S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

t. Oktbr.

P O L I T I K E N

2 1

D i r e k t e I m p o r t — D i r e k t e S a l g

B i l l i g s t e S p e c i a l f i r m a

tOWDON

L A H B E R T ^ B U T L E R

F r e d e n k s b o r g g a d . 3 4 , Mezz. v. Farimagsgade

— — WWW—B en kendt Cig&rforretning i Frederiksborg- gade, som efter Midnat serverede Portvin og Caloric for de Gæster, der kendte Ordet „Sesam, luk dig oplM; og mellem hvilke var ikke faa af de kommende Aars Bedste­ borgere af alle politiske Farver, ogsaa de allermest brandrøde. Wivel blev Stjernen, der lyste i Natten, og mod hvilken selv Bemina blegnede. Og dens Natteliv holdt sig, indtil ny Beværter­ love drog Grænser for Aabningstilladelsea og gav sig til at genne Kjøbenhavnerne i Seng. Som en Protest opstod de nuværende Klubber, om hvis fortsatte Eksistensmulig­ heder det vil være vanskeligt at profetere, efter at Politiet har givet sig til at se dem efter i Sømmene. Men fra Casinomaskeraderne til Adlon, fra Rydbergs Kælder til de mange be-< synderlige nuværende Udvækster paa Klublivet strækker sig, hvad man gerne kunde kalde en kulturhistorisk Linje, som paa et bestemt Omraade er en Linje i Byens Udvikling fra det Aar, da Politiken opstod, til Øjeblikkets Kjøbenhavn. Moustache .

.. -iMaaaaMaaaaHMngMWMBWmiawWMJiJMWWWi^wgB det hele var utilbøjelige til at gaa i Seng. Det var en ren maskulin Klub i Modsæt­ ning til den senere opstaaede Venupklub, der havde Lokale i Lille Kongensgade, og hvis Navn prægede Nattelivet i den, Dan blev dog hurtig lukket af Politiet De andre Natlokaler trivedes fortræffe­ ligt igennem Firserne og ind i Halvfem­ serne. Deres Publikum bestod af Herrer [og Damer, de sidste næsten alle tilhørende den officielle Umoralitet. Omgangstonen var tvangfri, Serveringen nonchalant, Drikkevarerne slette. Whiskyen spillede endnu ingen Rolle; man drak 01, Kognak eller Toddyer. Under meget festlige For­ hold lunken Champagne af et Mærke, der måatte faa Enkefru Cliquot til at rødme i sin Grav. Enkelte ekstra grønne Levemænd foretrak Absint. Og der var aabent til den gryende Morgen. Et ganske lille Skridt opad tog Natte­ livet, da Riises Natkafé over for Hellig- aandskirken indviedes omkring Aar Halv­ fems. Den var noget af Berlins Frie- drichsstrasse i Simili og søgtes af den kvindelige Kvartverden, der bildte sig ind at være Halvverden. Her sprang nogle flere Propper end i de dunkle Kældere, men Kelnerstanden var ogsaa her af eu Ligefremhed i sin Optræden, særlig over for det kvindelige Klientel, som vilde have jaget en Kameliadame paa Flugt. Heldig­ vis fandtes bun ikke, og hendes Elever sad fremdeles ved Seinen. Men samtidig med dette Natteliv blom­ strede et andet. I Firserne havde alle Dansesalonerne omkring Fastelavn deres Præmiemaskerader, hvilke unge Aka­ demikere baade fra Foreningen og Sam­ fundet tilførte en let Antydning af Aand. Og netop som disse Maskerader begyndte at komme i Forfald, fik Casinomaske- rademe, der efter at have været en boTger- lig Familieforlystelse var blevet til næsten slet ingenting, en Renæssance. De levede pludselig op i Halvfemsernes Begyndelse, og her fødtes egentlig den kjøbenhavnske Demimonde i Silke, den, der senere bredte sig i Hotel Nationals Natrestaurant og i Maxim. Her saå Kjøbenhavn ligeledes med Undren den første Smoking uden for Gesandtskaberne og de faa engelsk paa­ virkede Storhandelshjem. Men ogsaa dette var kun Overgang. Et virkeligt Natteliv efter evropæisk Møn­ ster fik Kjøbenhavn først, da Wivel aabnede sin Storstadsrestaurant, der i øv­ rigt begyndte under beskedne Former som en Kefé, den Afdeling, der nu ligger Ind­ gangen til Tivoli nærmest. Her tændtes det elektriske Lys i sin fulde Glans, og her souperede man i de sene Nattetimer, medens alt andet Natteliv for en Tid gik til Bunds i Mørket. Baade de officielle. Knejpe/ og di mindre officielle^ saasom

