S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

4

1. Oktbr.

P O L I T I K E N

DET FORENEDE DAMPSKIBS­ SELSKAB.

SKANDINAVIEN AMERIKA LINIE.

strakte Kalvebodstrands lave Grunde sig helt ind til den nuværende Artil­ lerivej og faste Batteri. Bag ved laa det gamle Glatis* Marker. Langs Amager­ brogade var der inderst inde Tømmer­ pladser og enkelte Fabriksanlæg. Men- neskebebyggelser tog først fat uden for vor Frelsers Sogns Kirkegaard og Bør- nehus-Kirkegaarden, der laa, hvor Sønderbro Teater nu ligger, og hvor man ved Grundgravninger endnu i det­ te Aarhundrede fandt Lig, paa hvilke det afhugge de Hoved var anbragt mel­ lem Benene. Der laa nogle Fabriker herude, som Fredens Møller paa H jør­ net af Køhiersvej (det nuværende Holmbladsgade), og det var mest en fattig Arbejderbebyggelse, smaa Huse, som man endnu kan sé enkelte af dem, isprængt straatækte Gaarde, der min­ dede om Sundbyernes Landbrug. Lad os altsaa uden ensidig Bypa­ triotisme fastslaa, at Byen er blevet kønnere. Vi indrømmer det jo dog Al­ lesammen for os selv og er stolte der­ over, hvilket ikke udelukker, at vi for­ beholder os Ret til at skælde ud paa den. Men skal vi ikke være enige om, at vi maa rejse langt for at finde P a r­ ker, Plæner og Anlæg smukkere end dem, der er fremstaaet her i Byen i de 40 Aar? Lad os blot nævne Østre An­ læg, Langelinje i dets moderne Form, Smedelinjen. Naturligvis er der kom­ met meget, der er grimt. Men hvis jeg et Øjeblik maa optræde som Defensor ikke blot for denne By, men specielt ogsaa — af naturlige Grunde — for Bystyret, saa kunde jeg have Lyst til at gøre opmærksom paa, at det jo egentlig ikke er Byens Skyld, at man paatvinger den arkitektoniske eller kunstneriske Rædsler, som den ikke h ar bedt om oz helst vil være fri for. sig og hæver sig og føres frem i Solen og Lyset. *

lille Blindtarm, ellers Østerglacis’ Mar­ ker paa Østre Anlæg. Vender vi os mod Syd, var Gammel- holms-Kvarteret bygget færdig om­ kring ved 1877, det var den Gang By­ ens Grosserer-Kvarter, Stedet for dem, der senere flyttede til Vester Boule­ vard, Stockliolmsgade-Kvarteret og Kristi aniagade. Kristianshavn havde endnu sine gamle Pladser og Havne fra „den. glimrende Handelsperiodes“s Tid og ogsaa nogle af Byens værste Rønner som i Søndervoldstræde. Den egentlige private Bebyggelse hørte op ved Baad- mandsstræde. Aladdins-Kvarteret byg­ ges først ved Aarhundredskiftet. Uden for Volden laa endnu „dm bedækkede Véj“ urørt fra „Kig-Kur­ ven“ sønden for Langebro, dér, hvor Amagerboulevard nu findes. Uden for i Prostitutions-Kvarteret: Farvergade, Gaasegade og paa Vandkunsten var utvivlsomt meget maleriske, ikke mindst deres indre Gaarde og Svale­ gange; ingen sentimental Kunstner­ sjæl vil henfalde i nogen Henrykkelse over de nøgterne Forretningsbygninger, d$r nu ligger dér i Stedet for; ikke de­ sto mindre er Udviklingen heldig for Byen, dens Sundhed og dens Renlig­ hed i mere end i én Forstand. Og det samme gælder Holmensgade-Kvarte- ret, hvor navnlig under Krigen Vekse­ lererkontorer og Assuranceforretninger Skridt for Skridt fortrængte de gamle raadne Utugtshuse, saaledes at der skete et stort Skridt til hele dette Kvarters fuldstændige Sanering. Det er jo nemlig meget mærkeligt i Byens Historie at se, Hvorledes Udviklingen kan gaa to forskellige Veje, et oprinde­ lig fornemt Kvarter kan synke og syn­ ke og ende i den rene Elendighed, men det kan ogsaa gaa modsat, at en By­ del, hvor hvert Haab synes stængt ude af Fattigdom og Prostitution, retter

