S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

î. Oktbf-

P O L I T I K E N

engelske Professionals og derigem nem har faaet samme værdifulde Udi dannelse. Vi regnes dog stadigt — og med Rette — mellem dé bedste, og siki kert er det, at Gennemsnitsdygtigheden ikke alene mellem Hovedstadens, men ogsaa mellem Provinsens Fodboldspil-t lere for Tiden er langt højere end no­ gen Sinde før. Det er med ikke ringe Tilfredsstil-* lelse, Politiken kan se tilbage paa sit eget Arbejde for dansk Idræt i Bla­ dets 40-aarige Levetid. Med fuld Be­ vidsthed om Idrættens store Betyd-t ning for Nationens aandelige og le­ gemlige Sundhed har vi altid været i første Linje inden for dansk Presse i Arbejdet for Idrættens Udbredelse i vort Folk. Vi har Samvittigheden i Ordén og glæder os til fremdeles at yde vort Bidrag til, at dansk Ungdom maa; finde Glæde og Sundhed ved Boldspil* Idrætsøvelser og Gymnastik, der ' kå­ ber en nødvendig Modvægt mod de sundhedsnedbrydende Faktorer, vi Alle h ar at kæmpe mod under de Vil- kaar, moderne Kulturliv paa tvin-* ger os. Edgar Aabye,

ne blev Ahlkvist, Egeberg. S. M. Jen­ sen og Harald Christensen. — Jim Smith og hans Elev Dick Nelson (Ri­ chard Christensen) blev de bedste dan­ ske professionelle Boksere, og Thor­ vald Ellegaards fænomenale Dygtig­ hed og elskelige Personlighed h ar nu snart i 30 Aar været en Pryd for dansk Cyklesport. Denne stærke Fremgang kan sik­ kert dateres fra de første skotske Fod­ boldspilleres Besøg herovre i 1898 og det hyppige Samkvem, vi — med Und­ tagelse af Krigsperioden — har haft med professionelle engelske Spillere i de sidste 20 Aar. Den Omstændighed, at vi var den første Nation udenfor England, der kom i Berøring med det bedste engelske Fodboldspil, skaffede os i Tiden fra 1908 til 1914 Ry som Kontinentets bedste Fodboldspillere — ja, vi kunde den Gang endda sikkert sige Verdens bedste Amatør-Fodbold­ spillere — da selv Englands Amatører tabte „Landskamp“ mod Danmark. Denne fremskudte Stilling har vi ikke kunnet holde — ikke fordi vore Spil­ lere er gaaet tilbage i væsentlig Grad. men af den simple Grund, at ogsaa andre Nationer har taget Lære af de

i Hovedstaden, men ogsaa in d en . for Højskolekrese, der havde nær Tilknyt­ ning til Skytteforeningerne, medens Paul Petersen, der havde faaet sin Uddannelse paa den af Nachtegall i 1805 grundlagte „Hærens Gymnastik­ skole“, var en ivrig Tilhænger af de tyske Turnøvelser, samtidigt med, at han forstod at samle sit Øvelsesfor- raad alle Vegne fra og specielt ind­ lagde sig Fortjeneste som den, der har tilvejebragt det rige Udvalg af Smi­ dighedsøvelser, der bidrager til at give vore Dages danske Gymnastik deres Særpræg. Niels Bukh repræsenterer baade som Personlighed og som Nyskaber inden for Gymnastiken den ideale For­ ening af Paul Petersens og N. H. R as­ mussens bedste Egenskaber. Paul Petersen blev desuden „den danske Kvindegymnastiks Fader“, endda i dobbelt Forstand, idet hans Gerning paa dette Omraade fortsættes i „lutret“ Form af hans to Døtre, Frkn. Magdalene og Ingeborg Paul Petersen, og selv Frk. cand. mag. Agnete Ber- trams lykkelige Ny-Skabelse inden for Kvindegymnastiken hviler paa Idéer, der fødtes i den gamle Krigsassessors frugtbare Hjerne, der dog ikke evnede selv at give dem den fuldkomne Form. Ogsaa for dansk Svømning fik Paul Petersen uforglemmelig Betyd­ ning, selv om han her viste en Konser­ vatisme, som I. P. Muller, Idrætsin­ spektør Holger Nielsen og — i al Be­ skedenhed — Undertegnede maatte kæmpe haardt for at faa Bugt med. Paa Fægtningens Omraade var Kaptajn Jens Berthelsen den første, der søgte at omplante fransk Fægtning paa dansk Grund, en Bestræbelse, der yderligere fik en heldbringende Frem­ gang, da M. Mahaut i Slutningen af Halvfemserne nedsatte sig her i Kjø­ benhavn. Skal der ydes fuld Retfærdighed mod de „Professionelle“, maa det si­ ges, at Bech-Olsens opsigtvækkende Brydekampe i Halvfemsernes sidste Halvdel fik afgørende Betydning for vore Amatørbrydere, hvis bedste Nav­

