S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

7

î . O K t b r .

P O L I T I K E N

AK T IE SE L SKA B ET

SLOTSHOLMSGADE 22 KØ B EN HA VN K. S T I F T E T 1 8 7 2 AKTIEKAPITAL -Kr. 22.5 oo . oqq

R E V I S I O N S * © F O R V A L T N I N G S I N S T I T U T E T VESTRE BOULEVARD 2 K Ø B E N H A V N

E J E R A F F Ø L G E N D E S T I K K E R E A B R J K K E R O G R A F F I N A D E R I E R : N a k s k o v S u k k e r fa b r ik i " N a k sk o v . * H ø jb y f a a r d S u k k e r f a b r ik p r . H o le b y : M a r i b o S u k k e r fa b r ik i M a r ib o . * 'S a x k jø b tn g S u k k e r f a b r ik i S a x k jø b in f A s s e n s S u k k e r f a b r ik i A s s e n s * S u k k e r k o f e r i e t „ O d e n s e " i O d e n s e , S te g e S u k k e r f a b r ik i J te g e k S u k k e r r a f f im d e r ie t/2f h ø n iX ,)i K ø b e n h a v n ,

J Y L L A N D S A F D E L I N G E N R Y E S G A D E 9 • A A R H U S

P R O D U C E N T E R A E

S U K K E R - M E L A S S E

o g

M E L A S S E F O D E R

kan ogsaa køre lige ind til Fortovet og tage sine Passagerer op. Man kommer nu en Gang ikke uden om den i moder­ ne Storbyers offentlige Trafik. Det havde sikkert været klogt, om Storkjø- benhavns Sporvejsledelse i Tide i høj­ ere Grad havde forstaaet at kombinere Sporveje og Biler.

kom hertil i 1895, men først i Avgust 1903 kom den første Bildroske i Gang, og i 1905 klingede den første Droske- telefon paa Raadhuspladsen. Der er nu ca. 450 Droskebiler af den store Type. Men der er samtidig 800 Lillebiler. Der lægges dem alle mulige Hindringer i Vejen, men de vil dog sejre ud fra

Den første bøje Bicykle kom hertil i 1876. Den bestod af et mægtigt For­ hjul, som Rytteren tronede ovenpaa, og et lille bitte Baghjul. Med dette Monstrum blev der allerede i 1881 kørt Cykleløb i Tivoli. Nogen praktisk Betydning i Trafikens Tjeneste kunde den ikke faa. Men i Løbet af ret faa Aar naaede man til den nuværende Type med de to lige store Hjul. Den blev til at ¡begynde med kaldt Safetycyklen, „Sikkerhedscyklen“, et ret betegnende Navn over for de gamle, høje Vælte­ petere. Og saa nær var man da kom­ met Idealet, at denne Type nu har holdt sig omtrent uforandret i en Men­ neskealder. Omkring ved 1890 op- fandtes tillige Luftringene. Naar Kjøbenhavn er blevet Ver­ dens stærkest cyklende By, hænger det sammen baade med dens flade Terræn og vor Velstandsfordeling. Hvor mange Cykler, der er i Kjø­ benhavn, véd man ikke. Men man kan faa et levende Indtryk af Mæng­ Sammenligner man et Kort over Kjø­ benhavns Havn fra 1884 og et fra 1924, kan det synes, som er der sket større For­ andringer, flere Landvindinger i disse 40 Aar, end i de 800 Aar, der forud var gaaet, fra Skuderne paa Absalons Tid søg­ te ind i den naturlige Red, som Øen Ama­ ger -dannede ved Sjællands Østkyst, og som skabte Havnestaden Kjøbenhavn. C h r is t ia n I V og H a v n e n . Givet er det i alt Fald, at der kun én Gang tidligere har været en lignende stor Periode, den Gang nemlig, da Christian IV anlagde Christianshavn og førte Told­ boden ud, hvor den nu ligger, hvorved Kjøbenhavns Havn kom til at strække sig fra Toldboden til Langebro, Rammer saa vidt lagte, at man i halvtredje Hundrede Aar kunde nøjes med at udfylde dem, baade paa Byens Side og mest ovre paa Christianshavn» Side, hvor man i det 18. Aarhundrede skabte den Række Pladser og Smaahavne, »om endnu mindes i de gam­ le Navn-e som W’Tders Plads, Holms Plads, Bodenhoffs Plads o. s. v. Men da den glimrende Handelsperiode var endt i Krisens Ruin og Fattigdom.