Ovre paa den anden Side Værket laa endnu Volden fra Gyldenløves Ba­ stion med „Lusemølle“ ned til Rysen- steens Bastion ved Langebro, med F i­ losofgangens herlige Træer. Men de fældedes, og Volden sløjfedes netop i de Aar, 1885—86, for at give Plads for Udstillingen i 88 og Raadhuset. Paa den anden Side Graven, bag Tivoli, laa der store Tømmerpladser omkring Tømmergraven. For øvrigt var Byens Grænse ud mod Vandet her den senere Sønderboulevard, den Gang kaldt Gammel Jernbanevold, fordi Kjøbenhavns forste Jernbane gik ad den Vej søndenom Byen gennem Gen­ nemskæringen ajf Valby Bakke ved GI. Carlsberg. Uden for laa kun det nys op­ førte Kvægtorv og Vesterbros Gasværk samt et P ar Fabriker, ellers Strand­ grund. Hvilke Kvaler havde vi ikke af Dan- marks-Monumentet, til vi fik det for­ holdsvis godt skjult deroppe paa Piichlers Bastion og fik et meget en­ kelt og meget kønt Haveanlæg i Ste­ det! Er det Byens Skyld, at Staten byg­ gede det Monstrum, der hedder Kri- stiansborg? Eller at vi ikke kan blive fri for „Frakkemanden“ paa Børsram­ pen? Kunde Byen gøre for, at en højt fortjent Mæcen, som Ingen turde vise til Rette, gik rundt og strøede sine malplacerede Statuer over Byen? Hvad der findes af ny Skønhed her i Byen, har Byen selv skabt — vistnok det allormeste, paa enkelte Undtagelser nær: lad os i Hast mindes Biblioteks­ haven. Men tænk paa Raadhuset, paa Bispebjerg Hospital — ikke blot en teknisk Seværdighed, men i hele sit Anlæg fuldt af Skønhed! —, tænk paa Fælledparken, som jeg glemte før, et Skatkammer for Sundhed og Livs­ glæde! Det gamle ramler, det ny, gaar frem. Lad os ikke være vemodige over det, der gaar under for den ubønhør­

Ind efter havde i 70’erne de lange triste Kasernegader rejst sig, Sakso- gade med andre, og Istedgade var stuk­ ket gennem paa langs. Den var dog endnu kun sløjt bebygget i den indre Halvdel. Bag den nuværende Enghave­ plads laa Traktørstedet Belvedere i fuldkommen landlige Omgivelser. Frederiksberg var endnu saa godt som udelukkende et Villakvarter, saa- dan som clet endnu ligger f. Eks. ved Uraniavej og Lindevej. Kun inderst inde, omkring Danmarksgade og Schønbergsgade, var der sammenhæn­ gende høj Bebyggelse. Store Huse fand­ tes ellers mest paa Hjørnegrundene. Selv GI. Kongevej var, det inderste Stykke fraregnet, væsentlig en Villa­ vej, her og der endnu med Grøfter og Hegn. Og Frederiksberg Allé var saa godt som udelukkende Villaer, mest lige Udvikling. Den rette Skønhed i en moderne Storstad — og vi er jo nu Alle inderlig overbevist om, at Kjøben- havn pgsaa virkelig er en Storstad i evropæisk, ja i mondial Betydning — knytter sig ikke til faldefærdige For­ tidsrester; den rette og ægte .Skønhed staar i Forbund med Fornuft, Klarhed og Sundhed, og naar disse tre blot al­ tid vil være Hovedprinciperne for Byens Udvikling, vil denne aldrig mangle Skønhed* Thi glæder vi os ved Nutiden og er stolte, naar vi sammenligner vor By med vore Forfædres Kjøbenhavn, og vi mindes med en rørt og mild Hoved­ rysten, hvor let Folk den Gang var at stille tilfreds, og med hvilken Nøjsom­ hed man endog i de rigeste Hjem fandt sig i Kaar, som selv Samfundets vanskeligst stillede nu vilde afvise som uværdige for en fri Borger i en fri By Vald. Koppel.

