S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

26

P O L IT IK E N

I. Oktbr.

M E SSEN e f t e r U d v i d e l s e n

F o r a t k u n n e s æ lg e V a r e r n e til la v e s t m u lig e P ris e r , k ø b e r og s æ lg e r M e sse n u d e lu k ­ k e n d e m o d k o n ta n t B e ta lin g . K red itg iv n in g m e d f ø r e r u v æ g e rlig t T a b o g U d g ifte r som k u n k a n d æ k k e s g e n n e m h ø je r e S a lg s p r is e r , d e ls T a b v e d s v ig te n d e B e ta lin g s e v n e , d e ls U d g ifte r til B o g fø rse l, I n k a s s a tio n o g R e n te r a f u d e s ta a e n d e F o r d r in g e r . M e s s e n f o r e tr æ k k e r a t s p a r e d is s e b e ty d e lig e U d g ifte r til F o rd e l f o r a lle k o n ta n te K ø b e re , o g g a r a n t e r e r fo r, a t M e s s e n s P r is e r e r d e b illig ste .

M e s s e n s P r i s G a r a n t i e r s a a v id træ k k e n d e , a t F o r s k e lle n i P ris e n vil blive tilb a g e b e ta lt, h v is M age til V a re r, s o m e r k ø b t i M e sse n , k a n f in d e s b illig e re i n o g e n a n d e n F o r r e tn in g . E n d v id e re k a n e n h v e r V a re , d e r ik k e tilf r e d s s tille r K ø b e re n , r e t u r n e r e s m o d fu ld T ilb a g e b e ta lin g in d e n ­ fo r e n rim e lig F ris t. V o re V a r e r f a a s h o s o v e r 6 0 0 M a n u f a k tu r h a n d le r e i P r o v in s e r n e .

og m

Skøntg Alle Menn’sker her i Byen de har sagt saa tidt, saa tidt: „Pokker mere se Revyen, Genren er forlængst forslidti"

De moderne, ofte synkoperede Melodier Bærer ogsaa noget af Skylden for, at For­ fatterne maa give op. Dansedeliriet tager Overhaand. Folk vil børe Step, Tango og Jazz. Revyforfatterne bøjer sig og flkri-

Men det var: Revyernes Historie i Kjøbenhavn ... der kunde skrives et biindstærkt Værk om dem. Det er hverken Stedet eller Pladsen til her, hvor med Forsæt de mest kendte Omkvæd er udeladt og de citerede Vers valgt i Flæng. At „Revyen“ er i Dekadence, er der in­ gen Tvivl om, men at den derfor skulde gaa af Mode, er der ikke Spor af Udsigt til. Kjøbenhavneme vil have deres Revy. Lad Skumlere skrige aldrig saa meget op om „Revygøglet“, Refrænernes Fjollet- hed, de idiotiske Brandere og de dumme Vittigheder — det gælder til Wandsbeekl Revyernes Viser har Betydning langt ud over de Døgnets Begivenheder, de be­ handler, blot den, der skriver dem, har no­ get paa Sjæl og Hjerte. Da Teaterdirektør Vilhelm Petersen forj et Par Aar siden fyldte 70, udnævnte Re­ vyforfatternes Forbund den stadig mun­ tre og spillevende Teatermand til Æres­ medlem. Paa det Diplom, der højtideligt blev ham overrakt, kaldtes han „Revyernes Fa­ der, Revyforfatternes Nestor“. Og' som saadan blev han hyldet i Fjor, da Kjø- benhavner-Hevyen kunde fejre sit 50 Aars Jubilæum. Vilhelm Petersen og Carl Wulff skrev i 1873 den første egentlig Revy. Den blev spillet paa Frederiksberg Morskabsteatcr og gjorde mægtig Lykke. Og fra den Tid blev Revyen en fast Institution. Ignotus skrev her i Politiken i 1892 et Interview med Vilhelm Petersen. Inter­ viewet, der foregik oven paa en Omnibus, handlede om Revyer og giver et retrospek- tivisk Billede af Kjøbenhavner-Revyernes Udvikling indtil da. Om Revyen 1884 fortæller Vilhelm Pe­ tersen følgende, som i flere Henseender er bemærkelsesværdigt: „Indtil dette Øjeblik havde vi spillet uden Konkurrence; nu i 1884 løb der to Revyer af Stablen omtrent paa samme Tid. Daværende Direktør for Tivoli Bernhard Olsen, havde nemlig faaet mig til at for­ lægge Residensen fra Frederiksberg til Tivolis Teater. Wul'f og Marcussen fulg­ te mig og skrev „De* Kjøbenhavn, der kommer“. Det var netop paa den Tid, da Student Raahauge havde slaaet nuværen­ de Etatsraad Gamél , og Visen herom gjor-| de umaadelig Lykke; J I