den, naar man en Eftermiddag mellem 5 —6 skal over en af de store Færd- selsaarer ud fra Byen, som Vesterbro­ gade og særlig Nørrebrogade. Man kan omtrent ikke komme over Gaden, det er et uafbrudt Tog af Cyklister, der baster hjem til Forstaden, Koloniha­ ven eller Huset ude i Landdistrikterne. Det er Cyklen, der omsider h a r løst de store brede Lags Stavnsbaand. Vel­ haverne tog først væk fra den gamle trange By inden for Voldene eller de nærmere, alt for tæt bebyggede For­ stæder. Saa fulgte Mellemstanden efter, som havde Raad til at betale Sporvognspengene hver Dag og en Droske nu og da, ud til Villabe­ byggelse eller fritbeliggende Boliger. Men først Cyklen aabnede til Lys og Luft for Underklassen. Og derved har den maaske bidraget mere til Omform­ ningen af hele vor Bys Bebyggelsessy­ stem end noget af de store Trafik­ midler, G. C. Clausen. standsede alt Arbejde paa Havnens vide­ re Udbyggelse i to Tredjedel Aarhundre­ de. Først fra Midten af 60’erne faar vi en ny Byggeperiode, der y-arer en Snes Aar. H a v n e n i 1884. B y g g e p e rio d e n 1865—85. Dampskibene var komimet, d-eres Dyb­ de var stadig tiltagende. Kjøbenhavns Havn var slet ikke indrettet paa dem. Den var ikke dyb nok, og navnlig var Bol­ værkerne sat paa alt for grundet Vand, Skibene kunde slet ikke lægge ind til dem, de maatte fortøje ude i Løbet ved nedram­ mede Duc -d’Alber og losse dér.: Man foretog nu fra 1865 en Uddyb­ ning og gjorde Løbet bredere. Af den ind­ vundne Fyld skabte man bl. a. Refshale- øen mellem Lynetten og Christianshavn« Vold, hvorved Reden blev beskyttet mod Øst, -og hvorved det muliggjorde» at fos- vandie In-derreden til Yderhavnen. Man fyldte op paa Gammelholm, paa Slots­ holmen mellem Knippelsbro og Langebro og Syd for denne, hvorved der blev Havn hen til det ny Vesterbros Gasværk. Der blev sat ny Bolværker paa dybere Grund,

der saa atter bygges Bolværker og Kajeofc Det blev i Aarene 1895—97 til den ny Ga*s værks-havn, hvortil detr; glutter øLg en lille Fiskerihavn, D e n t re d je B y g g e p e rio d e 19 0 0 —1908. Om b yg n in g en a f D a v « n e b ro e rn e . Is la n d s b ry g g e . Og omkring ved Aarhundredskiftel kommer vi ind^i den tredje store Bygge« periode, der gaar op til ca, 1908, da Pen« gekrisen kommer.

de gamle Broer, som KnippeLsbro, Hol­ mens Bro og Højbro, ombyggedes, der blev bygget ny Broer som Nyhavnsbroeax og Bør,»broen og den nederste Bro over Fre- deri'ksbolms Kanal i Anledning iaf Havne- banen. Saa langt var man naaet omkring ved 1884. Havnen havde da emLængde fra Nord til Syd, fra Toldbodbommen til Gausværks- harvnen, af oa. 4 fcm. Nu, 40 Aar efter, er der fra Sku-debavnen ned til Spærre­ dæmningen 9—10 km.

D e n g am le ¡Langeb ro , T ræ b ro e n , »om b le v a f lø s t 1 H a lv * fem s e rn e . *

K j ø b e n h a v n s H a v n 1 8 8 4 — 1 9 2 4 .