med ret store og dybe Haver. Den største tilhørte „Egholms Villa“ .(Sans souci). Den strakte sig helt ned til GI. Kongevej, der hvor Madvigs Allé og Martensens Allé anlagdes i Halvfem­ serne. For en stor Del en Mark, hvor en Ko græssede. Allégadegaardens Grunde gik helt ned til Amicivej. Og ovre mellem Vesterbrogade og Rah- beks Allé laa en stor Mark, hørende til Halls hvide Villa. I Valby var de første Villaer ved at bygges over for Søndermarken. Længere ude laa Smaahuse og Gaar­ de, Resten af den gamle Bondeby. Bag Frederiksberg Have var Dron­ ningensvej og Kongensvej bebygget med smaa Villaer, ligesom der var kommet et Villakvarter ind med Ha­ ver uden for den tidligere Bebyggelse omkring Smallegade og Bredegade. Over mod Nørrebro var Bebyggel­ sens Grænser væsentlig Falkoneralléen. Uden for laa de Glassenske Arbejder­ boliger, opført paa den bare Mark. Ud ad Godthaabsvej var der en noget spredt, lav Bebyggelse og Rester fra gammel Tid, endog en lérklihet Rønne. Længere ude laa Stormly og St. Godt- haab, som de ligger den Dag i Dag, kun den Gang med vide Marker om sig. Hen ad Ladegaardsaaen til hav­ de Kreaturkommissionær Josephsen købt Gaårdén Mariendal, som han var begyndt at udstykke. Ladegaardsaaen løb endnii mellem Frederiksberg og Nørrebro ind til Peb­ lingesøen, den overdækkedes først 1897. Op til den stødte paa Nørrebro- siden det saakaldte Rabarberkvarter, Skyttegade, Fiskergade o .' s. v., det udgik fra Nordvestvej, den nuværende RantzauSgade. I øvrigt havde det in­ dre Nørrebro saa nogenlunde den samme Karakter som nu, dog med lidt flere Villaer og Haver og lave Huse end nu. Jagtvejen var kun svagt eller saa godt som ubebygget. Ud efter Marker eller Gartnerier, en enkelt Villa eller en Fabrik, ind efter de store Fælleder. Kun ud fra Nørrebrogade strakte Be­ byggelsen sig uden for Nørrebros

Runddel og gerne ret sparsomt ind i Terrænet, i Kløvermarker og Havre­ marker. Uden for Lygten laa det lille zigøjneragtige Arbejderkvarter om­ kring Alexandravej. Længere ude Utterslev om sit Gadekær og Brønshøj, saa godt som rene Bondebyer.

D e t g a m le K ik o ia i T a a n i m e d „ K u g le n “, d e r v is te T id . Selve Byens Kerne, inden for de gamle Volde, er naturligvis bygget stærkt om i det enkelte. Men Gader­ nes Linjeføring var da omtrent som nu. Der er da egentlig kun sket en stor Forandring i de 40 Aar, den fuld­ stændige Ombygning af det gamle, til­ dels rønneagtige Kvarter fra Østerga­ de op mod Landemærket og Gothers- gade. Og Vest for den gamle By, paa Overgangen mellem Byen og Vestet-