D e n d a n s k e I d r æ t s Y æ k k e l s e o g V æ k s t .

D a n s k S p o rt sæ re : N ie ls B u k lis b e røm m e lig e 'G ym n a s tikh o ld *

I de følgende Linjer fortæl­ ler vor nlangeaarige Sportsmed- arbejder, Hedaktør E. Aabye om Idrætslivets Udvikling i de sid­ ste 40 Aar:

ning til England, havde sikkert sin Andel i Tennisspillets Overføring til Danmark. I hvert Fald var hans Søn, nuværende Oberst Grut, den første danske Tennismester, før Fætteren, nuværende dansk Konsul i Riga, Folmer Hansen, overfløjede ham. Da Cyklen var opfundet, og paa sin Sejrsgang over hele Verden kom her til Danmark, blev Brødrene 'F r. Bagge (Hofbogtrykker) og Aug. Bag- ge (nu Gyldendals Forlag) blandt vo­ re første Væddeløbsryttere sammen med Brødrene Carl Rubow (nu For­ stander for den offentlige Vejning i Kjøbenhavn) og den tidligt afdøde Overretssagfører Sven Rubow og nu­ værende Højesteretssagfører Ulf Han­ sen, hvis Fader, Højesteretssagfører Octavius Hansen, gæstfrit husede mange af de første engelske Amatør- Cyklister i sit Sommerhjem i Klam- penborg, naar de kom her over for at starte paa Ordrupbanem Politik spillede ikke nogen frem­ trædende Rolle i den gryende Idræts­ bevægelse. Dog bør det fremhæves, at Boldklubben „Frem“ dannedes af en Kres af Medlemmer inden for den ra­ dikale „Fremskridtsklub“, og at den socialdemokratiske Folketingsmand A. C. Meyer stiftede Kjøbenhavns Atlet- Mub sammen med daværende Journa­ list ved Social-Demokraten, Norman Bryn. Blandt de offervillige, fremsynede Mænd, der støttede dansk Idræ t i de første Aars Vækst, maa ogsaa nævnes Grosserer Carl Melchior, der selv var ivrig Sejlsportsmand, Roer og Skøjte­ løber, og som havde virksom Andel i, at vi for første Gang fik en professio­ nel engelsk Træner her over — han hed vistnok Ooms — da der i 1886 skulde afholdes skandinavisk Kapro­ ning i 4-Aaarers Outriggers ved Hol­ bæk. Her vandt dog de 4 Stockholme­ re, Brødrene W irstrøm en overlegen Sejr, men Kjøbenhavns Roklub —- paa sultatet blev, at Kjøbenhavn, i Stedet for at være Hovedstad for et stort Rige og ligge midt i det, blev Hovedstad i et meget lille Rige og kom til at ligge i dettes alleryderste Hjørne. Hvad denne Byens Beliggenhed i Forhold til Landet i de mange Aars Løb h a r kostet af Tid, Ulejlighed og Penge, lader sig jo ikke maale. Enhver Færdselsxute af nogen Betydning er endnu den Dag i Dag her i Landet be­ stemt under Hensyn til, hvor hurtig den kan bringe En til Kjøbenhavn. Og den Færdsel og Transport, som Ho­ vedstaden hver Dag trækker til sig, h ar fra den største Del af Landet maattet gaa enten over Kattegat eller de to Bælter. Ogsaa i mange andre Henseender h a r Hovedstadens F jern ­ hed virket uheldig. „Der er højt til Himlen og langt til Kjøbenhavn,“ sag­ de man i gamle Dage i Vendsyssel. Men hvis man vilde tro, at denne Byens akavede Beliggenhed i Forhold til det Land, den skulde være Hoved­ stad for, havde forringet dens Betyd­ ning som Hovedstad, saa vilde man tage grundig Fejl. Tværtimod! Af alle Hovedstæder i den civiliserede Verden h ar vistnok ingen beklædt sin Stilling .som Hovedstad saa fuldt ud som Kjø­