I øvrigt blot, hvad der udtrykkes i en gammel Vise: Kjøbenhavn er dejlig, naar bare man har de nødvendige Penge, som i Lommen man ta’er. rA. C. Meyer. S k u e s p ille r F r e d e r ik J e n s e n : Jeg synger med Digteren: „Kjøbenhavn, du er dejlig, naar bare man har de nødvendige Penge, som i Lommén man ta’r Altsaa en dyr By. Frederik Jensen. R e d . H o lg e r B e r n ild , (Hillerød): Jeg var 12 Aar gammel, da jeg første Gang besøgte Hovedstaden. Den betog mig ganske, og jeg har siden altid holdt af den. For fuldt ud at kunne vurdere Kjøbenhavn maa man imidlertid enten bo derinde eller have den paa nogenlunde stor Afstand. Vi, der lever i Nordsjæl­

Kjøbenhavn for mig det dejligste paa Jorden. Nu er Kjøbenhavn paa gode Veje til at blive en rigtig Storstad — nu maa vi have Lygte med for at finde hinanden. Nu har den Selskabslivets Elegance, men den mangler — Hjemmets Hygge. Sylvester Hvid. F r u M a r ie H ø r u p : Kjøb mhavn er i Lømmelalderen, men er i Færd med at blive en Storstad. Marie Hørup. Blandt andet, at den efterhaanden er kommet for langt boft fra det rigtige Bondeland. Særligt gør det mig ondt for Børnene i Baggaardene og paa 4. Sal. Georg Bruun. F r u E l n a M u n c li, M. F., M. B . Fra Naturens Haand en af de skøn­ neste og mest indtagende Byer. I teknisk og hygiejnisk Henseende sik­ kert en af de første. I arkitektonisk Henseende skæmmet af mange Forsyndelser. I stedse højere Grad præget af Avto riteternes Uvilje mod Træbeplantninger, der i Almindelighed raseres eller i bedste Fald klippes à la garçonne, medens sprag­ lede Benzinpumper, store kommunale Lys­ reklamer og misprydende smaa Skure un­ der kommunal Beskyttelse skyder op som Paddehatte. p. t. Geuév*, Elna Muatck. M u s ik d ir e k t ø r O lf e r t J e s p e r ­ sen : Nøjagtig hvad Digteren sang i Halv- fjerserne: Kjøbenhavn er dejlig, naar bare man har de nødvendige Penge — i Lommen man ta’/. Olfert Jespersen. F o lk e t in g sm a n d A. C. M e y e r: Naar De spørger mig — Kjøbenhav- ner af Aargang 1858 , hvad jeg mener om min Fødeby, skal jeg beredvilligt give følgende Svar: 1) Et herligt Strøg fra Værnedamsvej til Langelinjes yderste Mole. 2) Et Styk­ ke Romantik ved Navn Christianshavn. 3) Fire brillante Centrer: Amalienborg, Kongens Nytorv, Højbroplads og Raad- husplads. 4) Kulturværdier — blot for lidet kendt af Kjøbenhavnerne selv — som Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum og Etnografisk Museum. 5) Det akøn&fi Tivoli* R e k t o r Georg; B r u u n (Kolding):

land, Hovedstadens Overdrev, har „Byen“ for tæt inde paa Livet, og paa Egnens Be­ folkning er Paavirkningen ikke den bed­ ste. Men derfor er Kjøbenhavn ligefuldt en dejlig By og med Ære Danmarks Ho­ vedstad. Holger Bernild. S k u e s p ille r C a r l A ls t ru p : Meget godt og lidt daarligt; men holder alligevel helt af Kjøbenhavn, fordi den er Hovedstad i mit smukke Fædreland. Carl Alstrup. F r u L iv a , W eel, (Scala): At Kjøbenhavn har al Verdens Charme og Humør* Liva Weel. D ir e k t ø r B e n n y D e ssau (Tuborg): Næst Hellerup er Kjøbenhavn den dej­ ligste By i Verden. Benny Dessau.

