S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

•' • . - mi ./-',

POLITIKEN

!. O k tb r ,

Kjøbenhavns Bebyggelse i 1884, 1924 og 1964, De tre Kort er i samme Maal, og det før­ ste lille Kort viser, hvor lille Kjøbenhavn var for bare 40 Aar siden. Det næste Kort viset det nuværende Kjøbenhavn. Man ser, hvor lidt der siden 1884 er *bebygget paa Amager. Det har været Kommunens Politik at udvide paa Sjællandssiden, først og fremmest natur­ ligvis fordi Forbindelserne med Amager ikke er i Orden. Men i 1964 maa Forbindelserne være kla- ORDRUP LYNGBY gen tofte

H v o r d a n r e a l i s e r e s I d e s t o r e P l a n e r ?

Man kan nok undre sig over, hvor­ ledes de store Fremtidsplaner skal blive til Virkelighed, men vi maa ikke glemme, at der hvert Aar bruges over­ ordentlig mange Penge til Byens Ud­ vikling. Fremtiden ligger ikke i Ud­ førelsen ai store Millionprojekter, men i at føre en bevidst Politik med en be­ stemt Hensigt i de daglige smaa Dis­ positioner. Naar vi skal gaa over til Omnibiler betyder det ikke, at det gamle Spor­ vejsmateriel skal kasseres og nyt Om- nibilmateriel anskaffes. Vi bør blot ikke gaa med til store Omlægninger af Skinnesystemet eller til Nyanlæg, lige­ som Nyanskaffelser af rullende Mate­ riel bør være Omnibiler. Det koster altsaa ikke Millioner at gaa over til Omnibiler, det er bare Spørgsmaalet om, til hvad vi bruger de Penge, som alligevel skal gives ud. Ogsaa med Hensyn til Broerne over Havnen måa vi anlægge dette Synspunkt. Det er ødselt, som fore- slaaet, at hæve Langebro og Knippels­ bro til 7 Meter over Vandet. De bør slides op, og til sin Tid erstattes af faste Broer. Det er alt for dyrt at an­ lægge en Højbro i 21 Meters Højde, naar vi véd, at om tyve Aar kan der ligge en lav Bro, som næsten aldrig lukkes op. Pengene bør gaa til Anlæ- get af Færgeruter, som kan tage Om- nibilerne over. Om Østhavnens Reali­ sation gælder det samme. Ikke en ene­ ste sund Virksomhed i Sydhavnen bør lægges Hindringer i Vejen, der maa blot ikke komme ny Virksomheder dernede, som forøger Sejltrafiken gen­ nem Broerne. Og vi hindrer dette ved at give fremtidige Fabriker en bedre Plads ude paa Amager med Adgang til et lille Havneanlæg, som en Gang skal blive Østhavnen. Realisationen af Havebytanken er blot et Spørgsmaal om maalbevidst Politik — ikke om Projektmageri. Ba­ nerne . skal føre deres Politikderjaaa — den mellemkommunale Politik skal baseres derpaa. Saaledes er Byplan­ lægning ikke Millionforslag, men en yderlig økonomisk . Fremsynethed, hvor ikke en eneste béstaaende Værdi lægges øde, samtidig med at Fremtiden forberedes. F r e m t i d e n s K j ø b e n h a v n i F u g l e - P e r ­ s p e k t i v . Det store Vue over Fremtidens Kjøben­ havn, som vi bringer andetsteds i Bladet, vil maaske skuffe Mange. Hvor er de 20 Meter høje Luftbroer og Baner, som de illustrerede Blade har lovet os? Hvor er hele den moderne Teknik? Men der er det mærkelige ved denne moderne Teknik, at den paa en Maade hører Fortiden til. Den har hjulpet Néw York, London og Paris for en Tid over de Fejl i Byens Plan, som udelukkende kom af den rivende, uforudsete Udvikling, men den vil ikke kunne hjælpe til Stadig­ hed. Nu har de store Byer ikke anden Mulighed for at klare Fremtiden end at planlægge, at være forudseende. Fremtidens Kjøbenhavn bliver derfor forhaabentlig ikke Teknikens Kjøbenhavn, men Byen med de rigtige Dispositioner, Byen, hvor alt ér lagt paa rette Plads og alt udnyttet paa bedste Maade. En By er som et Stormagasin — det kan være meget godt med Rørpost, Telefoner, Elevatorer o. s. v., men det, som i Længden duer, er, at alle Afdelingerne ligger, som de skal, i F( rhold til hinanden, at Ekspedienterne og Publikum let og bekvemt finder sig til Rette og kun skal tilbagelægge de kortest mulige Afstande;. I Fremtidens Kjøbenhavn ser vi Hav­ nen ude paa Amagers Nordspids ved Bur­ meister & Wain, tæt ved Bypolerne Raad- huspladsen og Kongens Nytorv og dog uden for Gadetrafiken. Lige bag den ligger Fa­ brikerne tæt ved Havn, men Øst for Byens Beboelse, saaledes at Røgen ikke driver ind over Byen med Vestenvijoff., Lige bag dem ligger Arbejderboligerne med kort Adgang til Fabrikerne og til Sundheden, Sporten og Vandet ved Kalvebodstrand. Men Byen maa blive ved at udvide sig. og i Stedet for den nuværende Vækst i sig selv soik en tyk Mand, der bliver be­ standig tykkere og mindre mobil, sætter den Børn i Verden — Havebyerne — som efterhaanden maa klare sig selv. Have­ byerne bar selvstændigt økonomisk Liv, selvstændig Industri og Virksomhed. Og­ saa det daglige Kulturliv, Sporten, For­ lystelserne, Skolen og Kirken findes ude i Havebyen, og kun for de store Kultur-«.