hvis Hold den 20-aarige J. P. Muller roede 3. Aare — blev dog Nr. 2 — en knap Baadlængde foran Nordmæn- dene. Æren for at have indført Fodsport og Atletik i Slutningen af Firserne og Begyndelsen af Halvfemserne tilkom­ mer I. P. Muller og hans ældre Kame­ rat fra K. R., cand. polyt Eugen Schmidt’ der faa Aar senere blev Stif­ ter af Dansk Idræts-Forbund, som nu tæller omtrent 100,000 Medlemmer. 'A f Professionals, der h ar haft fremragende Betydning for Legems­ øvelsernes Udbredelse i Danmark, maa først og fremmest nævnes Paul Peter­ sen og nys afdøde N. H. Rasmussen. De var arge Modstandere, men Kam­ pen mellem de to Partier, hvis Høv­ dinger de var, blev til stor Gavn baade for dem selv og deres Tilhængere. Det var N. H. Rasmussens uvisnelige For­ tjeneste, at han var den første, der om­ plantede svensk Gymnastik til dansk Grund og fik den ført frem, ikke alene

H v a d m a n m e n e r o m K j ø b e n h a v n .

Hvilken mægtig og glædelig Udvik­ ling h ar Idrætsbevægelsen ikke haft her i Landet i de sidste 40 Aarl Det var smaat med Kendskabet til Legemsøvelser her hjemme i Begyn­ delsen af Firserne. Der. fandtes kun et Faatal af Idrætsforeninger, væsent­ ligst Roklubber og Gymnastikforenin­ ger, og inden for Skytteforeningerne, som den Gang udgjorde den betydelig­ ste Idrætsorganisation, var Skydnin­ gen det vigtigste, Gymnastiken under­ ordnet, og al anden Idræ t saa at sige ganske ukendt. Dog — Begyndelsen var gjort, og der kom hurtigt kraftig Vækst i Ar­ bejdet. Mange Faktorer var i Virk­ somhed. Skytteforeningerne var dan­ net paa nationalt Grundlag kort efter Nederlaget i 1864. Fremsynede, fæd­ relandskærlige Mænd, der havde Vi­ den om, hvilken Rolle, Idrætten spil­ lede for engelsk Ungdom, var virk­ somme for at faa Interesser for Idræ t vakt i Danmark — hei fortjener længst afdøde Oberst Hoskiær at næv­ nes i første Række — og inden for dansk Ungdom fandtes allerede ikke faa Pionerer, der med Begejstring sluttede sig til Tanken om at bruge Fritiden til at færdes i frisk Luft i Kappestrid med Jævnaldrende. Ogsaa Tilfældigheder kom til at spille en Rolle. Engelske Ingeniører, der arbejdede ved Anlæget af danske Jernbaner, indførte Kricketspillet, der bl. a. vandt Indpas ved Sorø Akademi, hvorfra det kom til Kjøbenhavn med Sorø-Studenterne. Fodboldspillet fulg­ te snart efter, og blev dyrket ikke ale­ ne i Kjøbenhavns Boldklub og Aka­ demisk Boldklub, men ogsaa i Birke­ rød Kostskole. Datidens mest kendte danske Øjenlæge, Professor Edmund Hansen-Grut, der havde nær Tilknyt­ Da Absalon i sin Tid grundlagde Kjøbenhavn — den hed den Gang kun: Havn — var det næppe hans Tanke, at den skulde blive „Hovedstad“ — dette Begreb eksisterede vel den Gang heller ikke i den Forstand, i hvilken vi nu tager det. Men Byens fortrinlige Beliggenhed ved Øresund, den store .Vandvej, gjorde snart Byen til en stor Handelsstad — „Kjøbmandhavn“ ■ og tillige til Hovedstad for et stort Hige. Thi under den første Del af Byens Tilværelse som Hovedstad var Kjøben­ havn jo Hovedstad ikke blot for Dan­ mark, men ogsaa for Sydsverige og Norge. Og til Danmark hørte den Gang Hertugdømmerne. Kjøbenhavn havde da den Gang en saa udmærket central Beliggenhed, som tænkes kunde, n aar Talen var om et saa underlig formet, ved Havet splittet Hige. Men i saa Henseende tog Skæbnen jo med ublid Haand paa Byen. Først hlev Sydsverige skaaret fra, saa Norge til sidst Hertugdømmerne. Og Re­ D a n m a r k s

K jø h e n h a v n e r n e om d e re s B y og; P r o v in s e n s F o l k om v o r H o v e d s ta d .