Udvidelserne mod Syd havde nødven« diggjort en Ombygning af Langebro, der, blev udført 1900—3. Og da man nu vaj? begyndt Syd paa paa Byens Side, fort« satte man 1903 ovre paa Amagersiden og opfyldte Islandsbrygge-Kvarteret i Tiden til 1907, samtidig med, at man tog fat paaj en Uddybning af Kalvebodløbet. Og for at skaffe mere rolige Vandfow hold i Havnen og regulere Strømmen, byg« gede man mod Syd fra Frederiksholmø Teglværker over mod Taarnby paa Ama.* ger den store Spærredæmning med Sluse« værket. Og man gik mod Periodens Slutning, i 1906 —8, i Gang med Opførelsen af den ny Knippelsbro. Den gamle, opført 1869 — 9, laa daarligt for Strømmen, dei; var stadige Paasejlinger, dens Gennem« sejlingsaabning var ogsaa for smal foij de store Skibe, der nu gik til Sydhavnen^ og den var tillige for trang for Færdslen, Samtidig udvidedes Børsgade, der føg havde været ret smal, saa den kunde bliv«! Forbindelsesgaden med Christianshavn i! Stedet for Slotsholmsgade, der dog nu fra! 1. Avgust atter Kar maattet tage« i Brug for Trafiken Øst paa. Gennem hele Perioden foretage* end« videre rundt om i Havnen en Række Af« løsninger af de gamle Træbolværker med Kajmure, Man uddybede yderigest, Qg

D e n a n d e n B y g g e p e rio d e fø r s t i H a lv fe m s e r n e . F r ih a v n e n . Det var en efter Omstændighederne ret kraftig Byggepolitik, der var gennem­ ført i de 20 Aar. Man fik -dog ikke Tid til at hvile paa Lavrbærrene. Tyskerne barvde nemlig vedtaget at bygge Kielerka- nalen, der kunde true Kjøbenhavn som Østersøhavn ret alvorligt. Vort Modtræk var Frihavnen, der blev anlagt i Aarene 1891—94. Allerede »idst i 80’erne havde man heroppe mod Nord ved Kalkbræn­ derifortet skabt et Par mindre Redhavne, der senere delvis kom til at danne den nordlige Del af Frihavnen. Og i 1893 byg­ gede man Ny Kalkbrænderihavn. Det var den anden Byggeperiode, der opfylder første Halvdel af Halvfemserne. D e n Gy G a svæ rfeg lia vn . I de paafølgende Aar er man virksom sydpaa i Havnen. Hidtil var man væsent­ lig gaaet mod Nord. Sønden for Lange­ bro, i Kalveboderne, var man kun naaet frem til Gasværket, og ovre paa den mod­ satte Side laa Kysten ben med lave Grun­ de belt ind til den nuværende Artillerivej og Faste Batteri, næppe ret meget for­ andret fra Absalons Dage. Nu blev det vedtaget at lægge den ny Godøbanegaard paa opfyldt Grund uden for Kvægtorvet Og Gasværket, ose uden for de» maatte

D e n stø rste B y g g e p e rio d e , H a v n e n nogen S in d e h a r h a ft.

D e t g am le snæ v re K r is t e n b e r n ik o v s t ræ d e , set f r a Østergade*

V, Drosker, Biler, Cykler.

den. ganske simple, logiske Betragt­ ning, at der ikke er mindste Grund til at tvinge mig, n aa r jeg er alene eller med én Ledsager, til at benytte en stor, tung Vogn, der er beregnet til Fire, og dyrere at drive. Det er Pengespild og Kraftspild. Men selv med Lillebilerne er An­ tallet af Drosker ikke særlig stort for en By af Kjøbenhavns Størrelse. Og det hænger for en væsentlig Del sam­ men med Cyklen, der ogsaa spiller ind ved Sporvognsbenyttelsen. Vi er nu, gaaende frem efter den sædvanlige Rangforordning, de store først, tilsidst naaet til det Trafikmid­ del, der særtegner Kjøbenhavn frem for alle andre Storbyer i Verden, og som mere end noget andet har bidra­ get til den sunde Spredning af Byen ud Qvar Omegnens Marker.

Der fandtes i Storkjøbenhavn i 1834 ca. 400 Hestedrosker, ved Aarhundred- skiftet var der ca. 500. Efter et saa paalideligt Værk som Kjøbenhavns Statistiske Kontors Aarbog skulde der endnu i 1922 være tre tilbage, men de vaser sig ingen Steder. Under Krigen havde de gamle Drosker en lndian- summer, da Benzinen i 1914 begyndte at slippe op. „Lotte" viste sig igen paa Gaden foran nogle Karosser, der syn­ tes svært antikveret, men som dog kun en halv Snes Aar forinden havde væ­ ret vort eneste Befordringsmiddel ud over Cykler og Sporveje. Men i Fe­ bruar 1919 kom der atter Benzin, og »Lotte sank i Dybet, forhaabentlig for stedse. $en første Bil — en Daimler