S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

1 . Oktbr.

POT^JTTKW N

S 3

rektør Constantin Philipsen for vistnok nogle og tredive Aar siden. Længst afdøde Skuespiller Faber-Daugaard holdt Fore­ drag til Billederne, og Forevisningen led­ sagedes af Musik med indlagt Orgelspil. Ad den Vej gjorde man første Gang gen­ nem Billeder Bekendtskab med de store Passionsskuespil. Saa kom i Halvfemserne de levende Billeder, Filmen, introduceret af Constan­ tin Philipsen i et lille Teater paa Frede­ riksberg og af nu afdøde Billedhugger og Maler Vilhelm Pacht i en Bygning, der laa, hvor nu Muslingeskallen foran Raad- huset befinder sig. Det var mest tilfældige Naturoptagelser; med Filmen som, om vi saa maa sige, dramatisk Underholdning gjorde man Bekendtskab i Kosmorama paa Østergade, der bl. a. importerede franske Film. Og her debuterede i en dansk Film, Afgrunden af Urban Gad , Asta Nielsen som den stumme Scenes Tempelpræstinde. Et af de første Billedteatre var ogsaa det, som Hr. Odewahn ledede paa Ama­ gertorv i samme Bygning, hvor Den kgl. Porcelænsfabrik bar sit Udsalg. Men dette

Teater havde kun en kortvarig Tilværelse Saa var det, at Ole Olsen, den senere Generaldirektør, begyndte at optage de Bil­ leder, i hvilke Spiren laa til Nordisk Filme Co., og som inspireredes blandt andet af Journalist Arnold Richard Nielsen. Den Film, der vakte mest .Opsigt, var „Løve­ jagten paa Elleøre“ i Roskilde Fjord. Et Par Menageri-Løvers Ageren i Filmen vakte Albertis Unaade og kostede Ole Olsen den Bevilling, han havde sammen med en tidligere Tryllekunstner, le Tort■ Men efter den primitive Begyndelse fulgte de store Optagelser paa Mosedc.lsvej i Valby, og her tjente Psilander sine Sporer. Her fyl­ kedes efterhaanden en Hærskare af In­ struktører, hvoriblandt Martinius Nielsen og Holger-Madsen, indtil Krigsaarene, Valutavanskelighederne og meget andet midlertidig slog det stort anlagte Fore­ tagende ned. Forinden dette skete, havde Constantin Philipsen omdannet den gamle Hovedbane- gaards Stationsbygning til Palads Teatret, som blev Kjøbenhavns første Billedteater i universelt Format. Den italienske Stor­

film, der hentede sit Stof fra Verdens*# historien, var paa det Tidspunkt domi*# nerende, men fik snart en alt besejrende Konkurrent i den amerikanske Film, som havde de mægtige Dollarskapitaler i Ryg­ gen, og hvis Instruktører lidt efter lidt fandt de Filmsstjerner frem, der hurtig naaede Verdensberømmelsen. Gulaschtiden herhjemme bevirkede blandt andet, at en Mængde ny danske Filmselskaber dukkede op. De havde dog ingen Leveevne og er allerede glemt. Paal Ruinerne af dem rejste sig Palladium, Fyr*# taarnet og Bivognen.

Nu er Kjøbenhavn og Landet oversaaet med Biografteatre: Filmens Udvikling har; ført det med sig. Hvor længe den vil kunne fortsætte under de nuværende Former, er et Spør£smaal for sig. Amerika har alle-# rede haft sin Filmkrise, og ogsaa hos oe synes Publikums Interesse i Aftagende. Men af Underholdningsfilmen er frem*# gaaet Skolefilmen og Filmen som Nyheda# avis, Verdensnyhederne i levende Billeder« Og i disse to Fraktioner ser man maaskai Filnaens egentlige Fremtidsperspektiv. De italienske Fester paa Udstillingen i 1888.

„Grønningen^ Udstillingsbygrninjr. (Bygningen var tegnet af den senere Professor i Arkitektur, C a r l P et er s en^

stens Frigørelse fra det gamle Aka­ demi. Vi skal ikke i denne korte Oversigt komme ind paa en nærmere Omtale af de enkelte „Retninger“ og Kunstner­ samfund. Vi behøver blot lige i For- bigaaende at sige „Fynboerne“, saa véd Læserne Besked. Det var navnlig Malerkunstens Jdvikling, som en større Offentlighed fulgte med Interesse, Skulpturen hav­ de heller ikke i disse første Kampens Aar særlig fremragende Dyrkere her­ hjemme. Først lidt senere fremtraadte de Kunstnere, som vi nu regner for vore bedste: Kai Nielsen, Utzon Frank, Johannes Bjerg, Jean Gauguin, Svend Rathsack o. fL Arkitekturen gennemgik i de sam­ me Aar en tilsvarende Forandring og Udvikling, fra Meldahls overfladiske Stilkopiering over den mere fortrolige Fordybelse i den ældre Kunst, der re-,

præsenteres af Navne som Herholdt, Stock, Hans I. Holm, senere Martin Nyrop, A. Glemmensen o. fl. til den senere Tids Tilbagevenden til Klassi­ cismen og Simplificeringen: Carl Pe­ tersen, Ivar Bentsen og hele den yngre og yngste Slægt. Kunsthaandværket bør maaske og- saa nævnes i denne Forbindelse. Det var ikke mindst Udstillingen 1888, der gav Stødet til, at man paa Kunst- haandværkets og Kunstindustriens Omraader tog fat med friske Kræfter. Den Gang var det navnlig Porcelænet og den øvrige Keramik, der hævdede vort Ry. Senere kom jo baade vort Møbelhaandværk, Boghaandværket, Metalarbejderne, særlig Sølvsmederiet, Væveriet og det kvindelige Haandar- bejde med i Kapløbet, og paa disse som paa flere andre Omraader inden for den anvendte Kunst arbejdes der af de enkelte Fag med lyer og Dygtig- {

hed paa en Højnelse, der søger at ud nytte de Fremskridt, Tiden har med ført, uden at slaa af paa de kunstne riske Krav, G. N. F r a L a t e r n a m a g i c a t i l F i l m . For fyrretyve Aar siden var Film et ukendt Begreb. Men den første Idé til den laa gemt i et Stykke Legetøj af Form som en Rotunda med smalle, udskaarne Vin­ duer. Gennem dem saå man, naar Rotun­ den snurrede rundt, Figurer, aom til­ syneladende bevægede sig. Baade i Hjemmet og i det offentlige Livs Underholdning havde man Laterna ma- gica’er, fra hvilke Billeder paa indskudte Glasplader kastedes over paa et hvidt Lær­ red. Efter Laterna magica’en fulgte Lys­ billeder paa Grundlag af et lignende Pri 1 - cipi og saadanne Lysbilleder vistes af Di­

illuminativusfiragteiå kulmiuexed« ved disse Fester med Soeu som Centrum»