For et Par Maaneder siden udsendte vi til en Række, ret tilfældig valgte, kendte Mænd og Kvinder Brevkort med Spørgsmaal om deres Mening om vor By med Anmodning om en kort Besvarelse. Kjøbenhavnerne spurgte vi: „Hvad mener De om Deres By?,“ Og Provins­ boerne: „Hvad mener De om Danmarks Hovedstad?“ Vi aftrykker følgende indgaaede Besvarelser: turelle Institutioner findes og vedbliven- O v e rlæ g e V ic t o r A lb e e k (Aarhus):

de ophobes i Kjøbenhavn. En noget mere! ligelig Fordeling af Statens kulturelle In­ stitutioner vilde ikke blot være en Retfær­ dighed imod provinsernes Befolknings men vistnok ogsaa til Gavn for hele det danske Aandsliv. Victor Albeck. D ir e k t ø r K . A rn e -P e te rs e n , (Tivoli): Med sine Dyder og Fejl er Kjøbenhavn; for mig den dejligste By i Verden. •Mr«. K. Arne-Petersen.

Kjøbenhavn er langt den største Ho­ vedstad i Verden, relativt set; en Fjerde­ del af Danmarks Indbyggere bor i Ho­ vedstaden eller i dens nære Omegn. Ber­ lin, Paris, selv London staar i dette For­ hold langt tilbage for Danmarks Hoved­ stad. Kjøbenhavns umaadelige Vækst "er delvis sket paa Provinsernes Bekostning, og det maa føles som en Uretfærdighed, særlig imod den fjerneste! Landsdel Jyl­ land. at. saa at. sifffl all« Landets kul­

M a le r e n N ie ls B je r r e , (Bovbjerg):

Den er herlig, forfriskende for nogla Maaneders Vinterophold derinde —- og saa er man dobbelt glad ved atter at komme ud paa Landet. Niels Bjerre.

W e s te rb y : daarlige Tjenere“, L. Westerby.

G r o s s e r e r L „Dejlige Kvinder,

D ir e k t ø r C h r. H . O lesen , (De danske Spritfabriker); Jeg mener, at Kjøbenhavn er en hygs gelig, smuk og sund By, som er behagelig at leve i, og som det altid er en Fornøjelse at vise fremmede Gæster rundt i. Byplan-Bevægelsen har i de senere Aai; været til stor Gavn for Byens Udvikling, og denne Bevægelse fortjener den stær­ keste Støtte ikke mindst med Henblik paa Yderkvarterernes rigtige Udnyttelse. Der havde været Brug for denne Bevægelse, da Gammelholm-Kvarteret i sin Tid blev, planlagt, og da Kvarteret omkring Søerne blev saa daarligt udnyttet. Kjøbenhavn har i mine Øjne kim deri Og vi holder af vor Hovedstad; fordi den giver et saa smukt .og godt Udtryk for vort Lands Ejendommelige hed, som en Hovedstad kan give. Kjøe benhavn er en lys og smuk By; deri henter — som Størstedelen af vort Land — sit Lys og sin Skønhed fra Havet, der strømmer om den. Kjøbern havn h ar som hele Folket et let Sind? en livlig og let bevægelig Befolkning,- Kjøbenhavn er, som Hovedstaden bør være, Landets Hoved. Landets smukké* lyse og gode Hoved. — i alt Fald naar Talen er om dal bedre stillede Klasser — i stadig For-» bindelse med den. Men nu Fremtiden! Hvorledes 'Vil Kjøbenhavns Stilling som Hovedstad i Fremtiden forme sig? Jeg tror, det vil blive dens Opgav®? at kende sin Begrænsning og tag® Lære deraf. Alle er vel nu enige om, af de storej Byer helst ikke bør blive større, AUei rede længe h a r man været klar over* hvilke store sociale Onder den stærk« Tilvækst til Byernes Befolkning h a r medført: Arbejdsløshed, Fattigdom, nu Rplignød P S den af .disse Onder føl*

