S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924
I. Oktbr.
P O L IT J J B L E N
POLITIKENS HUS
/Åaf~ f/ie/sen.
Sporvognen bryder Færdselsreglerne.
som ikke er sagt hundrede Gange, og som ikke ethvert Menneske, der be skæftiger sig med Byer, fuldt ud véd* Derfor kan vi saa trygt sige, at saadan er Fremtidens Trafik i Kjøbenhavn. Men hvor nær denne Fremtid lig-* ger os — ja, det afhænger kun af de res Talent og Forudseenhed, som sty-» rer Byens Vel. i Poid Henmngsen.
som kun holder ved hvert tiende Stop pested, og som altsaa kører forbi dem, der holder ved hvert. Trafik er ikke alt. Der gælder om vendt den Regel, at den By, som be høver mindst Trafik, er rigtigst i sit Anlæg. Men Trafiken er Midlet til at ødelægge Byen eller til at rette den op til Sundhed og Velstand. Der er i disse Betragtninger intet,»
ider mindskes væsentligt — dét er hel ler ikke noget uvigtigt Spørgsmaal, og Reparationerne vil blive færre og fo- regaa lettere. Endelig har Omnibilen den indirekte Fordel, at den tvinger til Asfaltering, og da Omnibilnettet na turligvis ligger i Hovedgadesystemet, kan denne Paamindelse om, at Kjø benhavn er en Storby, ikke siges at være overflødig. D e n n æ rm e s t e F r e m t i d . Hvordan realiseres nu disse Tra fikplaner? Først og fremmest kan de ikke gennemføres, uden i Forbindelse med en Nyordning af Havnen, ligesom Havnens Nyordning kræver ændret Trafik. Her skal Omnibilerne hjælpe med, fordi de har den for Kjøbenhavn saa heldige Egenskab, at de kan fær ges. Vi faar nu Banen væk fra Lange bro, men vi maa ogsaa have Sporvog nen bort, saaledes at de to Broer kun forbeholdes Fodgængere, Cyklister og Biler. I Stedet skal Omnibilerne fær ges over paa Siderne af Broen. De gaar jo efter Køreplan, saaledes at ogsaa Færgerne har deres Fartplan. Naar den sidste Jernbanebom er væk i Byen, og naar Havneoverfarten sker ved Færgning af Omnibiler, er der ikke mere Grund til Sporvejsfor sinkelser. Men samtidig aabner Omni bilerne paa Færgeruterne for ny Færdselsveje. Navnlig Nyhavnsfærgen vil blive afgørende, fordi den betin ger Østhavnens Realisation. Hvis der saaledes lettes paa Tra fiktrykket i Tide og paa de rette Ste der, vil Byen fra at blive en syg, eksalteret By, faa Trafiken skudt ind i sundere Lejer — saa glider ogsaa Havn og Fabrikskvarter paa Plads. Naar Banerne saa støtter blot ved for nuftige Køreplaner og senere ved An læg af Jyllinge- og Køgebanen, gli der tillige Beboelseskvartererne paa Plads — ud i de sunde Havebyer. Og saa for de Steder, som paa Grund af daarlig Disposition kræver hurtiggaa- ende Sporvej er Omnibilen den rette Løsning, fordi den har Forbikørsels- evne. Det er meget muligt, at vi paa Tider af Dagen maa havet Omnibiler^
Banegaardsterrænet.
Selv naar Sporvognen ligger inde langs Fortovskanten, er det galt. Ingen Vogne kan holde ved Fortovet, og et Skridt tU Siden er livsfarligt for Fodgængeren.
Men det kan endog ske, at Sporvognen svinger fra højre Side af Gaden over i venstre. Saa maa der posteres en hel Betjent bare for at standse den lovligt kørende Færdsel .
