S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

]. Oktbr.

P O L I T I K E N

31

B = = 3 S

y i e n i É L u l 3=3 L==±j|

- ffl

G v i y o i z / e / n r .

AKTIESELSKAB

P A P I R F O R R E T N I N G P A P I R V A R E F A B R I K KØBMAGERGADE 5 0 T E L E F O N 7 5 0 0 GRUNDLAGT 1 8 5 0 •KONTORARTIKLER- •BOGTRYK- LITOGRAFI -STAALSTIK PROTOKOLLER- H E IM D A L LØ S B LAD E PROTOKOLLER •KARTOTEKER*

0

syntes om det ny Blad — og „mit Blad", som jeg overmodigt kaldte det, skønt jeg ikke havde det fjerneste med det at gøre — men det var ungt og friskt som jeg selv, fuldt af Idéer, Frimodighed og Rap- mundetbed — derfor var det mit Blad!

Men da hændte det, at en lille Gud sagde til sig selv: „Dette gaar for vidt, det er langt bedre for en ung Kvinde at have en Pil i Hjertet end en Pen i Haan­ den, og nu er det minsandten paa Tide, at jeg rigtigt rammer hende". Saa ivrigt brugte han Bue og Pil, at han snart fik Journalisten omskabt til Hustru og Mor. Gradevis maatte de mange Blade op­ gives, for ny Interesser tog min Tid — dog opgive Politiken vilde jeg ikke. „Mit Blad" blev jeg mere eller mindre tro op gennem Aarene. — Forleden fik jeg fat i en gammel Kuf­ fert, hvori jeg fandt mange af Eva-Bre- vene, og naar jeg nu sidder her og læser dem igennem, genkalder de ikke alene Minder fra min egen Ungdom, men de for­ tæller om den uhyre Udvikling, Kvinder­ ne har gennemgaaet. Det er saamænd ikke en Gang nødvendigt at læse en Linje, alene de mange smaa Skitser giver klart Indtryk af, hvordan vi Kvinder har sprængt Lænker i den Menneskealder som svandt. — Thi man kan sige om Moden, hvad man vil, ét er sikkert, den er og har altid væ­ ret som et Spejl for det, der bevæger Sin­ dene. Fra de tidligste Tider er den blevet stemplet af historiske Begivenheder eller af overmægtige Personligheder, Moden er aldrig tilfældig. Selv dens barokkeste Lin­ jer skyldes Hændelser — store som smaa — men Hændelser, der har skabt Ver­ denshistorien! Sé blot paa dette lille Udvalg af Skit­ ser — kunde Frigørelse tegnes i klarere Linjer? Den indsnævrede Talje, det opskudte Bryst, det uh’aandterlige Slæb, den benaf- stivede Krave, alle de Torturinstrumen-

vi banede for hende, i god Tro paa, at saa rart har vi alle haft det.. Dog, kaster hun et Blik paa denne Side, vil hun maaske ane, at hun har meget at være glad over — ikke mindst paa Klæde* dragtens Omraade. Først og fremmest,, fordi hun med sine tyve Aar har Lov til at klæde sig — ungt! Hun behøver ikke at sé ud sum en ældre Matrone længe før Tiden, — Thi det er vel nok den moderne Dragts største Fortrin, at den hylder Ungdom* men ved i sig selv at være ung! Derved giver den et Skær af Ungdom — endog til de ældre — om disse ældre forstaar at vælge med Takt og god Smag!. Derfor lad os ikke rynke paa Næsen ad Moden 1924, men være glade for, at den er vokset langt bort fra Tournuren I 1884, Hvepsetaljen i 1894, Skinkeærmerne i 1904, Slæbekjolen i 1914 og alle de andre Rædsler — og lad saa iføre! os vor emuk-

Ingen Virer af Fiskeben plager dette unge sportshærdede Legeme, Fødderne har frit Spil under den korte Kjole, Hatten

Fødselsdagshilsen fraEva „ M i t B l a d “ .

Med Modebilleder ffra de sidste fyrretyve Aar«

I den følgende Artikel akildrer Eva — „Politikena Eva", Bom vore Læsere kalder hende — Bevægelserne inden for Mo­ den i de forløbne 40 Aar, og, som hun plejer, gør hun et lille Sidespring og giver i et Par Pennestrøg et interessant kjøben- havnsk Tidsbillede. Naar Eva i saa mange Aar har kunnet skrive om Moden uden selv at trættes og uden at trætte andre, saa er Grunden den, at hun vel skriver om Dragter, men of­ tere, formedelst sit lille Sidespring, oan Mennesker, Det falder hende saa meget lettere, som hun selv saa helt ud er Menneske.