O v e r læ r e r C a r l C h ris te n s e n , (Frederiksværk): Kjøbenhavn hai i de sidste 40 Aar odviklet sig til en virkelig Hovedstad, der I enhver Henseende er en Pryd for Dan­ mark. Kjøbenhavn rummer paa alle Omraa- ier saa megen Dygtighed og Frugterne af »aa mange dygtige Menneskers Arbejde, at det éf dét Sted, hvortil man fortrinsvis gøger ben om Oplysning og Dygtiggørelse. Kjøbenhavn har fra at være Sæde for lovbryderisk Regering udviklet sig til at være Frisindets faste Borg. For den alt overskyggende Andel, „Politiken“ har haft i dette, bringer jeg min bedste Tak. Carl Christensen. F o r fa t t e r e n , S k o le in s p e k t ø r F r id t j o f B o n , (Hillerødgades Kommuneskole): Jeg holder af vor By, fordi jeg holder af Kjøbenhavnerne, i alle Aldre, af begge Køn. Jeg holder af deres Lune og Hu­ mor — naar vi en Lørdag Aften sent — om Bord i Linie 7 — kører hjemad mod Nørrebro og staar stuvede, broderligt og søsterligt, paa Bagperronen. Over Dr. Louises Bro siger saa Caspersen, der kom­ mer fra Torskegilde: Hold nu godt fast, ailesammen og bliv ikke søsyge, for nu fikal vi s’gu ud paa Søen. — I én Kommuneskoles Pige-Realkl. drøf­ ter vi den menneskelige Ærgerrighed, der­ efter Forskellen paa den kvindelige og mandlige Ærgerrighed. Efter flere For­ slag svarer en skælmsk, 10-aarig Kjø- benhavnerinde: Den kvindelige Ærgerrighed maa be- staa i at herske over en Mand. Klassen jubler. Fridtjof Bon. F o r i ., A d ju n k t N ie ls Je p p e se n , (Viborg): Du er blaa og salt af Sundet, grøn af Taarne, Haver, Parker; rød og frisk af Frugt og Ungdom, strømmet ind fra Bondemarker; Danmarks Hovedstad og Hjerte, mild og munter er din Stemme; der er Sol i dine Gader, hvor Enlr- * kan gro og glemme Niels Jeppesen. D ir e k t ø r S y lv e s te r H v id , (.Reklame-Bureauet): Da „Politiken“ startede for 40 Aar dfin, havde jeg den Ære at være en be­ reden Medarbejder i Stueetagen hos Hermann Bing og Witzansky. Den Gang, da alt drejede sig om Gud, °age> Estrup, Hørup og Christen Berg, ^ alle kendte hverandre, da vat

F r a C a s i n o m a s k e r a d i r n e t i l A d l o n .

♦ ■

E t u h y g g e l i g t M i n d e

E u C a s in o -M a sk e ra d e *

torvet —? laa tre n eget søgte: Rydbergs Kælder paa Østergade, Klosterkælderen og Blanchs Kælder i Vimmelskaftet, skraas over for hinanden. Desuden gemte sig i en Qaard paa Østergade den saakaldte Kongens Klub, der fristede med Separat­ kabinetter, og af hvilke en mere renlig Afdeling, Braminerklubben, i nogle Aar efter Midnat var Samlingsstedet for Jour­ nalister, der skulde have et Glas efter endt Redaktionsarbejde, og en lille Kres af saa- danne Kjøbeahavnere* de? af Naturen i

Hvis man en Nat for fyrretyve Aar siden færdedes paa Kjøbenhavns Gader, risikerede man i hvert Fald ikke at blive kørt over. Vogntrafiken var yderst ringe; kun med meget store Mellemrum mødte man en Hestedrosk3. Gaden var til tri Disposition for de „Personer af begge Køn“, som nu og da dukkede op fra en Kælder. Og der var ikke saa faa Nat-Kældere. Alene paa Strækningen Kongens Nytorv iil itaadhuspladsea —* den Gang Halm­

M o rd ste d e t i S to re K o n g e n s g a ­ de, h v o r P h ilip s e n o m k r in g ISS'O m y rd e d e M e y e r og pu tte ­ de E ig e t I e n T øn d e . H u s e t er, f o r læ ng st n e d re v e t og e rs ta t­ tet med e n N yb yg n in g . M o rd - d a u d e n e r d en uh yg g e lig ste I K jø b e n h a v n 1 M a n d s M inde*