S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

4 $

i Oktb*

P O L I T I K E N

f=»C>U <_ ■ ET.

mmwmmmmmm

Som bekendt har Havnevæsnet fremført et Forslag om ny Havnean­ læg, som kalkulatorisk beregnet vil koste omkring 120 Millioner, naar det skal realiseres i sin fulde Udstræk­ ning med Sejlrenden ud til Køge Bugt. — Der foreslaas en Udvidelse af Hav­ nen paa Sjælland mod Syd og Nord, og ny Anlæg paa Vest- og Østkysten af Amager. Det medfører, at Havnen vil vokse mod alle fire Verdenshjør­ ner, og bortset fra, hvor uheldigt det virker i Byplanen, kan en saadan Splittelse af Havnen umuligt admi­ nistrativt være praktisk. Ø s t h a v n e n . Under Hensyn til den oversøiske Trafik, skal Kjøbenhavns Havn ligge ved Kongedybet, her er tilstrækkelig Vanddybde, og her kan den nødvendi­ ge Havneplads fremskaffes, dels for­ di der ikke er nogen Bebyggelse at ta­ ge Hensyn til, og dels fordi den kan indvindes i Forbindelse med Anlæget ved Opfyldning. Ogsaa for Industri­ havnen er Forholdene her ideelle. Der er Plads til Fabrikstomter nær Hav­ nen, og i Følge Kvarterfordelingen skal Fabrikerne ligge paa Østsiden af

Amager, da den normale Vindretning er Vest—Øst. Spor- og Vejforbindelser til de ny Havneanlæg, kan her lettere løses end noget andet Sted paa Grund af Amagers forholdsvis ringe Bebyg­ gelse. Der opnaas tilmed, at det Sy­ stem af Færdselslinjer, som er be­ gyndt paa Sjælland, kan føres videre over faste Broer paa Amager, og der­ med give denne Bydel den savnede Forbindelse med den øvrige By; den Gêne for Færdslen, som Broerne over Havnen har forvoldt, hører op. Man risikerer ikke længere, at skulle staa paa Frederikssundsvej og vente paa en Sporvogn, som holder paa Amager, fordi Langebro er spærret Det er nogle af Fordelene ved Øst­ havnen, der her er understreget; men den konsekvente Handling vil være at gennemføre Enhavnsprincipet, idet Udviklingen skal medføre, at Øst- og Nordhavnen sammenarbejdes, saa at den faste Forbindelse mellem Sjælland og Amager kan opnaas ogsaa inden for Havnens Omraade. Det er den enkleste Form for Havnen, og den stiller det mindst mulige Krav til den daglige Administration, og Havnegade-

forsømte i den planmæssige Udform­ ning af Kjøbenhavn. Ser man atter paa Kortet fra om­ kring 1500, staar Sjælland og Ama­ ger endnu med den naturlige Be­ grænsning, Havnen er anlagt inden for Holmene som Forhisejlingshavn. Omkring 1620 flyttes Havnen uden for Holmene, stadig med Mulig­ hed for Forbisejling; men da Skibs- teknikens store Udvikling gjorde, at Kalvebod Strand ikke længere bød til­ strækkelig Vanddybde, saa Ind- og Udsejlingen kun kunde foregaa gen­ nem Kroneløbet mod Nord, burde Havnens Vækst mod Syd være stand­ set, og en fremsynet Styrelse kunde allerede paa dette Tidspunkt have ta­ get det næste Skridt mod Øst, og lagt Havnen uden for Amager. Den misforstaaede Tradition, der derimod blev fulgt, har gjort, at vi i 1924, hvor Byens Indbyggerantal stærkt nærmer sig 1 Million, har ar­ bejdet med Planer efter det samme Skema, som anvendtes længe før Dampskibet var kendt, og da Kjøben- tiavn ikke havde flere Beboere end Kvarteret omkring Islands Brygge nu.

trafiken indgaar fortløbende i det Sy­ stem af Radial- og Ringgader, Byens Færdselslinjer er bygget over. — En saadan Plan vil efter al menneskelig Beregning tillige byde Sikkerhed for Byens fremtidige Udvikling. Det er selvfølgelig ikke manglende Forstaaelse af Byens Tarv, der er Skyld i, at Havnevæsnet fremfører saa slet et Forslag, som nu det før omtalte. Det er heller ikke teknisk set lettere at gennemføre denne Plan end en an­ den; men saa omfattende Udvidelser af Byen kan simpelthen ikke udfor­ mes tilfredsstillende paa Grundlag af den nuværende Byggelov. Det er dog en Fejl, at Havnevæs­ net er fremkommet med sit Forslag som en Udviklingsplan, selv om det kun er udarbejdet som Grundlag for en Diskussion mellem interesserede Par­ ter. — Det havde været bedre, at give os den Idealplan for Kjøbenhavn, der kunde blive en Rettesnor for den ny Byggelov. — — Der skal Talent og Overlegenhed til, men det er dog vel ikke Virkemidler, Enevælden har frem for et Folkestyre. Jens Nielsen.

T u n n e l e n u n d e r F r e d e r i k s b e r g B a k k e .

Timnelaabningen set fra Slotskroen«. Vi har været saa nøgterne i Spørgsmaalet Fremtidens Kjøbenhavn — nu vil vi for en Gang Skyld ind i JoTden. Det gælder Frederiksberg Bakke, søm ligger derude soan Hindring for den rigtige Udnyttelse af Roskilde Landevej. Sporvog­ nen er ført ud til Damhussøen ad Valby, og Biltrafiken gaax den anden Vej ad Gamle Kongevej, Smallegade, Peter Bangsvej. Men en Hovedregel for al Trafik er, at den ikke maa spredes, den skal bob- des paa de Steder, hvor den hører hjemme. Saa snart vi fører Hovedgadens Færd* sel om i Bigaderne, er det først rigtiggalt. Derfor er det i sin Tid bos Stads­ ingeniøren udarbejdede Forslag til en Tunnel gennem Frederiksberg Bakke overar* dentlig tiltalende. Imidlertid vilde ethvert Forslag falde til Jorden, som ikke tog skyldigt Hen* syn til Frederiksberg Slot, dette pragtfulde Arkitekturværk midt i de to Haver, Derfor er det saa heldigt, at en Tunnel netop muliggør, at Søndermarkens An­ læg igen trækkes ind til Slottet, øaaledes som Tanken med Anlæget maa være. og de to Haver farenes i Stedet for at adskilles af en stærkt trafikeret Hovedfærd- selsaare.

>aPOUL- a •UQHXkNSEN *.