Hvert Aar, naar „Scala“ skal ha’ Pre­ mière paa Revyen, aaia véd omtrent hvert Barn i hele Byen, hvad den har kostet, og hvem der i Aar har skrevet den, og hvilket et Refræn, som de skal ha’ paa Schlageren, Skaarup siger, den er fin, men vi mangler Melodin, saa svarer Komponisten Garl Alstrup med et Grin: Den gaar jeg med i Lommen, jeg kan ikke spille Noder sel^ det er da et Held, men naar Rygaard saa er kommen, ta’r han den op af Lommen, ikke sandt, de Hererr, den er go’ — værs’go’ — Tableau — ærbødigst in­ kognito. En ren Fejltagelse er det selvfølgelig, naar Holclc-Stilling i Sommerkabareten »Hatten a’“ (1918) navngiver sig som Komponist til „Julia Hopsasa“, ellers maa han være betydelig ældre, end han ser ud til, thi — som bokendt — bonyttede alle­ rede i 1850 Adolph Recke den gamle Gade- visomelodi til sin berømte „Pjaltenborgs Brand“l Eller skulde det virkelig passe, hvad de sang i „Amagermo’r“ paa Sønderbro, hvor Axel Breiduhl sammen med Ange Steffen­ sen indfører „Vaudeville-Revyen“, der By- nes at tiltale det brede Lag}

saa var der straks et Sted, hvor man ku’ nynne med,

af Rørelse de fleste sad og- græd:’ „Det var en rigtig gammel Traver,“ min Bedstemor, hun faldt i Staver, „Ja, gamle Weyse var nu flink,“ det var den sidste ny af Brink.: De Unge sig til Dans belaver, og den gaar nu paa hvert et Klavers slem Konkurrent den hurtig bli’r,

Men er der saa Première, kender jeg mit Folk præcis- Kærel De kan ej la’ være, selv til dobbelt Pris. For: Frederik er jo oppel Op med FrederikI Oh Hurra, du søde By, du skal ha’ din Revyl Og saa ruller Revyen som en Lavin« videre i al Evighed! Orla Barnas«*

især til de gamle Melodier. Aa, Herregud, aa, Herregud*

F r a F i r s e r n e s R e v y t i l N u t i d e n s . Da Revyforfatterne ikke kunde spise sig mætte — o g da de tjente 100,000 Kroner.

i

O ffe rt Je spe rsen* ver, som Smagen forlanger. Naturligvis gaar det ud over Ordene, der dog af og til kan falde ret naturligt. Og Dagen efter jazzed hele Kloden, hvert et Sted: skøn Carmen med sin Toreador, saa Tyren stepped’ med. Kløopatra hun skar den mellem Pyra­ miderne med gamle Ramses op og ned med Tryk i Siderne. Om det saa var den ældgamle Pave, smed han Tøflerne: det er da klart, det er slet ingen Dans, kun at trave, jeg maa tilstaa, at det er rart. Og til Koklokkons Lyd i Sæsonen Kardinalerne syn’s, det var Spas. Der var morderlig Slag i Gongonen —- Jazz! Jazz! Jazz! I ældre Tider benyttedes kendte Melo­ dier til Revyerne, indtil Olfert Jespersen i 1892 komponerer og sarnmenfletter let forstaaehge og syngulige Potpourrier, der fortræffeligt illustrerer Teksterne. Et Paa- fund, der fortsættes af Otto Krause og mange andre til Henry Andersm, som ud­ mærket hævder den Tradition. Besynderligt er det, at vore Revykom­ ponister ikke undser sig for „at laane“ fra mere ansete Komponister, helst af de store Afdøde. Her synea ingen Lov og Ret at respekteres. I den Henseende er Forfat­ terne mere blufærdige. Det er ikke til at undres over, at de gør lidt Grin med »Kom- ponmterna“,

