Lejligheder, foruden de tre T** sind, som vi skal have hvert Aajfc lfgé Behov, bestemt af Byens Vækst. Overskudet, som skulde afskaffe Bo lignøden, har man ikke magtet. Det har maaske ikke manglet paa Vilje fra Stat og Kommunes Side, men Tem poet har først og fremmest været be stemt af Antallet paa Murersvende i Kjøbenhavn, hvoraf endda over Halv delen . beskæftiger sig normalt med Byggeri og Reparationer, som ikke af hjælper Bolignøden. Antallet paa Mu rersvende synes »aa snedigt afpasset efter det aarlige Behov af ny Lejlighe der, at Svendene ikke i nævneværdig Grad behøver at gaa ledige, mens paa den anden Side Overskudet, som skulde afhjælpe Bolignøden, mangler. Heller ikke i Provinsen er Forholdene saale- des, at Haandværkerne faar Lyst til at tage fra Kone og Børn til Kjøbenhavn for at arbejde — ildeset af de kjøben- havnske Kamerater, Hvis man har prøvet — som i 1919 — at lade som ingenting og forcere Byggeriet frem, uden Hensyn til, om der var Arbejdskraft nok, saa er man nu blevet klog af Skade, og sætter ab solut ikke mere Arbejde i Gang, end de kjøbenhavnske Svende kan overkomme. Man vil øjensynlig ikke mere ud i det Murersvendenes Diktatur, som herske de den Gang, som blot fordyrede pg forsinkede Arbejdet, 1 I den følgende Artikel paa viser Arkitekt Poul Henningsen, at Bolignøden ikke er et akut Onde, og at vi maa gribe til ny Midler til dens Bekæmpelse, For otte Aar siden fremkom den første Hjælp til Byggeriet, og siden har en Række mere og mere omfattende Foranstaltninger søgt at afhjælpe Bo lignøden. Loven, som holder Bygge riet i Gang i Øjeblikket, udløber til Nytaar, og da det hiiver det første so cialdemokratiske Ministerium, som skal forny den og forbedre den, saa kan de ni Aar nok betegnes som et Af snit for sig, og Tidspunktet maa være kommet til at gøre op med Fortiden og se, hvad Fremtiden kunde bringe. * Stat og Kommune er efter ¡disse Aar ude med en Risiko i Byggeriet paa mange Millioner Kroner, og ialt er der, naar vi regner det sidste Aar med bygget ca. tyve Tusind Lejlighe der for to Hundrede Millioner Kro ner. Aarene betegner en uafbrudt Ræk ke af stedse skuffede Forhaabuinger om blot én Gang at komme paa Højde med Situationen, saa at der var Lej ligheder nok; men man er aldrig kom met videre, end til at dække det aar- 5' En Bro ved Dybbølsgade i naturlig Højde« 1
Made with FlippingBook