S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

3

P O L I T IK E N

1, Oktbr.

Stor-Kjøbenhavn i fyrretyve A a r.

H o v e d s t a d e n s g e o g r a f i s k e V æ k s t o g S a m f æ r d s e l s m i d l e r n e s v æ l d i g e U d v i k l i n g .

vængets Allé. Oppe omkring Trianglen* langs Østerbrogade og lidt ud derfra har de første lige Huse begyf A at rej­ se sig. Men mellem Livjægei jade, der lige er stukket ud og endnu ikke videre bebygget, og Strandpromenaden (den nuværende Strandboulevard) laa endnu en stor Dam, hvor man løb paa Skøj­ ter. Og mellem Classensvej og Kastels­ vej var der grøn Mark. Der ude laa Blindeinstitutet og Døvstummeinstitulet i landlig Frihed. Længere inde paa Kastelsvej var der kun nogle Træhuse fra den Tid, da Husene paa Demarka­ tionsterrænet skulde bygges saa let, at de i Løbet af 24 Timer kunde være nedbrudt, saa Fæstningens Kanoner havde frit Skydefelt. Uden for Strand­ promenaden laa kun en smal Kyst« strimmel, hvor Øresund skvulpede inS* og hvor der Sommeraftener var her­ ligt og ensomt. Hvor Østerbros Station' og det fornemme Beboelseskvarter nu er, laa den Gang foran Kastellet In­ geniørernes Øvelsesplads. Og lidt ude ad Strandvejen laa Hd« sene og Villaerne endnu spredt, i stord Haver og med Marker imellem sig, hver med sit Særnavn, Vangebus, Vil-

I. Fra e n S y v e n d e d e l af D a n m a r k s F o l k e m æ n g d e t i l e n F j e r d e d e l . Det egentlige Kjøbenhavn havde i 1884 268,718 Indbyggere, Frederiks­ berg ¿1,698 og Gentofte Kommune (Glostrup, Jægersborg, Vangede, Hel­ lerup, Ordrup, Charlottenlund, Skovs­ hoved 5920. Det giver tilsammen 306,336. Men Storkjøbenhavn var allerede den Gang større. Ude paa Christians­ havn laa Sundbyerne, hvor der var be­ gyndt at komme Fabriker og bymæs­ sig Bebyggelse, med ca. 10,000 Ind­ byggere, hvoraf en Del maa kaldes Kjøbenhavnere. Ogsaa i Taarnby Sogn, hvor Kastrup laa, og som hav­ de godt 3000 Indbyggere, var der Fabriker. Mod Vest laa Hvidovre Sogn, hvortil Valby den Gang hørte, med Carlsbergbryggerierne og en 4000 Indbyggere. Ogsaa Brønshøj Sogn havde Fabriker paa Utterslev Mark, og en 4000 Indbyggere, der delvis maatte regnes for Kjøbenhavnere. Til Nød, men ogsaa kun til Nød, kunde Lyngby Sogn, hvor der var vokset en Industri op i selve Byen og langs Mølleaaen, regnes til Kjøbenhavns

fang end i 1884. Kjøbenhavn har ved Baner, Sporveje, Biler og Cykler knyt­ tet Landet helt ud til Roskilde og op paa den anden Side af Helsingør til sig. Og det er ikke blot Landliggere, det er Helaarsbeboere, der til Stadig­ hed tager ind og tager ud, for hvilke Kjøbenhavn er Arbejdsstedet og For­ tjenestestedet. Alene i Kjøbenhavns Amtsraadskres, der mod Vest tager Taastrup Sogn med og mod Nord Søl­ lerød Sogn, var der i 1921 i Sogne­ kommunerne 96,152 Beboere, og nu tre Aar efter er der adskilligt flere. Selv­ følgelig lever en hel Del af dem af Landbrug, men det er dog mest by­ mæssig Bebyggelse, Villabebyggelse, Fabriksvirksomheder og Mennesker, der er nøje knyttet til Storkjøbenhavn. Naar Lyngby Sogn i 1921 havde 12,168 Indbyggere og Søllerød Sogn 8489, var det hovedsagelig Kjøbenhavnere. Og de bor jo ogsaa Vesten og især Nord for Amtsraadskresens Grænse. Naar B ir­ kerød nu har ca. 6000 Indbyggere mod ca. 3000 for 40 Aar siden, er Tilvæk­ sten sikkert altsammen siden da ud­ flyttede Kjøbenhavnere. Man gaar der­ for næppe saa meget fejl, naar man

