S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

P O L I T I K F N

I. Okibr.

HØ JBRO PLADS 4

D A N S K E FOLK I D A N S K E K LÆD E R | Omkring Halvdelen af Forbruget af Textilvarer i Danmark købes stadig udefra. Størsteparten kan lige saa godt fremstilles herhjemme, hvorved mange Mennesker vilde faa Arbejde, og store Værdier blive her i Landet til Støtte for den danske Valuta. Mere og mere vises der hos det købende Publikum en glædelig Forstaaelse heraf, og for at imødekomme det ofte af Kunder udtalte Ønske om, at danske Textilvarer ud- ^trykkeligtHbiiver mærket som saadanne, er der nyligt indregistreret ovenstaaende Vare­ mærke, hvilket en stor Række af de danske Textilfabrikker allerede har taget i udstrakt Anvendelse. Ved Købet af enhver Vare, hvorpaa dette M æ rk e findes vedhæftet,, paa­ klæbet eller paastemplet, er m a n altsaa s ik k e r paa at faa d a n s k Fabrikat og støtter der­ ved sit Land og sig selv. TEXTILFABRI KANTFOREN INGEN

«

for den første Dansker, der fløj en Mil« Senere paa Aaret var det, at Nervø ud-» førte sin berømte Flyvning — og saa; kom Sundflyvningsdagene. Ude paa Fælleden ved Kløver-» marksvej var der blevet indrettet eni „rigtig“ Flyveplads med et P a r Han-» garer en afspærret Tilskuerplads ogj — en Restaurant — og Flyveforsøgenøj blev foretaget saa at sige baade Dag og Nat. Nervø, Robert Svendsen, Ht G. Christiansen, Peter Nielsen, Thorup og Svenskeren, Baron Cederstromt alle disse Luftens Pionerer hersede tidlig og sildig med Apparater og Mo­ torer og Flyveforsøg. Det var nemlig ikke altid, det lykkedes at faa Appara­ terne til at lette fra Jorden. Efter Flyvningen ind over Kjøben*» havn planlagde Nervø en Flyvning over Øresund til Malmo, og nu fulgte nogle berømte Dage. Der var nemlig flere af Flyverne, der agtede at koa-» kurrere med Nervø, og det gjaldt der­ for om at blive den første. Men det; var lettere sagt end gjort; thi det van ikke nok med, at Flyvemaskinen og Motoren var i Orden, den store Faktor! — Vejret — var det vigtigste. De£

Frankrig af Dr. Folmer Hansen, og dette var blevet transporteret ud til Klampénborg Væddeløbsbane, hvorfra Flyvninger skulde foretages. Hver Aften valfartede Kjøbenh avnerne i Tu­ sindvis til Klampénborg for muligvis at blive Vidne til en Flyvning — men kun for at blive skuffet. Apparatet holdt sig ved Jorden; det blev hver Af-

beregnet til Brug for Oplagring af Brænd­ selsolie, som ved Pumpning af Skibe ind­ fyldes i Tanks, opførte paa Arealet. I toldteknisk Henseende hører den ind un­ der Frihavnen. Denne er blevet udvidet med det 9,5 m dybe Kroneløbsbassin. Endelig er her oppe mod Nord Kalk- brænderihavnen blevet udvidet og har faaet et nyt Indsejlingsløb fra Nord, idet den gamle Indsejling er blevet lukket af de tidligere nævnte Anlæg. De ny Arealer bruges mod Vest til Trælast, paa Østsiden til Kuloplag,

