S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

1. Oktbr.

P O L I T I K E N

Centralanstaltenfor RevisionogDriftsorganisation N. C . M O N B ER G INGENIØR- OG ENTREPRENØRFORRETNING

SPECIALITET: VANDBYGNINGSARBEJDE -+ -+ -+

I nd eh a v e r e : S t a t s a u t R e v is o r C a r l A n d e r s e n S t a t s a u t . R e v is o r H e l g e A n d e r s e n R e v is io n s c h e f F r a n s B r u u n

V . B O U L E V A R D 4 2 TELEFON; Central 4400 — Central 4399

Telt. 6000

København. B

Gyldenløvesgade I

udpræget højreiarvede. Nn kom den første Venstre-Revy, der vakte voldsomt Røre.

drej om ad Lille Kongensgade,* der er jo li’saa råri

ton Melbye gør Holdt med „Hyldest til den danske Ko* forrige Aar. Frederik Ricard dukker glimtvis op med enkelte Viser paa „Scala". Blandt flere andre faar Axel Schwanen- fliigel og Carl Arctander Betydning for Revyerne. Begge er de „Kjøbenhavner- digtere* om en Hals. Den første repræ­ senterer det brede, lidt sejge Humør. Oh, Kjøbenhavn! Du glade Fødebyl Kun ved dit Navn jeg blusser op paa ny. Ved Tanken om dit runde Taarn, din Hest, mit Hjerte hopper bag min hvide Vest. Vel er med Sylene det sløjt bevendt, vel har jeg aldrig nogen Bonus kendt. Jeg gør mig ej i Skattebogen stor, men jubler med 'det glade Kor, ja — ja! Lidt gode Klæ’er paa og et Par ny Glacé, en Port’monix med et Par Kroner i, og saa en Tur paa Strøget mellem to og tre, se, det er Kjøbenhavnerpoesil I alt Fald er det Kjøbenhavnerjargon. Helt anderledes ser Arctander paa sin By. Han skaber den let ironiske, halvt senti­ mentale Vise om Kjøbenhavn. Naar engang jeg forlader al Jordens Bedrag og skal ende min Gøren og Laden, vil jeg ønske, det sker paa en tindrende Dag, just som Vaaren gaar ind over Staden. Slaa saa Vinduet op! Lad mig, før jeg si’r Stop, høre Larmen fra Byen dernede! Lad mig kigge til sidst over Tage og Kvist, lad mig sluttelig dø i min Rede. Lidt efter lidt rykker saa. yngre Forfat­ tere frem, uden at dog nogen skiller Van­ dene eller aætter ny Spor. 1912 kommer den pralende TJdatyrsrevy. Først paa Centralteatret med Axel An­ dreasens „Central-Revy", saa paa Soala med „Den Traadløse" af Alfred Kjerulf og Kai Allen. Begge Steder er der tyndt med Revy- stof. Man slaar sig paa noget saa banalt som Damernes Haar. Paa den ene Side af Gaden lyder det: Hvem er det, som ej kan faa nok af Haar, men stadig forny’r det med Rakler og Krøller, Jeg kan gøre det glad i min elskede Stad med det lyse, det frejdige Navn: „Kjøbenhavn“!

er det ikke dem, der „slaar". En Vise som „Teatret i Grønnegade“ havde fortjent en bedre Skæbne, end Publikum gav dens

som. hos Frisørinden Behandling faar, saa Manden maa spare paa Sjusser og Øller? Hvem er den gesvindte, som ganske gelinde gør sort Haar til gult med lidt Ilt over Brinte?

retning var krydret med lidt Peber og Salt, ja, der var endogeaa en politisk Profeti, der først nu ti Aar efter blev til Virke­ lighed. Kanske vil der gaa baade Vinter og Vaar, haade Vinter og Vaar, før Borgbjerg til Amalienborgs Ridder­ sale naar, skønt han gør, Hvad han formaar. Men en Gang vil han komme, det véd jeg forvist fra en Socialist, og naar han træder Dansen, han strække vil sin Vrist, som den fineste Gardist — jo-Jo, Fatter Borgbjerg vil stille, hver Gang, at Kong Christian gøT Gilde — og hvad Skæbnen har føjet tilsammen en Gang, det har Folk ikke Lov til at skille. Man opdager hurtigt, af nu gaar det ned ad Bakke. Hovedvægten lægges paa Revyens TJdstyr, mens Viserne negligeres og forflades, hvilket ikke udelukker, af de ny Forfattere faar mangen Publikums- Sukces. Forrest staar vel nok Alfred Kjerulf med flere Tusinde Viser, hvoraf mange Træffere. Der er gode Viser imellem, dog

I en Række af Aar strør Henriques og Melbye Hundreder af glimrende Viser ud over Byen og derfra over hele Landet. Over en Snes Revyer skyldes dette fortræffelige Forfatterfirma. Noget senere kommer Frederik Ricard og Johannes Dam til. Dette Firkløver bliver i en lang Periode Grundpillerne for dansk satirisk og ge­ mytlig Verskunst. Dels hver for sig og dels i kameratligt Samarbejde naar de fire ofte det fuldkomne, saa vel hvad Visens Ind­ hold som dens Form angaar. Fra 1906 til 1910 arbejder Melbye og "Dam sammen paa Tivolirevyerne i Glas­ salen. Frodige Aar, hvor Viserne slaar Gnister.