ud i Maj—Ju n i og tog ind, Nogle al­ lerede sidst i Avgust, naar Aftenerne begyndte at mørkne, og Børnene atter skulde i Skole, i alt Fald i September. Det hang sammen med Trafikmidlerne, men endnu mere med Opfattelsen af Naturen. Der er i denne foregaaet en fuldkommen Revolution i disse 40 Aar. Landet var kun en Sommerrekreation, saadan som det havde været fra Ur­ tiden af. Man havde sit „Landsted“ for at slippe bort fra Byen i de hede Som- mermaaneder og nyde Natur og Idyl. Men Natur og Idyl var kun Sommer og Maa Himmel, Varme og Bad. Ikke en Gang Foraar eller Efteraar, for slet ikke at tale om Vinteren,' kunde man tænke paa at være ude, de var den lune Bys. Endnu nogle Aar ind i 90’er- ne kunde man en Søndag, hvor en klar Vintersol lyste over dyb, hvid, natte- falden Sne, tage ud i Dyrehaven og gaa Timevis uden at træffe et Menneske paa de Steder, hvor der nu er TusindeT el­ ler Titusinder. Hotellerne var lukket, man kunde ikke faa saa meget som en Kop Kaffe. Vinteren var giet ikke opdaget den Gang. Det var derfor heller ikke saa man-

A i

.f Havet vokser Danmarks Øer frem, i Landets Jord kan Havets Rav man finde, og Byens Børn, som rejste dér et Hjem, fik Havets Salt og Havets Smil i Sinde. Og Havnens Lugt af Tjære, Tang og Fisk, og Havnens Luft, brændt ren at Sømands-Eder, ud over Byen, stærk og salt og frisk og fyldt at Bølgernes Musik sig breder.

Og Kjøbenhavn blev ingen Ravnekrog,

ej Dødvand, hvor man Dødtorsk kun kan fiske;

som Stormen pisker Kattegat i Kog,

vil Byens Smil og Salt hvert Dødvand piske.

« qgr

Fra fjærne Have kommer Sundets Strøm, til fjærne Have skal den atter rinde, thi kom og gik vor Længsel og vor Drøm,

« I « »

som intet bjærgfuldt Fastland spærrer inde.

! M

**

Vær vagtsom, Vægter for den store By,

:

' s".v

-- ■ -:

vogt dig tor Mørket og de altfor fromme,

først skal du melde Byen Dagens Gry,

C h r is iiam s b o rg S lo ts B r a n d 3.—5. O lttobe r, den fø rs te o p sig t­ væ k k e n d e B e g iv e n h e d i „ P o lit ik e n “® T ilvæ r e ls e . — B e tte og en B æ k k e e ft e rfø lg e n d e B i ll e d e r e r g o d h e d s fu ld t o v e rla d t o s a f F . Z a c h a r ia e s væ rd i fu ld e V æ rk „ F ø r og Nn%

først skal du varsko den om Nattens Komme,

jS lø te ra in en 1908* d a G e n o p b y g n in g e n v a r p a ab eg yn d t.

og naar du støder i dit gyldne Horn, det skal ej høres blot i Byens Gyde, men over Bondens Kløvereng og Korn fra O til O skal Hornets Tone lyde.

helmsdal, Lille Tuborg, Norgesminde* Store Mariendal, Slukefter, og bag den! Vognmandsmarken og Ryvangen, rene Marker helt over til Lyngbyvejen, hvor Lundehus og Lundegaard laa ensomt. Østerbro var den Gang den længst borte liggende Forstad. Det var dyrt at komme derud med Sporvogn, og det var lang Vej at gaa: Der var et godt Stykke fra Lille Triangel ind mellem Kirkegaarden, over Grave forbi Hu- sarkasemens Stalde, gennem Grønnin­ gen, bvor der om Aftenen var ret skummelt. Eller ind ad den lange* kedelige Østerfarimagsgade, hvor Byg« geforeningens smaa Huse netop rejste sig, medens den anden Side var ret bar, stegende hed om Sommeren, kold om Vinteren af Østenvinden, Stockholmsgade var endnu kun en tat — Slutresultatet har yi ikke naaei endnu, heldigvis, og det naas forhaa- bentlig aldrig!) Er Byen blevet smuk« kere eller grimmere? Hvis Skønhed har noget at gøre med Renhed og Sundhed, saa kan vi vist rolig fast- slaa, at Kjøbenhavn i disse Aax er ble­ vet kønnere. Men jeg ser i Aanden' her en vred og fyrig Olding rejse sig imod mig, Grosserer Zachariai fra Kultorvet, der synes at have det Ho­ vedformaal med sit store og i mangg Henseender prægtige kjøbenhavnsk« Tidsskrift „Før og Nu" at ville doku­ mentere, i hvilken Grad Hæsligheden har bredt sig under Byens enorme Ud­ vikling, hvorledes overalt, i de forskel« ’'lige Kvarterer, Idyllen er svdndet, no­ get kønt gaaet tabt, og noget yderst plat, kedsommeligt og grimt traadt i Stedet. Det kan naturligvis i nogen GtbÜI være rigtigt. Naar det Gamle falder* svinder ogsaa de særlige Skønhed* værdier, Alderen har frembragt. Men det kan ikke være anderledes, og Ta­ bet er meget ofte til at bære. De gamle modbydelige, skidne og stinkende Hu**