HERLEV

EMDRUP

1USUM

UTTERSLEV

BR05H0J

/ANL&S e

TLYVEv plads '

GLOSTRUP

v a l B y :

VIGERSLEV

KG. ENGHAVE

ret, og saa bliver den egentlige Byudvidelse paa Amager. Mod Vest maa vi ikke udvide mere, hvis ikke Trafik en skal bryde sammen i den indre By; derfor foregaar Udvidelsen dér helt ude i Havebyerne.

KASTRUP

orvDRüp,

B a l l e r u p

■SaltholmFlak

G LOSTRUP

SALTHOLM BYENS KlKEGAYRR-

■Kalvebod Slrand'

> N Y \ ' flyve PLADS

0005020202010200000001020100

goder, Teatre, Universitet o. s. v., tager Beboerne ind med den susende hurtige Omegnsbane. Mange andre Ting trænger sig paa og kræver sin snarlige Løsning. Vi maa give de store Magasiner og Forretninger Lov fil at bygge højt mellem Raadhuspladsen ag Kongens Nytorv, men vi vil ingen Sky­ skrabere have der ud over. Saa maa og­ saa al Beboelse væk paa den Strækning. Ogsaa hele Kirkegaardsordningen maa omordnes. Snart maa den fortsatte Brug af Kirkegaarde ophøre, saa at de lang­ somt overgaar til Mindeparker, og Salt­ holm er da det skønne Sted, hvor Krema­ toriet og Kirkegaarden for hele Byen ret­ test bør ligge. Fremtidens Kjøbenhavn skal blive bedre, sundere og lykkeligere endnu en Nutidens!

Den 1. Januar 1840 dannedes hidtil af Staten, og saaledes er Vejen Byens Kommunalforfatning, og den 4. aaben for den sociale Udvikling. — Marts 1857 fremkom Loven om Styrel- Byens Borgere kan åretage deres sen af Stadens kommunale Anliggen- egne Interesser. der. Det betød, at den planmæssige Den Forandring i Styrelsen fik Udformning af Byen herefter vare- imidlertid ikke saa stor Betydning for tages af Kommunen i Stedet for som Udviklingen, som man kunde vente. —