Nu laa det paa Frokostbordet Side om Side med Berlingeren, og mine Øjne spej­ dede, mine Fingre kriblede for at faa det i Hænde. Men efter min Tids Skik stod jeg artigt bag Maskinen, skænkede Te til Far og «aa, at Bordet var i Orden, mens han soan Enehersker foldede Bladet ud. Jeg hørte ham le, saå ham følge Spalte efter Spalte, og skønt jeg haabede, han hurtigt vilde blive ked af det og tage fat paa sin gamle Ven Berlingeren, steg han

BoulogneskoYen 1914. sidder kækt som en Hjælm paa det sving­ lede Hoved. Hun er fortryllende i al sin straalende Ungdom og Glæde, ulempet som hun er af de dumme Moder, der gjor­ de os overnervøse og blegsottige, fordi der altid var et eller andet Sted paa vort Le­ geme, som blev pint eller trykket. Vore Sko var for smaa, vore Handsker for stramme, vore Hatte tunge som Bly, og selv om Kjolen var syet uden Slæb, var den lang nok til at spille Støvsluger ude som inde. Alene Vægten af Ens Klæder var trættende, for alt var overlæsset med Vidde, Flæser og Dikkedarer. Haarets mange Bukler tog mindst en halv Time at sætte op, og ofte maatte det sættes om og om igen. Ghignoner og Krøl­ ler trykkede Hjernen.; Og vort Undertøj! Vi havde ni—ti for­ skellige Stykker at binde o« knappe og hægte, mens Frøken „up-to-the-minute" kun har to, der trækkes over Hovedet og af sig selv sidder, som de skal, — Men vi klagede aldrig, for vi kendte ikke bedre, at man kunde følge Modens Love og samtidigt være fri for Tvang og Pine drømte vi ikke om. Vi slog os til Taals med, som det var, og syntes selv, vi var yndige — og vi var yndige — men det var en Yndighed, der kostede Anstren­ gelse. — Det er ikke for meget at sige, at vi led for vor Stads! — Alt dette kender Frøken Ungdom intet til* Hua mudrer kækt aed ad dea Vii.

Moden 1894. Aarene gik. Jeg blev voksen, kom ud i Verden, og pludselig en Dag blev Po- litiken virkelig „mit Blad". Det kom tilsyneladende helt tilfældigt. Jeg havde tilbragt en dejlig Dag her i London, moret mig guddommeligt, og jeg syntes, mine Venner hjemme skulde have lidt med af al min Glæde. Men skri­ ve til hver især — umuligt! Hvorfor ikke prøve paa at naa dem gennem Politiken') Det var en Idé, og jeg tog fat med det samme — skrev løs og fortalte om alt det morsomme, jeg oplevede, Brevet blev sendt til Redaktionen, — Det blev trykt, og det blev betalt. — Dog, da jeg altid har kunnet bruge Pen­ ge, faldt det naturligt at prøve paa at tje­ ne nogle flere. Jeg oplevede andre mor­ somme Dage, fortalte om dem i andre Bre­ ve, og snart fandtes Eva-Korrespondancen regelmæssigt i Politiken. „Mit Blad" bragte mig Held, det kaldte Journalisten til Live i mig, og Journalisten voksede sig hurtigt stor og stærk. Tre Aar efter var jeg fast ansat ved fem ledende London-Blade og skrev desforuden til Tyve Kroner kom pludseligt ind ad Dø­ ren og overvældede mig ganske. Æren at blive trykt syntes mig nok. At jeg tilmed fik Penge, var næsten for stor Jubel for et lille Pigebarn. — „Verdens Gang", »Hver 8. Dag", og P o litiken s Eva-Breve blev af Fru Mann oversat paa Tysk til fil

/ l i

m å r

„ P o l i t i k e n “» E v a (Fru Julie le GallienneX »Den 1. Oktober bliver Politiken 40 Aar“, stod der i Redaktørens Brev, 40 AarI Er det muligt? - J a, saa er du minsandten ©n gam­ mel Dame — sagde jeg stilfærdigt og tænkte mere paa mig selv end paa Bladet. Tankerne fløj de mange Aar tilbage til hin første Morgen, Politiken kom ind ad Døren. Jeg stod i min lysegrenneste Vaar og havde med begejstret Nysgerrighed op­ snuset lidt her, lidt der, om det ny Blad, Pg om alt hvad det lovede,

Sidste Skrig. keste Kjole og gaa op og hilse paa tiken, mens vi ønsker: „Many happy returns of the day*. St*

Moden 1900. ter, som stakkels Kvinder plagedea med — de er nu alle borte. E li og frank staar 19241

Moden 1800. dog betydeligt i min Agtelse, fordi flet varede saa længe. Det var tydeligt, at han