Ej dine brændte Bønner hjælpe ka^ for nu ska’ du s’gu ha’ Dada! Denne Revy, der foregik foran Café du Lac, blev spillet akkurat 100 Gange, og derpaa 125 Gange i Provinserne. Samtidig spillede man paa Morskabsteatret en Revy af Sophus Neumann, der gjorde en vist«* nok enestaaende Fiasko“* I 1884 fik Kjøbenhavn altsaa for før-* ste Gang to Revyer. Og i 1884 spillede« saaledes den første Tivoli-Revy. Men i 1884 blev det ogsaa slaaet fast, at det ikke er nok, at en Skuespiller har et morsomt Gummiansigt. Han skal ogsaa have noget at være morsom med. Æt for ofte er Anmeldere tilbøjelige til at fremhæve Revyskuespillerne paa For­ fatternes Bekostning. Omvendt var dør ofte nok Grund til at trække Forfatterne lidt mere frem ved Ørene, naar en ellers mor­ som Revyskuespiller ikke gjorde Lykke i en Revy. Navnlig i Revyer hører Forfatterens og Skuespillerens Arbejde saa ganske nøje sammen og er i højeste Grad afhængigt af hinanden. Vilhelm Petersen har fortalt, hvorledei han og Garl Wulff skrev de første Re­ vyer sammen. Om deres Samarbejde, siger han I ovennævnte Interview: „Hvorledes jeg kom ind paa Revyvæ«* net, skal jeg sige Dem. Det var i Aaret 1873, at Carl Wulff og jeg sad paa Boule- varden og saå et lille Stykke, der hed 1 .Delhi har -tst sig“, I dette Stikke fa**

E m il K e e sen . Rent' galt er det, naar „Komponister­ ne“ forgriber sig paa en af de rigtig gam­ melkendte Melodier, saa Enhver straks kan høre, hvor don stammer fra. Det er ikke Alle, der har Humør nok til selv at gøre Løjer mod „Laanet“, saadan som de gjorde i Tivolirevyen 1923, Der er no’en, der si’r, at de Mclodi’r, som vi bru’r — er hugget med stor Fri­ hed, det er li’saadan mod den her, for man kan da sagtens høre, der er Lighed. Aa, den er saa stor, saa 9tor,-saa storl Det er næstendels de samme No’er, som der staar i „Konge for en Da’“, men dét bli’r den ikke mindre a’. Aa nej, saamænd. Det mente Emil Reesen ogsaa, .da han bryggede „Lille Lise Let-paa-Taa“ sarnraen over Adams gamle og dog evigunge Melodi. Dog, Ree­ len er saa overlegen en Musiker, at han uok véd, hvad han gør. Steen-Jpnsen har ogaaa lavet mangen god musikalsk Lobescoves, for ikke at tale om Qeorg Rygaard og Elith Worsing, der begge alt for tidligt gik bori.

For saa griner Fanden med fem Horn t Panden, den gamle Spilopmager véd ganske fortrinlig Besked: Det er endnu, som den Gang ved Dig­ len han sled: Det Guld, som kommer for let i to Lommer, fordamper som Regel for rask. Lommen er fuld, og du tror, det er Guld, — hyad er det saa: hare BGullask“l

l i emry /iiid o rse n .

Jeg var til Premiere, deL var en af do Revyer, hvorfra Refrænerne do fly'er ud over hele By’n, som et forsinket Lyn, og Vittigheder En om Øret ry’er. Man sad saa spændt og ventede paa Som’xens Melodi, og da Orkestret satte i, I

{

I

I