S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

P O m T K E N

Oktbr.

20

3 , €

F o r f a t t e r e n O la f D a n s e n , (Aarhus): Spørgsmaalet er ganske lige til, men alligevel vanskeligt at besvare for mig. Man skulde jo helst kende noget til det,j man skal væve noget om, og det er nu' 18 Aar siden, jeg forlod Kjøbenhavn. I den forløbne Tid har jeg kun været der lejlighedsvis og kun kort Tid ad Gangen. Byen ser anderledes ud, og jeg ser vel ogsaa med andre Øjne. Jeg har baade følt mig hjemme og fremmed. Men hvertj Besøg har dog altid beredt mig noget glædeligt, og ligegyldig kan jeg ikke fær­ des paa de Steder, hvor jeg har tilbragt min Udviklings rigeste Aar. Olaf Hansen. A r k i v a r S a x ild , (Viborg): Kjøbenhavn er en rigtig pæn By og en venlig By, men lidt kedelig. Vi Pro­ vinsboere holder i Reglen meget af den, skønt den maaske nok forekommer en Del af os et Numer for provinsiel. Georg Saxild. E e k t o r, F r u V a l f r i d P a lm g r e n M u n c k - P e t e r s e n : Kjøbenhavn år for mig en fin, glad och vanlig stad, skapad av glada och vån- liga månniskor, och den bar den intima pråget av gammal kultur, som år utmår- kande for de fina gamla kopenkamnshem- men. Valfrid Palmgren Munch-Petersen. H o f tand læ g e , P r o f . V o rs lu n d « K iæ r : I 1884 var vor lille By som en ung Provinsskønhed i blegrød, lang Kjole, smykket med Søljer, hendes blanke, tro­ skyldige Øjne lyste af Hengivenhed. —* Nu ligner Stor-Kjøbenhavn en svulmende! Kokotte med skamløst blottede Yndighed der, hendes Smykker er Simili, hende« Øjne straaler, frækt indbydende, af Atro- pin. I Stedet for Hengivenhed kender: hun kun Given sig hen. Før dyrkede Byen kun Dyden i Klæder| men nu staar den nøgen med løse Sæder, Før havde man rigelig Tid til at yde, nu gælder det om, med Flid kun at nyde. Før gjaldt dog Ens Ord, en M ed var m Mane, nu strejker man lovløst det meste man kan. Før havde man Tid, nu aldrig man hviler* man tror, man har travlt, og driver i Biler, Før kaldtes man „Torn“, var i Virke maa skrap, nu er man forloren, blaseret og slap. Vor By var en Tornerose i Spindel, nu er des en Tom, der roses for Svindg|> Yerslund-Ki(9*>

ding — morer sig fortræffeligt i god For- staaelse med de „rigtige Kjøbenhavnere“ P. A. Kruse. D ir e k t ø r O lu f C h ris te n s e n , (Hotel d’Angleterre): For mig den herligste By i hele den Del af Verden, jeg kender. Oluf Christensen. B o g h a n d le r IV. J . K a s to ft , (Varde): Vor Hovedstad en herlig By, der vel er værd at gæste, naar man fra Hjemmet bort vil fly, derinde kan man feste. Men vil jeg nyde Hjemmets Fred og skal mig vel befinde. Da maa jeg daglig ha’ Besked, om hvad der sker derinde. Hav Tak da, kære „Politik“, for 40 Aar, der gik. Naar var du bedst? lad mig ej lyve., Det var i 19201 N. J. Kastoft. levet og lidt under. Og saa er det rette Øjeblik til at foretage en Strømkæn­ tring forpasset. Det strider mod vor nedarvede Tankegang, at der uden for Hoved­ staden skulde kunne trives noget selv­ stændigt aandeligt Liv, som skulde kunne komme op paa Siden af Hoved­ stadens. Men det er denne Tankegang, vi maa se at komme bort fra. Som By skal Hovedstaden selvfølgelig udvikle sig frit; vil sikkert ogsaa som By vokse og udvide sig. Men som Hoved­ stad bør den som sagt forstaa sin Be­ grænsning og finde sig i, at der ogsaa uden for den gror nyt og selvstændigt Liv frem. Og det er og bliver en Uret­ færdighed, naar fra Statens Side alt ofres paa at fremme Hovedstadeir aandelige og kulturelle Liv, med««#' man til Provinsen siger: I maa gerfr > om I vil, arbejde paa at komme meflt; men I maa selv om det, og I maa s étv betale, hvad det koster. Kjøbenhavn vil sikkert, som den intelligente og frisindede By, den er. forstaa sin Fremtids Opgave, som den her er antydet, og derved vedblive at være Danmarks Hovedstad i Ordets bedste og videste Betydning. Ernst Drechseli