Man plejed’ her i Landet at tale frit blandt andet, men saa kom de- Ministre, som skyde Ryg og gnistre, saa snart en kraftig Lunge ej holder Tand for Tunge. Saa længe de saa bidsk’ er, vi hvisker! vi hvisker! At kalde vor Finanslov en Pudel, er mod Lands Lov; naar man mod den begaar sig af Berg man Næser faar sig. Og Thomsen paa sin Mund fik men Hage Næsen undgik, for mens han Estrup pisker, han hvisker, han hvisker.

F r e d e r ik R ic a r d . Balletten den Gang var kun meget lille, da var den ej ved Hoffet Festene Clou, de havde ikke nogen Bournonville, end sige no’en som dem, vi $jer nu. Da var man ikke fyldt med Traditio­ ner, der kræved’, at i et halvt Hundred* Aar en Samling hoftesvære ældre Koner sku’ illudere som den spæde Vaar, da fik de Unge Roller, før de havd« hvide Haar. Man kævled’ ikke op om Opera og Skuespil,

De tre Forfattere skiltes dog hurtigt. Charles Kjerulf drog til Tivoli, hvor han nogle Aar skrev et Par morsomme Revyer for Pantomimeteatret. Da han holdt r/p her, afløstes han af Holger Gleesen. Til sine Revyer leverede Kjerulf som oftest selv Musiken. Skønt de* alt for lange Re­ fræn „Li’som den var der, saa var den der ikke, og saa var den der dog alligevel" skulde synes umuligt, fik han det dog be­ hændigt anbragt til en fiks Melodi. Amor ved Hofferne driver sit Spil, man om Forlovelse skriver, Prinser de frier, og Prinsesser slaar til, intet dog af det der bliver. Aldrig de véd, er de købt eller solgt, med deres Kærlighed spiller man Bold, for li’som den var der, saa var den der ikk’, og saa var den der dog alligevel! Paa Morskabsteatret fortsatte Buntzen nu med Axel Henriques, indtil i 1889 den sidste forenede sig med Melbye^ Henriques og Melbye blev hurtigt de „rigtige* — allerede fra .1892 kaldte de sig „de gamle Revyforfattere" — og fra 1889 til 1905 var de to Sommerrevyernes Fædre. De skaber Vrøvlevisen, Kjøbenhavnervisen eg, frem for alt, den politiske Vise i en Tid, da der stod heftige politiske og lite­ rære Kampe. I gode, gamle Rumletider ej Høgsbro gik til Kongens Kur, nu er han landet der omsider blandt Hof- og andre Folk, der duer. Lidt Guldkur kan jo ikke skade, man den Slags Ting engang skal so, naar blot de Folk i Integad« ej var saa slemme til at le. Selv Bojsen kan ej li’ den Latter, men si’er til Høgsbro: Gamle Fatter! Stik om ad Lille Kongensgade,

Axel HenrFquesu

Den Langhaarede! Og paa den anden Side kvædes der? Fru Oåa bli’r yngre for Siver Dag, der gaar, endskønt hun bli’r ved med sin Om­ flakken, Bli’r hun saadan ved, paa Tribunen hun staax til næste Aar med Haaxet ned ad Nak­ ken. Skønt Ingen kan se det morsomme i det, holder det med Eaaret sig. Et Par Aar efter varieres det aaaledes:

R e n d e s t e n s i d y l i S t o r b y e n .

A n to n M e lb ye .

Et lille Land, hvor Afhold staar i Flor, ak, det er snart de færreste, som stænke, hvor der er Fastespiser paa hvert Bord, og hvor man aldrig hør’ „Den glade Enke*. Elskværdig er Kvinden, og tro som Guld er Manden, om ej mod sin Kone, ja, ja, saa mod en Anden, og der er Kvinder nok — aa, man har det godt som Mand i det lille, havomkranste Radadulistan. Da de to Digtere forlader Tivoli, ryk­ ker Christian Flor, Hjorth-Clausen og Axel Andreasen ind. Med Dam, Henriques , Melbye og Ricard kulminerer Revyernes Viser, og da de del­ vis nedlægger Vaabnene, bliver der Død­ vande. Johannes Dam gaar over til Operetten i Revymanér, Axel Henriques’ foreløbig |sidste Revyvise er „Talma“ i 1922, og An­

Bobby vaagner Klokken toT; ønsker Verden Fa’n i Vold, vendeT sig i Sengen, flaar i Klokkestrengen. „Kommer Kaffen ikke snart?" „Naa, den er der! Det var rart." „Hvor var det, hun bo’de?" „Aa, mit stakkels Ho’del"

Bobby! Du maa ha’ ondt i Haaret, hvis ikke, saa skal du se, du faar ’et! Dette græsselige Vrøvl nynnede Kjøben- havnerne lige saa gladeligen, som de nu stemmer i med: Han har min Sympati, men han har ikke no’et at ha’ den L Det var nu ikke bar Gemytlighed alt- sammen i „Bobby“-Reyyen1 Den lette An­

F a a K jø b e n h a v n e r e og e n d n u fæ r r e Tilrejsende kender, dette P a r t i a f v o r B y ; det s e r meget gammelt ud, men hø« r e r dog t i l det a lle r n y e s t e K jø b e n h a v n . Billedet forestille* Fæ rø g a d e i S u n d b y e rn e , som in d lem m e d e s i 1902. En daar« lig I llu s t r a t io n t il B y d e le n ^ 31111 de NayBi

•1er er jo li’saa rart

/