S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

1. Oktbr.

P O L I T I K E N

N O R T h 'E R N F E A T H E R W O R K S L i d . k O m IO R B Y G n IN G FABRIKÄLAGERBYGMING S H A M E E N c a n t o n •

aKT 1

ESE ISJ^b

S H A N G H A I N E W Y O R K

C A N T O N L O N D O N P A R I S

N O R T H E R N F E A T H E R W O R K S L id . L. O N O O N

N O t m i E R N P E A T H E R w o r k s L i d S h a n g h a i

N O R T H E R N P E a T H E R

w o r m s In c .

c o m p a g n i e D& w* p l u m b pv n o r d P A R I S

N E W Y O R K

^ o r k s

p l o o

Passagerer, der ønsker at se Hoved­ staden i Fugleperspektiv, Forretnings­ folk benytter Flyvemaskinen som Be­ fordringsmiddel mellem Kjøbenhavn og andre Byer her i Landet, og endelig bliver Flyvemaskinen taget i Rekla­ mens Tjeneste. Svævende højt over Byen nedkastes fra Maskinen i Titusindvis af Rekla­ mesedler fra Firmaer eller, som paa Valgdagene, fra et eller flere politiske Partier. Ogsaa Nætterne udnyttes, Maskiner med store paamalede Bog­ staver, belyst af en Række elektriske Lamper, sætter visse Aftener og Naet- ter deres Præg paa Bylivet. Natten mellem den 31. December 1920 og 1. Janu ar 1921 flyver saaledes en Ma­ skine frem og tilbage over Kjøbenhavn med Politikens Navn, præget med store lysende Bogstaver paa Undersi­ den af Planerne, Denne Anvendelse af Flyvemaski­ nen afløses imidlertid af en ny og mere „moderne“ Luftreklamering. Vi faar Besøg af en Flyver som viser os „sky-writing“. 3000 Meter oppe over Byen tegner Flyveren ved Hjælp af et Røgudviklingsapparat kilometerlange Bogstaver med den klare, blaa Him­ mel som Baggrund. Der er sikkert ikke en eneste Kjøbenhavner, som ikke h ar staaet stille og beundret den Præ ­ cision, hvormed denne Flyvning fore­ gik, samtidig med at de har læst den Meddelelse, som Flyveren bar skrevet paa Himlen. Endelig skal nævnes Det danske Luftfartsselskabs Trafikflyvninger, som mest af alt har gjort sit til at fast- slaa Flyvemaskinens praktiske Betyd­ ning. Disse Flyvninger tog for Alvor fat forrige Aar, da Luftruthn Kjøben­ havn—Hamborg blev gennemført hver Dag hele Sommerhalvaaret. Nu fik man tydeligt at se, at Flyvemaskinen ikke var et Stykke Legetøj, som kun kunde benyttes under gunstige For­ hold, men at den var et praktisk an­ vendeligt Befordringsmiddel. Hver Dag paa Klokkeslet afgik Maskinerne, medførende Passagerer, Post og Gods, og hver eneste Tur blev gennemført uden noget Uheld. Resultatet, der blev

Opmærksomhed, om Røgen fra Ens Cigar nu ogsaa vilde stige lige lodret til Vejrs —- tbi ellers blev der nemlig ikke Tale om nogen Flyvning. Ende­ lig den 17. Juli Klokken 4 Om Morge­ nen var Vejrguderne naadige, der var ikke et Blad, der rørte sig, og Robert Svendsen startede. Flyvningen lykke­ des for ham; efter 31 Minuters Forløb landede ban paa Linham — Fælleden fed Malmo, og Begivenheden blev tele­ graferet hele Verden rundt. Nu kom der F a rt i Flyvningen her- rijemme, Robert Svendsen rejste til Jylland, hvor han foretog en Række Flyvninger, og paa Flyvepladsen ved Kjøbenhavn trænede Flyverne med fornyet Kraft. H. C. Christiansen op­ rettede en Flyveskole, Ingeniør Berg byggede den første danske Flyvema­ skine, og hele 1910 og det følgende Aar bliver dør udført adskillige vellyk­ kede Flyvninger. Flyvningen begynder nu at vinde frem med stærke Skridt, der kommer ny Navne til, Ulrich Birch kommer hjem fra sin Flyveuddannelse i Frankrig, der oprettes en militær Flyveskole med Peter Nielsen som Lærer ,hvor baade Elever fra Marinen og Hæren bliver uddannet, og endelig faar vi Besøg af de franske Flyvere Chevillard, Pegoud og Chantelon, der forbavser os med deres dristige Kunstflyvninger. Da Krigen udbryder i 1914, stand­ ser al civil Flyvning, og i Krigsaarene er det udelukkende Hæren og Mari­ nen, der beskæftiger sig med Flyvnin­ gen; der uddannes Flyvere, og Flyve­ maskinen anvendes til militære og ma­ ritime FormaaL Kort Tid efter Krigens Ophør duk­ ker den civile Flyvning op igen, og Flyvemaskinen b ar nu naaet et saa- dant Standpunkt, at den kan anvendes til praktiske Formaal, til Befordring af Passagerer, Post og Gods. Selska­ berne Det danske Luftfartsselskab og Dansk Luft Rederi bliver oprettet, og sidstnævnte Selskab foretager i Aarene fra 1919 til 1922 en Mængde Flyvnin­ ger med Passagerer hele Landet over. Næsten hver Dag er der Maskiner inde Qver Kjøbenhavn med en eller flere

opnaaet, var saa godt, at Selskabet i indeværende Aar kunde forlænge Ru­ ten til Rotterdam og det endda med meget større Maskiner. Men det dan­ ske Publikum havde faaet Tillid til Flyvningen, og Luftruten er blevet be­ nyttet i en langt højere Grad end ven­ tet. Den er nu blevet et uundværligt Led i Danmarks Forbindelse med Ud­ landet, og Kjøbenhavn er ved at blive et betydningsfuldt Knudepunkt for Lufttrafiken i Nordevropa.

