S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

1. Oktbr.

P O L I T I K THN

P LASTI K RYTMICH BALLET S E L S K A B S D A N S A AO T I 0 N 5 G YM NAUTIK

» *' f'* ? 'w v

■ '*' iv- •'■'• • \> » » ® Ä

v E 5 T E R G A D E . 3 0 H l a f - r m d h u s p l a d s e n i i i l | T E L E F O N E R 1 4 7 ^ 4 - & B Y E N 7 6 4 0 I, I . imuaamMismBmiM a n a Sporvognen hemmer den almindelige Færdsel. ) I"'.... Hil.................

og fremmest været Stedet, hvor de1 store Havneplaner drøftedes. Her skal det kun understreges, at Havnetrafik maa fries ud af Byens indre Trafik. Vi tør slet ikke tro paa, at Situationen Knippelsbro, .Langebro, Højbroen er holdbar — bare ti Aar ud i Fremtiden. Trafik maa føre til Havnen, ag ikke over den. Fremtidens Havn ligger paa Amagers Østkyst. Af særlig Betydning for hele Lan­ dets Kulturforhold er Rute-Person- trafiken, fordi den forbinder Kjøben­ havn med alle de større jyske Byer og med Bornholm. Den er Grunden til, at Aalborg og Aarhus desværre ikke har det selvstændige Kulturliv, som deres Størrelse forpligter dem til — tænk paa tyske Provinsbyer — det ligger i, at man er herovre paa en Nat. Naar Det forenede Dampskibs­ selskab engang opgiver det sømands­ mæssige Udstyr med korte og smalle Køjer og opdager, at Skibet er et fly­ dende Hotel, saa er der skabt en for Danmark karakteristisk, intim Forbin­ delse mellem Hovedstadens Kulturliv og Provinsbyerne. Vi maa ved en fremtidig Ordning af Havnen tage til­ børligt Hensyn til denne indenlandske Person-Trafik. Kvæsthusroderiet kan ikke blive ved at gaa, og det er ube­ gribeligt, at der ikke alene ingen Spor­ vognsforbindelse er til de vigtigste Havnepladser, men at man endogsaa ud fra et latterligt Snæversyn har inddraget den eneste af disse Forbin­ delser, som var kommen i Gang. J e r n b a n e n . Ogsaa for Jernbanen gælder det, at den maa fries ud af Byens indre Trafik. Det maa blive underjordiske elektriske Baner, som helst maa gaa i aaben Grav med Gadenettet ført over som Broer. Det var en grim Fejlta­ gelse med den lukkede Boulevardbane. Højbaner faar vi forbaabentlig ikke. De er altid et Udtryk for, at man ikke har klaret Tingene i Tide, og de er med deres store Stilladser meget skæmmende for Bybilledet. Naar Havnen arbejdes fri af Byen,

Sporvognen fylder Gaden, sotaledes at den hurtigere gaaende Færdsel er afspærret, naar blot en Cyklist kører ved Siden af

Allerværst er det, naar Sporvognen holder. Det er forhudt at køre udenom, og indenom spærres af Passagererne, som stiger,

Sporvognen «

ud og ind.

L u f t f a r t e n . Om Lufttrafikens Krav til Byen kan vi selvsagt endnu kun have Anel­ ser. Den Flyveplads, vi har — den ny ude ved Kastrup — er øjensynlig fra Myndighedernes Side kun tænkt anvendt som Landingsplads for Fjern­ trafik, det er de internationale Ruter, som skal have Landingsplads dér. Den ligger i saa Fald rigtigt — ved Bane og ret fjernt fra Byen, men den ligger forkert af Hensyn til Amager, for den spærrer for Dragør paa en urimelig Maade. Syd for Dragør havde dens Plads naturligt været. Maaske kan man tænke sig en Ud­ vikling af Flyvemaskinen paa lignende Maade som Bilen, og i saa Fald bli­ ver Garagespørgsmaalet og Spørgs- maalet om ganske smaa Landings­ pladser afgørende og vil forandre Byens Fysiognomi meget, men om alt dette véd vi intet uden, at det kan løses, naar Tid er. H a v n e n « Da nu netop Trafiken er det sidste Udslag af Byens Organisme, saa maa en Gennemgang af Fremtidens Trafik komme til at berøre alle væsentlige By- Problemer. Men deraf maa man ikke slutte, at Trafik er alting. Det, hvor­ om Alt drejer sig, er inderst inde Bor­ gerens Velfærd. Om Havnen staar der andre Ste­ der saa meget, og Politiken har først,