Der vil sandsynligvis efter den sidste stærke Byggeperiode komme en rolig Pe­ riode, af kortere eller længere Varighed efter Konjunkturerne, hvor man tager det nu opnaaede fuldstændig i Brug, inden man skrider til ny Udvidelser og ny Ud­ bygninger. Sandsynligvis vil den stærke Udbyg­ gelse af Sydhavnen som sin Konsekvens medføre Gravningen af et dybere Løb syd- paa gennem Kalveboderne ud til Køge Bugt. Men for hver Dag, der gaar, trænger sig voldsommere paa det trafikale Spørgs- maal om Forbindelsen tværs over Havnen, mellem Byen paa Sjællandssiden og Byen paa Amager. Medens Havnen i øvrigt er blevet saa stærkt udvidet siden Christian IV’s Tid, staar vi bromæssigt endnu paa Christian IV’s og Christian V’s Stade med Knippelsbro og Langebro som de to ene­ ste Bindeled mellem Byens Dele. Og selv om vi i den sidste Snes Aar har ombygget begge Broerne, er de dog ganske util­ strækkelige til at optage Nutidens, for ikke at tale om Fremtidens Trafik. Tres. i Danm ark. Bevis for, at Flyvning var noget mere end en Flugt hen over et Stykke Grøn­ svær, og Manden, der leverede dette Bevis, var Journalisten, Sportsmanden og Flyveren Alfred Nervø. Allerede i flere Aar havde man Mand og Mand imellem ivrigt diskute­ ret Spørgsmaalet Flyvning, lige siden Ellehammer i 1906 som den første her i Evropa hævede sig fra Jorden med en Flyvemaskine. Adskillige Gange havde Kjøbenhavnerne stirret op i Luften, fordi Rygterne fortalte, at nu vilde den eller den komme flyvende ind over Byen. Men Rygterne løj hver Gang. I Sommeren 1909 troede man, det vilde lykkes. Franskmanden Le- gagneux var kommet til Kjøbenhavn for at foretage nogle Flyvninger med et Voisin Biplan, der var indkøbt i

Havn, Teglværkshavnen, med 5—7 m Dybde og med et Indsejlingsløb paa 7 m Dybde. Foran Havnen er der dannet en firkantet 0, Teglholmen, der ved en Bro staar i Forbindelse med de bagved lig­ gende Arealer. Paa Øen og inden for den har der rejst sig en Række store indu­ strielle Virksomheder, Burmeister & Wains rotundeformede Jernstøberi, Kjø­ benhavns Flydedok og Skibsværfts Søndre Værft med 4 Tørdokke, Dansk Kabel­ fabrik, Mønsteds Margarinefabrik, Ford- fabriken, ligesom Det danske Kulkom­ pagni, Montana, Ghristiansholms Fabriker og fl. a. har slaaet sig ned her. Alt i alt er der siden Krigens Begyn­ delse indvundet 150 Td. Land, og der er sat ny Bolværker med en Længde af 5 km. Men det har paa Grund af de høje Mate­ rielpriser og den høje Arbejdsløn været dyrt Der er givet 36 Mill. Kr. ud. D e n sto re H a v n . F rem t id s - u d s ig te r. Men Kjøbenhavns Havn er nu ogsaa med sin Bolværkslængde paa ca. 34 Kilo­ meter en af Verdens store Havne.

endelig fyldtes der op ude ved Enghave- brygge. D e n fjefi*iSe B y g g ep e riod e , 1915 —20. V e rd e n s k rig e n . Det var atter et ret forsvarligt Tag. Og ligesom midt i 80’erne troede man nu, at man kunde hvile ud en Tid lang. Men ligesom Tilskyndelsen til ny Arbejder da kom ude fra gennem Planerne om Kielerkanalen, kom nu Verdenskrigen og med den Drømmen om at gøre det nev- trale Kjøbenhavns Havn til Stabelpladsen

E lle lfa m m e rs fø rs te F ly v e m a ­ s k in e (m ed sam m e n fo ld e lig e F in g e r ) . ten trukket Banen rundt, meget forsig­ tigt, men der blev ikke fløjet med det. De talrige Tilskuere var dog ikke sær­ lig misfornøjede af den Grund, man fik en veritabel Flyvemaskine — det blev der i hvert Fald fortalt, at det var — at se paa ganske nært Hold, saa no­ get Udbytte havde man da af sin Ud­ flugt. Apparatet aflagde dog Bevis for, at det var en Flyvemaskine, idet Legagneux en Gang naaede at slæbe det op til en Højde af 5 — fem — Me­ ter, men saa kunde det heller ikke præstere mere. Et P a r Aar senere blev Apparatet, der havde kostet adskillige Tusinde Kroner, bortsolgt ved en Avk- tion for — 35 Kr. Det havde det godt af. Det har narret mange Mennesker. Det var Aaret 1910, der blev det første Mærkeaar i Flyvningens Udvik­ ling herhjemme. De første Dage i J a ­ nuar fandt det første danske Flyve­ stævne Sted, og Flyveren Robert ■Svendsen udførte en Flyvning paa 18 Minuter, hvorved han vandt den af Politiken udsatte Præmie paa 500 Kr.

