S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

!, Oktbr.

P O L I T I K E N

‘H’R o TH*

Kystbanen til Helsingør med Øster­ bros Station og Dampfærgelejet i F ri­ havnen. Det, der mærkedes mest umiddel­ bart, var Kystbanen, der med ét Slag aabnede Mulighed for kjøbenhavnsk Bebyggelse op ad Øresund. Ud over

Bycentret. Der har siden været talt skaffelserne. Banen kunde først be- meget om at føre dem ind, men det fares den 1. December 1917, og Nørre- synes endnu at have lange Udsigter, port Station blev endda først aabnet Slangerupbanens Køreplan er ogsaa 1. Juli 1918. Samtidig blev Klampen­ lidet opmuntrende for fast Bosættelse borgbanegaarden nedlagt, ogKlam- ud ad dem penborgtogene førtes gennem Boule- Godsbanegaarden, til hvilken man varden og over Østerbros Station Og

Personlinje foreløbig er skudt ud, og meget desuden ligger hen i det uvisse« (Vi skal blot i Parentes bemærke, at den ny Nørrebros Godsstation, indenfor Slangerupstationen, har ligget færdig vistnok i 8 Aar, uden at være taget i Brug. Skinnerne ligger og ruster, Ru-, derne blev nu og da slaaet ud, for Ti«* den er Bygningerne vistnok lejet ud)« For Øjeblikket spiller Banerne —* modsat adskillige af Udlandets Stor-* byer — saa godt som ingen Rolle I Byens interne Trafik. Dér klarer man sig med Sporveje og andre Trafikmid-* ler. Om det en Gang med Tiden bli-t ver anderledes i de ydre Distrikter* skal vi lade staa hen. Meningerne om, hvorledes Linjeføringen skal være, ej? yderst delte. Og om man i det hele taget h a r faaet det bedst mulige ud af de fore­ liggende Forhold, kan der ogsaa være forskellige Meninger om. Givet er det i alt Fald, at tidligere kom man fra den gamle Klampenborgbanegaard til Klampenborg paa 25 Minuter, ja end-* og paa 22. Nu tager det fra Hoved-* banegaarden om ad Østerbro en 33—37 Minuter. Det er ikke noget Frem-* skridt. Det er ogsaa dyrere for Pub-* likum at køre Omvejens flere Kilome­ ter. Man h a r naturligvis villet undgaa de generende Niveauoverskæringer ved Ørstedsvej, Biilowsvej, Jagtvej o. s. ▼« Men man kunde jo have ført Banen ud den Vej ad en forsænket Grav somi under Yesterbrogade. Givet er i det i alt Fald, at vi ikk« faar en blot nogenlunde tilfredsstil« lende Ordning, før vi faar Kjøben-t havns Nærtrafik elektrificeret. A11&* rede i 1911 blev der derom nedsat eni Kommission. Men alt er endnu kun Overvejelser.

Bebyggelsen af den gamle Voldgrund og den saakaldte Aborrepark. Og en­ delig det gamle Jernbaneterræn mel­ lem Vesterfarimagsgade og Søerne, hvor det samlede Hele dog endnu er i sin Vorden. Ja, saadan var den By, hvori Poli-

e js e g ild e f o r B r y g g e r J a c o b »en« Spir paa Nikolai.

Raadlmset under Opførelse | 1807.

tikene førete Numer spredtes for 40 Aar siden.

Klampenhorg havde der hidtil kun væ- var begyndt at fylde op i 1897 i Kalve- den 30. September 1921 kørte Kl. ret en meget sparsom og lidet tilfreds- boderne, blev taget i Brug i 1901. 11,27 Aften det sidste Tog fra Nord- stillende Dampskibsbefordring. Men Og saa kom omsider Loven af 1904, banestationen. Dermed var den gamle da Kystbanetogene den 2. Avgust 1897 der flyttede Hovedbanegaarden fra Banegaards Terræn, der havde gjort begyndte at løbe, blev det muligt at bo- den Plads, den havde faaet i 1864 Nord Tjeneste i næsten 50 Aar, fuldstændig sætte sig om Sommeren og ogsaa om for Vesterbrogade, tilbage til den før- ryddet. Som bekendt h ar Kjøbenhavns

De hjøbenhavnshc Baner. Det er Banerne, der knytter det fjernere Opland, som ikke kan naas med Sporvognen eller de Hestekøre- tøjor, som tidligere brugtes, til Byen. Det er dem, der muliggør den udstrakte Helaarsbeboelse uden for Byen og et mere udstrakt Landligger!. Naar Grænserne for begge var saa snævert draget i 1884, som paavist, skyldes det, foruden de allerede nævnte Aarsager, at Oplandsbanerne var saa daarligt udviklet,

ste Banegaards Plads Syd for Gaden ug Frihedsstøtten samt fastslog Boule­ vardbanen foruden adskilligt mere. Hovedbanegaarden blev allerede ta­ get i Brug for Forbindelsen vestpaa den 1. December 1911. Et P a r Aar efter begyndte man at udgrave Boule­ vardbanen. Krigen sinkede imidlertid Arbejdet, særlig kneb det med An-

Vinteren helt op paa den anden Side af Helsingør og dog passe sit daglige Arbejde inde i Kjøbenhavn. En halv Snes Aar efter fik Kjø­ benhavn ogsaa et P a r Privatbaner ud i sit Opland; i 1906 Slangerupbanen mellem Nordbanen og Frederikssund- banen, og i 1907 Amagerbanen. Begges Bystationer ligger dog alt for langt fra

Kommune overtaget det for en Sum af 15 Mill. Kr. Allerede midt i 1917 var selve den gamle Hovedbanegaard fal­ det for Øksen. P aa den ydre Godslinje, der er un­ der Anlæg fra Frihavnen og Hellerup over det ydre Nørrebro o# Frederiks­ berg, vi ikke her komms ind, da Spørgsmaalet om dens Udnyttelse som

rettedes den lille usle Holtebanegaard, der blev nedlagt, da Krigsindskrænk­ ningerne indtraadte. Først i 1894, da det politiske For­ lig fejredes ved Bevillingen af en Ræk­ ke private Provinsbaner, fik ogsaa Kjøbenhavn sin Andel. Den bestod i Godsbanegaarden ved Kalvebodstrand med dens Sporforbindelse vesterud og

IV., Sporvejene.

Naar Kjøbenhavns Bebyggelse hav« de de ret snævre Grænser, som vi ha* set, i 1884, var en af Arrsagerne den* at Sporvejsnettet endnu var util« strækkeligt, i alt Fald alt for spredt og især, at det var saa dyrt at køre med