Naar vi vil tænke os Fremtidens Trafik, er vi nødt til at være Optimi­ ster, og vi har ogsaa Ret til at være det. Vi har ingen Grund til at slutte ondt af det Trafikens Sammenbrud, vi i Øjeblikket ser i Kjøbenhavn: den vældige trafikale Udvikling er kommet bag paa os, lad os bare ærligt ind­ rømme det, samtidig med, at vi bela­ ver os paa at klare alle Vanskelighe­ derne. Vi véd nu meget mere om disse Spørgsmaal, og vi forstaar, at Trafi­ ken ikke er noget isoleret, men bare et sidste Spændingsudslag af en stor sund eller syg Organisme: Byen. Den afgørende Grund til, at vi kan tale med Tillid om Fremtidens Trafik, er netop det ny Synspunkt, som er ved at blive almindeligt, at Byens Or­ ganisme ikke kan skøtte sig selv, at en By ikke er en tilfældig Samling Mennesker, men et gigantisk Menne­ skeværk, et Kunstværk. Dette Kunst­ værk skabes ikke mere af en enkelt, men af en kollektiv Aand: selve Sam­ fundstanken. I det forrige Aarhun­ drede var det det ydre Liv , som ud­ vikledes med saa rivende Hast, at Forstaaelsen glippedé, nu er det vir­ kelir Forstaaelsen af Tingene , der er i rivende Udvikling. Derfor har vi Lov til at være Optimister og behøver ikke at frygte, at det skal gentage sig med Udviklingen, der kommer bag paa os. Vi véd i store Træk, hvor­ dan Fremtiden ligger.

saa at vi ikke behøver Højbroer med vældige, kilometerlange Rampeanlæg, naar Banerne i Tide fører den Politik videre, som i Hovedsagen er paabe­ gyndt ved Boulevardbanen, den ned­ gravede Bane — saa vil Kjøbenhavn som By kunne bevare sin Skønhed. Saa mangler vi kun at gfve Bygge­ højden fri i den indre By og forbyde Beboelse dér. Naar saa Østhavnen aabner for de billige Amagerarealer til Fabriker, vil ogsaa de mange Fabriksskorstene efterhaanden forsvinde fra Inder- byens Silhuet. Saa ser vi det høje City omgivet af de nuværende 5-Etages Kvarterer for de Folk, som maa bo i selve Byen, og i det Fjerne ser vi Havebyerne, hvorfra Togene skærer sig ind paa faa Minuter. Der er slet ingen Grund til at tvivle paa, at om faa Aar er Baneledelsen ikke en selvstændig bureaukratisk In­ stitution, men den arbejder Haand i Haand med Byens Styrelse, fordi Jernbanen er det bedste, det mest effektive Byplan-Vaaben overhovedet. Om kort Tid vil man bevidst føre den rigtige Jernbanepolitik: Radialbaner, som uden Mellemstationer fører ud til Omegnens Havebyer. Hvis Kjøbenhavn ikke skal kvæle sig selv og lukke sig ude fra Oplan­ dets Fødemidler, hvis vi ikke vil eta­

blere en bestandig strammere Dyrtid i Byen, saa maa vi allerede nu tage Kampen op mod Mellemstationerné. Det er dem, som gør Rejsen til Om­ egnsbyerne til timelange Ekspeditio­ ner, det er dem, som fjerner Oplandet fra Byen, og det er dem, som opelsker den rodløse hæslige Forstadsbebyg­ gelse, som vil strække sig til Roskilde, Helsingør og Køge, hvis vi ikke pas­ ser paa. Vi nærmer os sikkert en Krise i Jernbanetrafiken, saa længe Banerne bliver ved at indlægge Trin­ brætter og Mellemstationer for der­ igennem at forvandle Banerne til Sporveje. Men med Krisen vil ogsaa Erkendelsen komme af den rigtige Po­ litik, og det kan ikke vare længe. Banekørsel er ikke Opsamlerkørsel, men netop Hurtigkørsel paa lange Strækninger. Det gælder i al sund Trafik, at Hastigheden maa sættes op til det yderste — ikke Maksimalhastig­ heden, men den reelle Hastighed. S p o r v e j e n e . Kjøbenhavns indre Trafik er maa­ ske det allermest brændende Spørgs­ maal, for her ser vi allerede nu, at det bryder sammen. Krisen er der. Det skyldes først og fremmest den Omstændighed, at Sporvejene er ført langt ud over deres naturlige Arbejds­ felt — de konkurrerer med Banerne. De Strækninger, man nu er henvist

til at køre med Sporvogn, der standset hvert halve Minut, er fuldstændig me-t ningsløse. Men her har Banerne ikka været hurtige nok i Vendingen — da skulde have grebet ind meget før for at besørge den egentlige Omegnstrafik og ladet Sporvejene om den indre Tra-» fik, Opsamlerkørslen. Det er svært at se, hvordan dette Fejlgreb nogen Sinda skal blive rettet, fordi Sporvejene har opelsket en Bebyggelse, som i og io i sig ligger daarligt, naar Talen er om Forbindelsen méd Byens Centrum* men som man dog ikke nu kan fra-! tage den — daarlige — Forbindelse,- den har. Det vanskelige Punkt for, Trafiken er Mellemstadiet mellem den indre Trafik og Omegnstrafiken, og det er netop godt saadan, fordi da Arealer, som ligger mellem Byen og Omegnsbyerne, helst skal være bebyg-! get med Landbebyggelse og give Plads for Gartnerier, der forsyner Byem Dette Bælte om Byen er nødvendigt! for dens Sundhed, og det vilde værg opstaaet ganske naturligt uden om Kjøbenhavn, hvis man i Tide havda forstaaet den principielle Forskel mel-* lem de to Trafikmidler Banen og Spor-* vejen: dette at der er en Kløft imelt lem dem. Nu findes de ubebyggede Arealer kun som Rester, men de maa fredes, hvis ikke Byen kulturelt og sanitært skal yderligere forringes, Derfor kan det godt være, at vi mod

* \