G a a r d e je r BT. Je n s e n , (Furesøgaard pr. Farum):

være det i Fremtiden, blot Kjøbenhavn ikke søger at være sig selv nok, men med skyl­ dig Hensyntagen til Provinsen altid i Sam­ arbejde med denne maa eje Energi og Virketrang til Gavn for vort fælles Fædre­ land. Hjalmar Jensen. F o lk e t in g sm a n d P . P . P i n ­ s t ru p (Form. for de jyske Landboforeninger): Hovedstaden er altfor stor. Den er ret smuk, men letsindig! I den ødsles og svindles det bort, som Provinsen kan indtjene. Den er valuta­ svækkende, fordi dens Virksomheder som Regel er lidet værdiskabende. Hovedstaden rummer de store Modsæt­ ninger: Baade de største Rigdomme af aandelige Værdier af opbyggende Art, men tillige i fremtrædende Grad de Strømnin­ ger, der nedbryder et Folks Moral og sæde­ lige Kraft. I disse sidste har Politiken gjort sin store, men beklagelige Indsats i de 40 Aarl P. P. Pinstrup. denne Forbindelse: Universitetet, Po­ lyteknisk Læreanstalt, Farmaceutisk Læreanstalt, Tandlægeskolen, lider un­ der en saadan Pladsmangel, at Ram­ merne er ved at sprænges. Hvis de Krav, der maa stilles til den højere Uddannelse, skal fyldestgøres, saa maa Kravene om Udvidelser efterkommes. Det Spørgsmaal maa da afgøres, hvor­ ledes disse Udvidelser skal iværksæt­ tes. Det kan ikke ske paa de Steder i Hovedstaden, hvor de paagældende Institutioner nu er beliggende. Enten maa man da helt forlade disse Steder og bygge helt ny Bygninger i Hoved­ stadens Periferi. Eller man .maa be­ vare de gamle Bygninger til deres hid­ tidige Anvendelse — det vil sikkert i de fleste Tilfælde blive den Vej, man vil gaa — og saa bygge ny Bygninger, enten som ny selvstændige Institutio­ ner eller som Filialer ell. lign., Ho­ vedstadens Omkres eller Omegn. Men her er det, det Spørgsmaal brænder paa: E r det ikke stridende mod sund Fornuft at foretage alle disse Udvidelser i Hovedstaden' i Ste­ det for at oprette ny, selvstændige, sidestillede Institutioner andetsteds i Landet? Dette e r ikke blot et praktisk, ma­

nen har Byens skiftende Pulsslag gennem Aarene kunnet fornemmes, den har lige­ frem været som et Barometer for Byens rivende Udvikling. Men trods al Storhed har Kjøbenhavn dog bevaret sit Smil og sin Ynde. Sophus Falck. At den er saa dominerende ved sin uforholdsmæssige Størrelse og om sig gribende Centralisering af Landets Admi­ nistration, at den i en skæbnesvanger Grad hæmmer det øvrige Lands naturlige Initiativ og Udvikling. Ejnar Packness. G a a r d e je r H j a lm a r J e n s e n (Gammelsminde; Form. for De loll.-falst. Landboforeninger): Jeg nærer stor Beundring for Dan­ marks skønne Hovedstad. — Jeg haaber og tror, at dens Udvikling i de sidste 40 Aar har været sund og naturlig og ogsaa vil stæderne i de større Lande. Men paa den anden Side er — det fremgaar af, hvad jeg foran h ar sagt — Hovedsta­ dens Indflydelse her i Landet ganske overvældende i Forhold til de øvrige Byer og det øvrige Land. Landets Li­ denhed har gjort det muligt for Ho­ vedstaden at erhverve og bevare deane Indflydelse. Men nu maa man her i Landet overveje, om det er rigtigt fremdeles kun at have det ene Centrum, særlig for Folkets aandelige Liv; om det er rigtigt fremdeles at ophobe i Hoved­ staden alle Landets Kulturmidler og alle Landets centrale Institutioner af enhver Art. Hvis man bliver ved der­ med, saa vil Hovedstaden faa en una­ turlig Vækst; gaa over Gevind; skyde over Maalet som Hovedstad; eller hvad man nu vil kalde det. Det er at haabe, at det maa gaa op for Alle her i Landet, og særlig ogsaa for selve Hovedstaden, at det er et stort og afgørende Spørgsmaal, det ner drejer sig om; et Spørgsmaal, som vor indre Politik i første Række bør be­ skæftige sig med. Og Spørgsmaalet trænger sig paa til Besvarelse. Alle de Institutioner i Kjøbenhavn. som h a r Betydning i A r k it e k t E j n a r P a c k n e s s , (Aalborg):