I samme Forbindelse skal omtales den svenske Luftrute fra MalmQ til Kjøbenhavn, som er blevet aabnet her i Foraaret. I Begyndelsen blev den trafikeret tre Gange daglig, men Tra- fiken blev saa mægtig, at der nu af­ sendes en Maskine paa Ruten hver Time, alle fuldt optagne af Passagerer. Der er unægtelig foregaaet en Ud­ vikling siden Robert Svendsens første Sundflyvning. J, Foltmann.

H e s t e v æ d d e l ø b g e n n e m 4 0 A a r .

G a lo p lø b og T r a v lø b .

I Firserne og helt til 1910 var Galopspor­ ten her i Byen henvist til 1 å 2 aarlige Væddeløbsdage paa Eremitagesletten. Man vil forstaa, at der under disse Omstændig­ heder ikke kunde tænkes paa ædel Fuld- blodsavl i større Udstrækning her hjemme, c.g det var da ogsaa nærmest Officererne, der dominerede paa disse aarlige Vædde­ løbsdage. Enkelte Jockeyløb var der dog ogsaa, men det var næsten udelukkende tyske Væddeløbsejere, der sendte deres Heste herop for at erobre Præmierne. Nogle faa danske Væddeløbsstalde fand­ tes dog, som t, Eks. Grev Reventlows, der naturligvis væsentligst var baseret paa de tyske Baner, men aflagde deres aarlige Vi­ sit her i Byen. Væddeløbadagene paa Eremitagen blev imidlertid regnet for Sommerens mest mondæne Begivenhed, som hele Landets Adel med Kongefamilien i Spidsen deltog i. Ældre Kjøbenhavnere vil endnu erin­

dre, hvorledes Villahaverne langs Strand­ vejen var et levende Hegn af Tilskuere, der hyldede den kongelige Vogn- kortege, som eskorteredes af et De­ tachement af ridende Gardehusarer i de­ res Gallauniformer, og som beundrede det lange Vogntog af Herskabsvogne med To- og Firespands, ja endogsaa Seksspands Heste, der befordrede Adelen og det vel­ havende Bourgeoisie ud til Væddeløbene. Al denne Højfornemhed forsvandt, da der paa Ritmester Clauson-Kaas’ Initia­ tiv blev -anlagt en Væddeløbsbane efter alle Kunstens Regler i Ordrup Mose. Den blev aabnet i 1910, og de aarlige Vædde­ løbsdage er vokset til omkring de 25. Væd­ deløbssporten er nu blevet populær og de­ mokratisk, og Tilskuerpladserne besættes ikke længere alene af »The upper ten“, men ogsaa af den store jævne Befolkning. Samtidig har den ædle Fuldblodaavl taget Fart, og der findes nu adskillige store

d a t id e n s T r a v d a g e : P a a B a n e n d e to C h a in p io n t ræ n e re , S o fu s S ø re n se n f o r a n K o s t e r .

stilling som Gejstlig og Kriger er sym b o liseret.

B y e n s G r u n d l æ g g e r Stutterier, hvorfra er udgaaet virkelig fremragende Væddeløbere. Travsporten er af langt senere Dato end Galopsporten. Først i Slutningen af Firserne og Begyndelsen af Halvfemserne afholdtes de første Travløb her hjemme, til at begynde med paa en Græsmark ved Lyngbyvejen. Det var dog først, da Det danske Travselskab havde anlagt Trav­ banen i Gharlottenlund, at der kom rigtig Gang i Travsporten. Travløbene bar nu vundet saa mange Venner, at de ikke alene er nok til at fylde Charlottenlund-Banen til dens 25 aarlige Løbedage, men da der for 2 Aar siden blev anlagt en ny Trav­ bane paa Amager, der ogsaa møder med 25 Løbedage om Aaret, viste det sig, at Travpublikum’et var saa stort, at det og­ saa kan fylde denne ny store Bane. J. C. Jørgensen. Den første Spire til Danmarks nuvæ­ rende Hovedstad var den Borg, som Bi­ skop Absalon i 1167 i krigsmæssigt Øje­ med anlagde paa den nuværende Slots­ holm. Først omkring Aarbundredskiftet bar Byens Grundlægger ved afdøde Konfe- rensraad Høides Gave til Byen faaet en iøjnefaldende Statue — paa Højbroplads i foran Slottet —, hvorved bane Dobbelt- \

E r em it a g e lø b i A a rh u u d ro d e t s B e g y n d e lse : l í e Jd o n g e l^ e s A n k o nist«

A b s a lo n s Statue«