D a n s k S p o rt s in te re s s e : E n „ sto r“ Dag: p a a F o d b o ld b a n e n i Id ræ t s p a r k e n .

benhavn. Maaské betyder P aris for Frankrig i aandelig Henseende lige saa meget som Kjøbenhavn for Dan­ mark. Men i alle andre Henseender, f. Eks. i Henseende til Handel, betyder Paris meget lidt. Kjøbenhavn er der­ imod Hovedstad for Danmark i alle Henseender: i ,Aarhundreder den ene­ ste Handelsstad af nogen Betydning; ogsaa langt den største Industriby; Sædet for Landets eneste Universitet og for alle andre højere videnskabelige Læreanstalter; Kongens Residensstad; Regeringens, efter den fri Forfatnings Tilblivelse Rigsdagens Sæde; Højeste­ rets ligesaa; Landets eneste Fæstning og Flaadestation med Hærens og Flaadens Værksteder. Man kan ikke tænke sig en mere gennemført Sam­ ling — Centralisation — af alle Lan­ dets Kræfter og Midler i aandelig og materiel Henseende. Kjøbenhavn blev da, som sagt, Ho­ vedstad qvam maxime. Den voksede sig større og større og stærkere og stærkere. Over % af Landets Befolk­ ning bor nu i Kjøbenhavn og dens nærmeste Omegn og er altsaa Hoved­ stadsbefolkning. Det er et Forhold, der ikke kendes i noget andet Land i den civiliserede Verden,

Men — Adel forpligter! H ar nu Kjøbenhavn svaret til de Krav, opfyldt de Forpligtelser, som maatte paahvile den i K raft af denne enestaaende Stil­ ling? Udadtil, overfor den øvrige Ver­ den, kan der .. slet ingen Tvivl være om Svaret. Ligesom Kjøbenhavn blev den eneste Del af Danmark, man i Ud­ landet kendte og brød sig om, saaledes har den ogsaa overfor Udlandet paa fortrinlig Maade „repræsenteret“ Danmark, i den mest omfattende Be­ tydning af dette Ord. Den er blevet Skandinaviens største By. Men ogsaa ude i den store Verden h ar den sin anerkendte Position. Men nu indadtil, i Byens Forhold til det øvrige Land! — Ja , her er jo Vekselvirkningerne utallige og vanske­ lige at bedømme. *Det har været umu­ ligt andet, end at Hovedstadens ufor­ holdsmæssige Størrelse i Forhold til Landet maatte fremkalde Vanskelighe­ der og Brydninger. Konkurrencen med Byen Kjøbenhavn var jo ofte vanske­ lig eller umulig, og det bragte under­ tiden Folk til at glemme, at den var vor fælles, kære Hovedstad. Og Kjø­ benhavn har omvendt ogsaa underti­ den glemt, at den var Hovedstad, og at

den som Hovedstad ikke burde kon­ kurrere med Provinsen, men glæde sig over, hvad der dér viste sig af nyt og selvstændigt Liv, Derfor h ar der naturligvis været Gnidningsmodstand og Modsætning mellem Hovedstaden og det øvrige Land, men dog næppe mere, end det nu én Gang maa ansos for naturligt, og næppe mere end i andre Lande. Alt i alt er der ingen Tvivl om, at Kjøbenhavn ogsaa indadtil har opfyldt sin Mission som Hovedstad; h ar været netop den Hovedstad, som vort lille Land, for ikke at blive alt for lille, trængte til. Byen er — vistnok ogsaa i sjælden Grad — blevet Folkets Fæl­ leseje. Det ligger jo netop deri, at den, som omtalt, h a r samlet og tilspidset Landets Kultur ved inden for sine Mure at koncentrere Landets Kultur­ midler. Men det ligger vel ogsaa deri, at Byen — til Trods for sin Beliggen­ hed i det yderste Hjørne — paa Grund af Landets Lidenhed og bekvemme Naturforhold er saa let tilgængelig for hele Befolkningen. Mtere end 12 Ti­ mers Rejse har kun Faa for at komme til Hovedstaden. Vi Danske staar der­ for i et saare nært Forhold tit vor Ho­ vedstad; for de Flestes Ve omajende