Fejl, at Byen er for stor i Forhold til det øvrige Land; men dette er i hvert Fald for Byen, som By betragtet, kun et yderligere Bevis for, hvor godt man synes om den. Kjøbenhavn, den 18. Avg. 1924. Chr. H. Olesen. T e g n e r e n A lf r e d S c h m id t: For min Dax „Nike“ er Kjøbenhavn den bedste By i Verden og saa er den det ogsaa for hans Far. Alfred Schmidt. D i r e k t ø r S o p h u s F a l c k , (Redningskorpset): Paa Grænsen mellem en stor By og en Storby, vil jeg betegne Kjøbenhavn 1924. Det rastløse Liv og det hurtige Tempo, som Motorkraften gennem de senere Aar har skabt i Samfærdsels- og Samkvems­ livet, maa henregnes til nogle af Fakto­ rerne i det samlede Hele, som lidt efter lidt har løftet Byen op af dens tidligere provinsielle Former. Paa Redningsstatio­ gende Demoralisation. Man kunde og-: saa nævne: den store Bys anspændte Liv og Arbejde, Færdselsvanskelighe­ der og -ulykker, Larm og Spektakel og den af alt dette følgende Nervøsitet. Hvis de store Byer fremdeles vokser, vil alle disse Onder tage til i stadig stigende Grad og gøre Tilværelsen i Byerne utaalelig. — Under Krigen og dens Efterveer er Farerne ved de store Byer traadt end stærkere frem. Bolig­ nøden er et fælles Fænomen i alle Lan­ de; Arbejdsløsheden, som jo viser sig stærkest i de store Byer, lige saa. Naturligvis h a r de store Byer i Ti­ dernes Løb haft deres Kulturmission. Men det maa antages, at Byernes kul­ turfremmende Indflydelse har og vil faa mindre Betydning end tidligere. Blandt andet maa sikkert Færdsels­ midlernes enorme Udvikling lette Kul­ turens Spredning i Samfundene. Men hvis det er rigtigt, at det vil blive et af Fremtidens sociale Spørgs- maal, om man fremdeles bør lade de store Byer og særlig Hovedstæderne vokse ubegrænset, og endog kunstig fremme deres Vækst, saa bør dette Spørgsmaal blive særlig brændende her i Landet. Thi ganske vist er vor SfiYedstad ikke saa stor som Hoved-

En stor og herlig Hovedstad, Dan­ mark værdig. Større Import end Eksport. Liv ved Havnen, Fart paa Gaderne. Væl­ dig Udvikling i de sidste 40 Aar, væsentlig i ubrudt Linje. Paa et Omraade forskel­ lig: Før en Fæstning, nu en aaben By, varslende en ny og bedre Tid. Den kraf­ tigste Indsats for Ændringen kom fra „Politiken“, N. Jensen. D ir e k t ø r C a r l J o h a n M e in u n g : Kjøbenhavn er dejlig og evig ung. Det er min Mening. Ærbødigst Meinung. K ø bm a n d , F a b r ik a n t K r u u s e , (Odense): En herlig By, for stor for vort Land, men saa skøn i sin Attitude, som dens Borgere er friske og muntre. En By, hvor der arbejdes og spises meget, hvor den Fremmede —■ Provinsboer eller Udlæn­ terielt Spørgsmaal; men et Spørgs­ maal af højeste Betydning for Landets aandelige Liv. Det er Spørgsmaalet, om det ikke vil være, man kan godt sige, nødvéndigt for vort aandelige og videnskabelige Livs Udvikling at faa Modsætning, Konkurrence, Brydnin­ ger ind i det. Vi h ar længe nok lidt under, at der i hvert Fag — i Nutiden ganske vist ofte meget specialiserede Fag — kun fandtes én Mand, der kun­ de tale med den Myndighed, som Uni­ versitetet giver ham. Hvorfor skal Danmark bestandig — i Modsætning til alle andre civiliserede Lande — nøjes med ét aandeligt og videnskabe­ ligt Centrum? Vi plejer jo dog ellers at regne os for et af de højest civilise­ rede Folk. Hvis Spørgsmaalet ikke nu i den nærmeste Fremtid afgøres derhen, at der søges skabt et nyt Centrum uden for Kjøbenhavn, saa vil der paa Udvi­ delser af Hovedstadens videnskabelige Institutioner blive anvendt meget store Summer, saa store, at der ikke bliver noget tilovers til Udviklingen af det aandelige Liv uden for Kjøbenhavn. Saa maa vi i en uoverskuelig Fremtid leve videre med den samme Skævhed i vort Lands Struktur, som vi hidtil har

i