S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

1* O k tb r .

3 4

P O L I T I K E N

CHRISTIANSHOLMS FABRIKKER

S A L G AF K U L KOK S OG CINDERS

L X S T Å Å R FULDTUD PAA HØJDE H ED

B E D S T E PRØpOtCTER

søjler m. m. Senere gik man over til en Slags Herregaardsstil. — Nu er vi blevet trætte af den Leg og forlanger reelle Pla­ ner at arbejde med. — Det er Betydningen af Byplanlægning, der igen har fundet Forstaaelse. En geometrisk Form er selvfølgelig ikke det afgørende, men der maa være en Me­ ning med Pladsen. Enten er det «n al­ mindelig Vejskæring, eller den fremkom­ mer som en Hjælp for Færdslen, hvor flere Gader krydser hverandre, eller og- saa skal Pladsen understrege, at der lig- | ger Bygninger af særlig Betydning. De allerfleste af vore Pladser er Re­ sultatet af ene Vilkaarligheder, hele Vej­ nettet er tilfældigt og uøkonomisk anlagt — Det er tilfældigt, fordi det ikke udvikler sig efter noget som helst System, og det er uøkonomisk, fordi Grundarealerne er ure­ gelmæssige og derfor ikke kan benyttes i den fulde Udstrækning. — Der er et Utal a '.■> s'»akah1' Strygejernsgrunde, hvor­ af mange er saa spidse, at den yderste Del overhovedet ikke kan bebygges, og de syge Træer, der i Stedet fylder Spidsen ud, bidrager kun til at forøge Pladsens Jammerlighed. — Hvis Vejnettet blev ud­ formet i Forhold til de nuværende Færd­ selsmidler, med færre krumme og zigzag Gader, var det sikkert muligt at give Knudepunkterne en fastere Form. Vi har ikke Raad til her, som i Rom, at begynde en Gade med to Kirker, men naar der skal bygges tyve Kirker paa én Gang, er det et saa enestaaende Til­ fælde, at der maa være Haab om en Løsning ud over det sædvanlige. De Byg­ ningsværker, der er beregnet paa Offent­ ligheden, bør samles ved Hovedvejenes Skæringer og bidrage til at give de lokale Gentralpladser Karakter. Tænk, hvad der kunde være opnaaet ved Hjælp af de Kirker og Skoler, der lig­ ger spredt for alle Vinde rundt i Byen I— og hvad vilde det ikke have betydet, om Raadhuset og politigaarden havde ligget ved samme Plads, i Stedet for som nu? — Vi har faaet en Raadhusplads uden arki­ tektonisk Betydning, livsfarlig at færdes paa, og Politigaarden ligger i en tilfældig Afkrog, indadvendt, med Ryggen til det hele, — Hvornaar kommer de næste Mil­ lionopgaver — og hvor skal de an­ bringes?

To Billeder, som karakteristisk viser Byens Fornyelse.

Torve og Pladser i Stor-Kjøbenhavn

i$|$i

Et tilfældigt Udvalg, der viser Uensartetbeden.

At der ved den senere Tids plan­ mæssige Udformning af Byens Torve og Trafikcentrer ikke er gaaet frem efter et strengt geometrisk Princip, viser omstaa- ende Tegning, hvor et skaansomt Udvalg af den nærmeste Fortids og den kommen­ de Tids Pladsarkitektur i Kjøbenhavn er gengivet, grupperet omkring Amalienborg JPlad».

Det er ikke en Stil, der, naar den er fremstillet alene i Plan, formaar at re­ klamere for * selv. — Figurerne 1, 2, S, 4, 5, 6 og 8 er henholdvis St. Hans Torv, Raadhuspladsen, Vesterbros Torv, Halm­ torvet, Amalienborg Plads, Trianglen og Axeltorv, 7 og 9 er Typer, der hører Frem­ tiden til. Arkitekterne tog i Begyndelsen disse

Grunduditykninger som en Skæbne, det ikke kunde troåaes, de var Grundlag for den saakaldte Firsernes Renæssance, fen Overgang brugtes nemlig Renæssancens rige Ornamentik og Faoadedelinger til at skjule Planernes Mangler. Man saa bort fra Smaatlng, som at et Trappevindue sad som Pendant til et af Dagligstuens Vin­ duer, og begge blev udstyret med Trekvart-