S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

24

1. Oktbr.

P O L I T I K E N

WILHELM HAHSEN M U S I K - F O R L A G

Grundlagt 1857

S t ø r s t e M u s i k f o r l a g i N o r d e n

A . R O S E N W A L D Kebmagergade 59, Nørrebrog . 38, Vesterbrog. 93, Griffenfeldtsg, 3, Skinderg. 35, Værnedamsvej IS S k a n d i n a v i s k G r a m m o p h o n % Frihavnen. København 0. F. T H OM S E N S M USI K V ARE L AGER TLF. ‘2203-1802-1803. MU S I K T H O M S E N ST . KO iW EN S&ADE 3 1 . TLF. 2203—1802-1803 C HR. B J Ø R V I G S M U S I K H A N D E L Telf. 13640. 29, F rederiksborggade. 29. Telf. 13640 B OGH A L L E N S GRAMMOFONAFDELING — . - Alfred H. Hassing, Raadhuspi. Telf. 8297. D e t t e V a r e m æ r k e e r D e r e s G a r a n t i . „HIS MASTER’S VOICE“ -Instrumenter, Plader og Naale er Verden over anerkendt soru de bedste i Branchen. Største Kiangfyide og Renhed — Største Holdbarhed — Ingen Biiyde. I n s t r u m e n t e r f r a K r . 1 5 0 . — sælges paa meget kulante Afbetalingsvilkaar. Plader fra Kr. 3,50. Vort Pladerepertoire er det største, der eksisterer, og omfatter hele Verdens Musik, udført af de bedste og største Kunstnere. Vore Autikler faas i vore bekendte Udsalg Landet over og i vort Detailudsalg; K ø b m a g e r g a d e 2 2 . T e l f . 1 1 .5 1 1 .

Udgiver af Størsledelen af den skandinaviske Musik, samt af en Del af Udlandets moderne Kom­ ponister, saasom:

Hovedforretningens Façade i G o t h e r s g a d e Filial: Frederiksberggade 36

A r n o l d

S c h ö n

I g o r S t r a w i n s k y

J e a n S i b e l i u s

S e l i m P a l m g r e n

NORD ISK MUSIKFORLAG V im m e ls k a f t e t 3 8 Stort Sortiment af al Musik Grammophon Apparater og Plader Eneforhandling af PARLOPHON Plader

I g n a z F r i e d m a n

L u d o m i r R o z y c k i e t c .

N O R S K , M U S I K F O R L A G Kristiania & Bergen

A . B . N O R D I S K A M U S I K F O R L A G E T Stockholm — Göteborg — Malmö

vist kun blive af Sven Lange. Dette hænger igen saa nøje sammen med, at hele denne Periodes Forfattere og Dig­ tere, de, som nu er midaldrende eller gamle, saa ganske staar i Realismens Tegn, og Tiden er ved at vende sig fra Realismen. Den var velkommen, da den kom til os i Firserne og Halvfemserne, ja, den var sikkert nødvendig som Reaktion mod den astmatisk hendøen­ de Romantik med dens tomme Brava- der, dens Kling-Klang og „Bassala- bah“. Og den fandt en gunstig Jord­ bund i vort nationale Jævnsind. Der­ for gennemsyrede den alt, ogsaa In ­ struktionen og Spillemaaden. Alt dét, Kjøbenhavnersnobberiet knælede i S tø-' vet for under Russer-Gæstespillet for et P a r Aar siden, det var jo ikke andet end hvad de bedste af vore Iscenesæt­ tere og Skuespillere har villet og efter Evne har kæmpet for, Aarlier før Rus­ serne begyndte derpaa —: den størst mulige menneskelige Jævnhed og Ægt­ hed paa Scenen (William Bloch, Her­ man Bang, Johannes Nielsen). Selv Riis-Knudsens „Meininger“-Skole var jo kun en Slags historisk Realisme. Men al denne „Ægthed" har efter- haanden gildet dansk Teater. Hvad interesserer det nu Smedemadammen, at hun i Teatret kan faa Lov til at se ind ad sine „egne Vindeverrer“, naar hun ser langt interessantere Ting i Fordvognens Gadespejl — paa Vej til Biografen? Realismen har i sine Kon­ sekvenser gjort dansk Teater tempera­ mentsløst, farveløst og stilløst. Og det er igen, fordi Reahsmen i sit Væsen er udramatisk, uteatralsk. Teater er ikke Hverdag, men Fest. Det bedste' har Realismen ydet, hvor den blev psykologisk. Men Skuespilkunst er, ikke Inderliggørelse, selv om der helst skal gaa en inderlig Tilegnelse af Rollen forud i Skuespillerens Lønkammer. Skuespilkunst er ikke en „Indkræng- ning“ af Følelseslivet. Skuespilkunst er tværtimod Udtryk —: Ekspression! — Det er i Erkendelsen af denne enkle Sandhed, dansk Teater maa søge sin Fornyelse — i de næste 40 Aar. Svend Borbcrg.