Nord maa have hurtiggaaende Spor vogne, som det Trafikmiddel, der lig ger midt mellem Sporvejen og, Ba nen og udfylder Kløften, men vi maa sandelig ikke indføre hurtiggaaende Sporveje noget Sted, hvor ikke en tæt allerede eksisterende Bebyggelse abso lut kræver det. Naar Tingene sammenblandes, kommer Trafikkatastrofen. Folk har i Øjeblikket vanskeligere ved at komme ind fra Vanløse til Byen pr. Spor vogn end fra Glostrup med Toget. Hvis Statsbanerne faar Held Jil at forsyne Banerne med tilstrækkelige Trinbræt ter, vil man efterhaanden faa vanske ligere ved at komme fra Glostrup end fra Roskilde med et gennemgaaende Tog. Udvidet gennemgaaende Tog gang til Omegnsbyerne (Glostrup, Lyngby o. s. v.), men ingen Udvidelse af det ydre Sporvejsnet, det er, hvad Fremtiden kræver « S p o r v p g n e e l l e r O m n ib ile r . Men en ganske alvorlig Anke kan endnu rettes mod den indre Trafik: Sporvejssystemet er saa absolut og fuldkommen forældet. Sporvognen indførtes i Trafikens Barndom, inden Bilen tog Herredømmet paa vore Ga der, og inden Byen var mere end en Provinsby. Den bød paa store For trin! og den var billig i Drifts Men
der ér Ingen principiel Forskel paa Sporvognen og Jernbane, og det Krav, som fra første Færd blev stillet til Banen, at den maatte have eget Le geme at køre i, gælder nu i lige saa høj Grad for Sporvejen. Den kan sim pelthen ikke ligge i Gader med almin delig Trafik. Hvis Trafiken yderli gere udvikles, saa vil Kravet til Spor vejen yderligere gaa ud paa, at den heller ikke maa skæres af almindelig Trafik, d. v. s. at den skal ud af Niveau, op i Luften eller ned i Jor den, og dermed er dens Dage talte i den indre Trafiks Tjeneste. Det, som den indre Trafik hehøver, er e,t let tilgængeligt Trafikmiddel, som na turligt indgaar i den øvrige Gade færdsel. Over- og underjordiske Sporvogne er ikke en Fordel, men en sørgelig Nødhjælp. Det gaar med Sporvejen ligesom med Banen: Man har altid kendt Fej lene, men de faar først praktisk Be tydning, naar den øvrige Trafik bliver saa stor, at Konflikten bliver alvorlig. Den første Bane i England var uden en eneste Overskæring, altsaa en for sænket Bane i aaben Grav, senere har man sparet de Penge ved Anlæg af Baner, nu véd vi, at hvad der er prin cipielt rigtigt ogsaa eftgshaanden som
Udviklingen tager Fart skal blive ab solut paakrævet. Hvad Sporvejene angaar, kan Af viklingen og Overgangen til Omnibil- drift ikke udskydes længere. Kjøben- havner! Tænk Konsekvensen igennem af, at man for et Par Aar siden lagde Sporvej i Nørregade! Der kan overho vedet ikke repareres i Gaden, uden at alt spærres. Der kan ikke opstilles no get som helst Færdselsreglement, for man kan hverken komme indenom el ler udenom Sporvognen! Sporvejen har et Fortrin, den er billig i Drift, men det er Niveaubanen uden Bomme, og bare ihed et Skilt „Pas paa Toget“, ogsaa. Alligevel er man — tvunget af Udviklingen — gaaet bort fra den Art Trafik. Omni bilen har i Forhold hertil alle For trin. Først og fremmest muliggør den, at Færdselsreglementet følges, d. v. s. at hurtigere Vogne kører udenom og ikke indenom. Men endnu vigtigere for Færdslen er det, at Omnibilen lig ger ude i Midten af Kørebanen, naar den er hurtigkørende, og svinger ind langs Fortovet, naar den standser. Tænk, hvor vanvittigt, at vi ved hvert' større Stoppested lader tyve, tredive Mennesker spasere frem og tilbage, saa ledes at Hovedgadens eneste Kørebane fuldstændig spærres! Endvidere vil Støjen paa vor© Ga-
Kjøbeuhavns „B u e de R iro li“ langs St. Jørgens Sgt
er rejs tlangs Kanten af Arealet — Østif-i terenes Kreditforening, Teknologisk In-*
Rimeligvis vil man sige: Hvad er Kjø benhavns Fremtid uden Banegaardster- rænel? Det er nser Byens Centrum, hvor dan kommer det til at se ud? Det er gan ske rigtigt, at Bebyggelsen af Banegaards- terrænet er et interessant Spørgsmaal, men det berøres ikke afgørende af Byens Udvikling i det støre og hele. Byen er ikke en død Ting, men en levende Orga nisme, som et Mennenlrt. Banegaards- trerænet er en Læsion paa dette Menne ske, et Saar, som skal heles, og som vil heles paa naturlig Maade. Det, som er virkelig afgørende, er, om man vil, Orga nismens Psykologi: Hvad bliver det for en By, en blomstrende Handels- og Hav neby, en lykkelig paa en Gang ydende og nydende By, en for stor Gevækst, som tærer paa Landet, eller hvad der vel er værst, en Produktionsby, som blot yder, men ikke byder de arbejdende Mennesker virkelige Livsbetingelser. Men lad os alligevel kaste et Blik paa Arealet, som Byen endnu ikke er groet ben over. Ler er udarbejdet en Række Planer for dets Bebyggelse, * om hvilke man kan sige, at de, der ikke duede, har faaet Indflydelse paa den Bebyggelse, som
Arkitekt Schous smukke Plan, som en Gang kunde være blevet til Virkelighed < Tænk, hvilken smuk Trafikordning den vilde have ført til paa Raadhuspladsen , Det svageste er Pladsen ved Jarmer» Taarn. stitut, Paladsteatret, Akselborg, Smedene« Hus — mes det der duede, blev lagt til
Made with FlippingBook