F l y v n i n g e n

De forløbne 40 Aar har skabt en helt ny Fase i Menneske­ hedens Historie gennem Flyvemaskinens Opfindelse og hele Fly- veteknikens rivende Udvikling, som paa mindre end to De­ cennier har skabt den største Revolution i Trafikena Forhold og Muligheder, der nogen Sinde er oplevet. Om Flyvningens Data i vort eget Land fortæller Militærflyveren, Løjtnant J. Foltmann i efterfølgende Linjer:

Nye L a n g e b ro u n d e r K r ig e n . m æ rk e t

V ed K a j e n en n e v t ra lit e t s - D am p e r.

for Østersøhandelen efter Krigen. Og der kom ogsaa en indre Aarsag til: Arbejds­ løsheden. Havnearbejder er for en stor Del Jordarbejde, hvor Arbejdslønnen spil­ ler en stor Rolle, derfor særlig, egnet til at sættes i Gang i arbejdsløse Tider. Og vi kommer da ind i den fjerde store Ar­ bejdsperiode 1915—20, der væsentlig giver sig Udslag belt Nord paa og helt Syd paa i Havnen, T r a f ik a n læ g e n e m od No rd . Nordligst bygges Skudehavnen med kun 4 m Dybde, beregnet paa mindre Fartøjer. Der kan endvidere være Baade- byggerier, Badeanstalter, Pladser for Ro- og Sejlsport m. m. I den nordøstlige Ende er der anlagt en stor Benzinhavn til Op­ lagring af 8000 Tons Benzin. Sønden for den ligger 10 Meters­ bassinet, der endnu ikke er færdiggjort. Som selve Navet siger, har det en betyde­ lig Dybde. Man besluttede sig til at ud­ føre det i Foraaret 1919 for at kunne-tage de største Skibe ind til Kjøbenhavn, Drømmen om den vældige Østersøhandel. Inden for det ligger Redmolen, en, landvinding Nord for den gamle Frihsw^

T r a fik a n læ g e n e m od Syd. Disse Anlæg mod Nord, som ligger lige ud til Sundets dybe Farvand, er væsent­ lig beregnet paa Trafiken, paa Handelen, der kræver dybe Bassiner, men ikke stiller saa store Krav i Retning af Arealer. Udvidelserne i Sydhavnen er derimod be­ regnet paa Industrien og Handelsvirksom­ hed med Østersøtrafik for Øje, der kræver Plads, men kan nøjes med mindre Vand­ dybde. Ovre paa Amagersiden har man for­ længet Islanasbrygge-Kvarteret ca. 700 Meter mod Syd. Men de største Arbejder er dog foretaget imod Vest paa Byens Side. Man bar fyldt op og bygget ny Kaj­ mur ved Engbavebrygge, fra først af væ­ sentlig med Kullosning til det ny Elek­ tricitetsværk, Ørstedsværket, for Øje, men nu ogsaa for anden Virksomhed. Længst Sydpaa laa en gammel Ler­ grav, som Ejeren, Frederiksholms Tegl­ værk, oprindelig havde tænkt paa at fylde op til Bebyggelse. Det vilde imidlertid blive for dyrt. Og ved et Samarbejde mellem Teglværket og Havnen er Ler­ graven nu blevet omdannet til en stor

En stille Sommeraften for fjorten Aar siden ^lev Kjøbenhavnerne Vidne til en Begivenhed, som rygtedes langt ud over Landets Grænser. Det var ved Solnedgang, Tusinder af Mennesker spadserede deres Aftentur, da man pludselig hørte en underlig dyb Brum­ men oppe fra Luften. Man saa til Vejrs — og hvor forbavset blev man ikke da der pludselig inde midt over Byen, inde over Husene, kom én Fly­ vemaskine til Syne, støt og roligt fly­ vende i den stille Sommerluft. Man havde nok hørt Tale om, at der var nogle enkelte sportsbegejstrede Menne­ sker, som ude paa en Fælled ved Klø­ vermarksvej eksperimenterede med Flyvemaskiner; men det store Publi­ kum havde ingen rigtig Tiltro til disse Forsøg, Nu fik man pludselig leveret

F u k s u s k a b in e n i N u tid en * M a lm ø e k sp re s .

skulde nødvendigvis være blikstille ellers kunde ingen af Maskinerne ma-» nøvrere i Luften. De største Chancer for, at Vejrel var blikstille, havde man lige i Dag-» ningen, og der kom saa en Tid, hvo* Flyverne saa at sige tog fast Ophold paa Flyvepladsen — og alle vi Hun* dreder af Tilskuere for Resten med< Hver Morgen, naar Solen var ved at bryde frem* iagttog man med spændt

i

\

Made with