S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

P O L I T I K E N

1. Oktbrv

Kunstlivet herhjemme i 40 Aar. seet ved Raadhuspladsen indviedes 1894.

demiet og Gharlottenborg gav sig ende­ lig Udslag i Stiftelsen af „de frie Sko­ ler", hvis Lærere var Krøyer, Tuxen, Franz Schwartz og Zahrtmann, og i Stiftelsen af „Den frie Udstilling" 1890, der først støttedes af Kunsthandler Kleis paa Vesterbro, og hvis første store Navne var Th. Bindesbøll, Joa­ kim Skovgaard, Niels Skovgaard, Viggo Pedersen, Zahrtmann, Krøyer > Johan Rohde, Th. Philipsen og — Willumsenl J. F. Willumsen blev 90’ernes store Forargelsens Tegn, hvorom de frie Udstillere sluttede sig, og det blev den nyopdukkede, ganske unge Kunstskri­ bent Emil Hannover, som blev hans Profet. Offentlighedens levende Optagethed af hine Tiders kunstneriske Rørelser fandt et populært Udtryk i en af Som­ merrevyens Viser; Hver bitte Maler bar Sjælekvaler som Radikaler — aa Herregud! Akademiet — nejs} ud sporenstregs til Kleisl

Men maa ikke tro, at Livet*inden for Kunsten laa dødt. Det begyndte netop den Gang at røre sig ganske be­ tydeligt. En Række Kunstnere1, som havde søgt bort fra Akademiet og mod­ taget ny Indtryk under Ophold i Frankrig, kom hjem og vakte Op­ mærksomhed ved deres naturalistiske og impressionistiske Kunst. Vi behø­ ver blot at nævne Navne om Krøyer, Tuxen, Viggo Johansen, Th. Philipsen. Hertil sluttede sig yngre Medlemmer som Hammershøi, der vakte Forar­ gelse med sit nøgterne Farvesyn og opnaaede at faa et af sine Arbejder, der nu regnes for et af hans Mester­ værker, den „syende unge Pige", refu­ seret paa Charlottenborg. Samtidig optraadte den unge Maler \ Karl Madsen som en skarp og over for den yngre Kunst overmaade for- staaende Kritiker — et Aars Tid redi­ gerede han „Kunstbladet“, som Winkel & Magnussen bekostede i 1888 — og den vaagnende Utilfredshed med Aka­

M u s e um sd ir e k tø r , D r.

p h il. K a r l Madsen«

Maleren J. C« .Willumsen«

For fyrretyve Aar siden var det offentlige Kunstliv her hjemme saare fattigt. Foruden den aarlige officielle Salon paa Gharlottenborg var der kun i Ny og Næ en Avktionsudstilling. Ellers maatte man, naar man vilde se Kunst, henvende sig i Kunstnernes Atelier’er. Egentlig Kunsthandel hav­ de man kun i ringe Grad. Der var Aug. With paa Køhmagergade (nu Wilstrup i Vimmelskaftet). og J. C. Stockholm i Hovedvagtsgade, som se­ nere aabnede en „Permanent Kunst­ udstilling" i en af de nybyggede Pa­ villonbygningen foran Koncertpaiæet; og netop i denne Periode begyndte den unge cand. oplyt. Viggo Winkel sam­ men med sin kunstinteresserede Ven Poter Magnussen paa Svaneapotekets

Førstesal, Hjørnet af Østergade hg Ny Østergade, den Kunsthandel, aom vi Alle kender i dens nuværende Hjem paa Højbroplads. Af Museer for Kunst havde vi kun Thorvaldsens Museum og den Moltke- ske Malerisamling, som den Gang lige­ som nu kun holdtes aaben én Gang om Ugen. Den kgl. Maleri- og Skulp­ tursamling var lukket — den blev hus­ vild ved Christiansborg Slots Brand den 3. Oktober 1884 og fik først flere Aar efter et midlertidigt Hjem i Char- lottenborgs Udstillingsbygning, hvor den endda maatte lukke, saa længe Foraarsudstillingeh varede. Først i 1896 blev den ny kluseumsbygning, Statens Museum for Kunst , færdigbyg­ get ved Sølvgade, Kunstindustrimu-

at samme Kunstners „Bretagnerkvin« der" ligeledes vakte Opsigt, og at SlotU Møller havde malet Billedhuggerindø; Anne Marie B roder sen, nu Komponi« sten Carl Nielsens Hustru, med for« gyldt Haar, udskaaret i Træ, og „For« aaret" som en Kornmark med for« gyldt Kom, o. s, Y« Der var Grøde og Vækst inden fo* Kunsten, og de friere Rørelser ha? holdt sig til denne Dag, saa man — i hvert Fald indtil for nogle Aar siden — kunde tale om Anarkiet i Kunsten« Men det var hine Aar i 90’erne og det første Decennium af det ny Aarhun­ drede, der blev Vendepunktet til Kun«

Han skal ha’ Leveringen, han skal ha* Raderingenl Guldhaax og Guldaks, aa, det er guddom- ligt, og Stregerne WiUwmsen kaldte frugtsom­ lig! Hvad ligner nu det?. £ i hvad ligner nu det? Er det dér „Bretagneren" — næl For en yngre Slægt maa det vel for Forstaaelsens Skyld tilføjes, at Willumsens Radering af en frugtsom­ melig Kvinde havdo vakt vild Latter, navnlig Hannovers Bemærkning om, at det kun var „gennem Lidelse", man naaede til Forstaaelse af denne Kunst, Det er et gammelt Pæretræ, ære være den Pære — næh!

M a le r e n , P r o f e s s o r J o a c h im S k o v g a a r d .