lige Meddirektører (»London i Lygte­ skær“, 115 Gange) gennem fem Sæso­ ner. Staten køber Teatret med Dobbelt­ scene-Hensigter, men Planen strander paa visse kongelige Kunstneres Stupidi­ tet. Men der er — trods Alt — et speci-

huus-Schack været Chef i de sidste elle­ ve Aar, med Benzon som Direktør, til 1914, med Johannes Nielsen som Direktør til 1922, hvor Sparekommis- sionen indsatte Poul Nielsen, Norrie og Herold som Direktører; den første dog kun, til Aage Garde afløste ham i 1923, for lige at faa demonstreret saa megen Kultur, at han maatte falde som et selvfølgeligt Offer for de samme Al­ buer, der fjernede Chefen. Teatrets gamle Styrelsesform havde sine Fejl; Alle var enig om, at En burde have Magten og Ansvaret. Saa længe man ikke havde den Ene, som havde den store kunstneriske Avtoritet, var det godt at have en Mand med menneske­ lig Avtoritet i Spidsen for denne In ­ stitution, hvis Menneskemateriale er af en egen Art, store Skuespillere og store Skuespillerinder. Man kan ikke være andet end bekymret ved Tanken om, at Teatret først nu — ved Opret­ telsen af Enedirektør-Embedet — har faaet — de mange (og uansvarlige) Di­ rektører — bag Kulisserne. Men paa den anden Side kan man heller ikke andet end haabe, at det maa lykkes

90’erne. De faldt regelmæssigt hvert andet Aar, og det var Begiven­ heder for hele Nationen. Bjørn-

K j © b e n h a v n e r n e s R e v y i 4 0 A a r . i ' i En historisk Redegørelse med mange Vers og lidt Kritik.

Bedre end mange historiske Værker skildrer den kjøben- havnske Revy Tiden og Tidsaanden i den Periode, vi i dette Af­ snit af Dagens Numer forsøger at kaste et Strejflys over. Det er de sidste 40 Aaxs Historie fortalt i Vers og Navne. Og vi girer Ordet til vor første Revyekspert, Forfatteren og Oplæseren Orla Ramsøe:

Adolph Recke , Paul Marcussen, Richard Kaufmann, Frits Holst, Robert Watt —i pudsigt nok ogsaa Edvard Brandes og selve Digterkongen Holger Drachmann. — Den første Sommerrevy løber al Stabelen den 18. Avgust 1873 og har hele to Fædre, nemlig Skuespillerne Carl Wulff og Vilhelm Petersen. De supplerer sig et' Par Aar efter med Paul Marcussen, og saa gaar Revyen sin Sejrsgang fra Morskabs­ teatret over Tivoli til Nørrebro, hvor paa det nyoprettede Nørrebros Teater (tid-» ligere Store Ravnborgl „Der var engang — en Landsoldat eller Sommerrevyen 1887“ kommer frem. Det blev disse Forfattere» sidste Værk. Imidlertid var der paa Morskabsteatret kommet ny Kræfter til Fadet. 1884 forsøgte Sophus Neumann sig med en Revy, der dog ikke gjorde sig, men

Hil den Digter, der kommer engang og formaar at gi’e Visen, der slaar , gode Kaar, én, der spør’ ej, om Folk just vil ha’ det, de faar, — blot vi føler bag Ord’ne et Hjerte, der slaar. Og bar no’et du paa Hjerte — og det maa du ha’ — og lidt mere end Tjimdadada, syng saa ud, hvad du selv just vil ha', Folk skal ha’, for Gu’ ska’ de ha’, ja, de ska’! Og saa lad det kun komme — enfin! paa et tosset og muntert Refræn! Et, der nynner sig frem, hvor du gaar, hvor du staar, om saa ogsaa det lires fra Gaard og til Gaard, saa der ej ct den Kælder, den Kvist, Sangen ikke naa’r ind til til sidst — med lidt Held kan saagar du faa FoA til at ta’ ogsaa det, som de ikke vil ha’l Anton Melbye. „Sommer i By“, 1922. Revyernes Tid ... det vil sige det samme som Kjøbenhavns Historie og Hi­ storier gennem 75 Aar. Tbi paa Aarets sidste Dag er det netop trekvart Hundrede Aar siden, at den første danske Revy saå Aftenens Lys. Paa Gasino blev den 31. December 1849 opført en Tryllefarce med Sang i 1 Akt af Erik Bøgh. Det var „et Lejligheds- stykke'^ i Virkeligheden slet og ret en Revy. Naar man ser bort fra den megen Tale om Aristófanes, Holberg, Hostrup og mange Andre samt — Peter Vilh.t, saa er og bliver det en Kendsgerning, at Erik Bøgh er, hvad man ved Sommerrevyernes 50 Aars Jubilæum i Fjor yndede at kalde: „Revyernes Fader“. Foruden Erik Bøgh var det ikke de ringeste Forfattere, der i de Dage gjorde I.øier med dere* Samtid. Man finder;

P o u l R e u m e r t som D eb u ta n t. son stod jo ikke saa venligt til „'den gamle Kasse“, men omsider fik vi dog „Naar den ny Yin blomstrer“ (med Bodil Ipsen debuterende). Hvil­ ken Berigelse har ikke F ru Eckardts Spil betydet for sin Tid. Og Fru Hen­ nings. Og Jerndorff. Og Mantzius. Og Emil Poulsen, som ganske, lige til 1900, overstraalede Olaf, hvis Stjerne til Gengæld siden steg Aar for Aar, med Per Degn, med Jeppe, med Le- chat, indtil 1917. Deres hele kunstneri­ ske Liv og Blomstring falder inden for disse 40 Aar. Det er vel ellers ikke saa lige til at afgøre, hvad kjøbenhavnsk Teater i dette Spand af Tid har bragt os — ud over Skuespillernes Ydelser — af bli­ vende Værdier. Bortset fra Ibsen, Strindberg og noget af Bjørnson, sy­ nes det maaske ikke saa meget. Bran­ des’ „Under Loven“, Bergstrøms »Lynggaard & Co.“, Benzons .„En Skandale“, Esmanns „Den kære Fami­ lie“ vil vel blive staaende i K raft af deres tekniske Fuldkommenheder, de­ res kulturbilledlige og tidstypiske Vær­ di og deres Menneskelighed. Poetisk bevæget vil en kommende Generation

J o n a n n e s Nielsen.; elt »Casino-Publikum“ i Storkjøben- havn med Nabokommuner: Herman Petersen og Bjering-Petersen finder i 1919 Operetter frem af Skuffen til to Aar, og fra 1921 har Direktør Ema­ nuel Gregers haft gyldne Dage. Gasino er atter og evigt Overskous, Lykkebar­ nets, Operettens og Folkekomediens. Administrativt saa omtumlet som Privatteatrene har Det kongelige Te­ ater selvfølgelig ikke været. De gode Sugerødder, Nationalscenen har ned i Statskassen, og den fra Enevælden nedarvede, „født uangribelige“ Ddrek- tionsform, h ar hidtil bevaret det for den Art Katastrofer, omend med stedse svindende Kraft. Kammerherre Falle­ sen regerede trygt sine ti Aa t , til 1894, og afløstes af Grev Danneskjold-Sam- søe, som — først med Peter Hansen og senere med E inar Christiansen som kunstnerisk Raadgiver — trygt regere­ de videre til sin Død i 1908. F ra 1909— 13 var Departementschef Weiss Chef med Mantzius som Direktør for Skue­ spillet. Endelig har saa Grev Brockeu-

F r it z P e t e rs e n . den ny Direktør at bevare Stabiliteten i Teatrets Ledelse. For hvilken stor Indsats i vort Kulturliv har ikke Det kongelige Teater betydet, ogsaa i de sidste 40 Aar! — Ingen, som ikke har oplevet det, kan vel gøre sig en Fore­ stilling om, f. Eks. blot Ibsen-Pre- miérernes Betydning i 80’erue ocr!

F r e d e r ik Je n se n . den er bemærkelsesværdig ved, at her skal nok Frederik Jensen have vist sig som Revyskuespiller for første Gang her i Byen. Aaret efter gik det bedre. Da traadt# Charles Kjerulf, Anion Melbye og Johan­ nes Buntzen ind paa Arenaen. Hidtil havde Sommerrevyerne være*