anslaar KjøbenKavheme uden for Stor­ kjøbenhavn til ca. 80,000. Omkring Absalons gamle Borg og gamle Stad har der derfor lejret sig en Befolkning paa ca. 800,000 Mennesker. Og af Danmarks 3,267,831 Indbyggere i 1923 er da hver fjerde Kjøbenhavner, dette Ord taget i videste Forstand. F ra en Syvendedel til en Fjerdedel af de Danske, det er de 40 Aars Historie ud­ trykt i TaL IL Hvor KjøbeniaaTnerne bo­ ede i 1884« ' Lad os tage et Kort fra 1884, og lad os paa det lade Minderne rejse vor Barndoms og Ungdoms Kjøbenhavn. Østerbro var den Gang endnu væ­ sentlig et Villakvarter omkring Roseu- Selskab, der havde været ude om Af­ tenen, blev hentet. Ved Slutningen af et Bal kunde en Række unge Tjeneste­ piger sidde i Entréen og vente. Dette ene lille Træk antyder Forskellen. Eller lad os bare ganske kort mindes den store Rolle, som Strøglivet den Gang spillede, „Ranchs Ur“, Turen paa Østergade mellem to og fire, frem og tilbage, tilbage og frem, — hvorpaa Strøget laa dødt indtil Mørkets Frem­ brud, naar de stakkels Væsner, som Lov og Politi den Gang holdt inde­ spærret i særlige Huse, dukkede frem, i Aften-Krigsmaling, med røde Læber og Belladonna-Øjne, og strejfede op og ned. Det maatte de nemlig nok paa den Tid af Dagen, men de maatte ikke staa stille og give sig i Kast med uo- gen, og de maatte ikke komme i Tivoli og i Det kgl. Teater . i n i ♦ Men lad os holde os til det Ydre, til selve Byen. Thi ellers vilde denne Ar­ tikel svulme op til en Kulturhistorie. Men det Spørgsmaal, man naturligt opkaster i Dag, er dette: — Og hvad er saa Resultatet? (Det foreløbige Resul-

ge, selv ai dem, der godt havde Raad, der byggede egen Villa. I alt Fald blev den bygget let og var ikke egnet til Helaarsbeboelse. Man lejede sig ind hos de Indfødte i Skovshoved og Taar- bæk og lignende Steder, hvis Familier flyttede op paa Kvisten, og hvor Kjø- benh avnerne tog til Takke med nogle ofte forfærdelige, smaa og slet møble­ rede Rum, som man dog ogsaa forlod uden særlig Sorg, naar det begyndte at blive mørkt om Aftenen og koldt, i Længsel efter den lune og magelige By­ lejlighed. Og ret langt op i Middel­ standen var der ikke Tale om Land- liggeri, for slet ikke at tale om Smaa- folk. Det var netop i de Aar, at Jørgen Berthelsen anlagde de første Koloniha­ ver ovre i Egnen Syd for Aalborg, her nu. Naar Gustav Esmann sendte Hjort og Michelsen ud paa et kæm­ pemæssigt Heldags-Sold, tror mau saa, at han nærede mindste Tvivl om, at hans to Kælebørn hele Tiden bevæ­ gede sig paa Højden af moderne og •yppigt Storstadsliv? Nu forekommer hans Skildring os af en pudsig og for­ ældet Naivetet. Der optræder i hans Noveller Bybude, men ingen Telefon; en Kareth fra Bohn med to Heste (yderste luk su s), derimod ingen Bil. Der soldes fornemt i det nu længst for­ svundne „Kisten“ og senere paa Nat­ ten i Neiiendams Basaren inde i Ti­ voli, et skummelt Sted, bvor et søv­ nigt Gasblus lyste over Separatkabi­ netter, der lignede Eneceller paa det nuværende, den Gang endnu ikke op­ førte Sundholm. Det var Kulturens Barndoml Elektrisk Lys var lige ind­ lagt hos enkelte Rigmænd. der ikke undsaå sig for at udfolde en uforskam­ met Luksus; derimod fandtes i hele Byen vist kun et eneste W. C., det i den kommunale Anstalt paa Kongens Nytorv, til hvilket man om Morgenen kunde se forvænte Englændere styrte.

Forstæder. Men gaar vi længere mod Nord, er allerede Nabolaget, Søllerød (med Holte, Nærum, Trørød, Skods­ borg, Vedbæk), ikke mere Storkjøben­ havn. Man kan se det allerede paa Indbyggerantallet, der var saa nogen­ lunde stationært, 2875 i 1860 og 3022 i 1880. Der boede ganske vist en Del Kjøbenhavnere der om Sommeren, men det var „Landliggere“, der kun var der nogle korte Sommermaaneder eller ret­ tere Sommeruger, og som allerede er talt med inde i Kjøbenhavn. Overhovedet kendte man den Gang, selv saa nær som i Charlottenlund og Gentofte og ud langs Strandvejen, kun i ganske ringe Grad Helaarsbeboelse »paa Landet“. Man flyttede, selv i sto­ re Villaer paa den inderste Strandvej, K j e b e n h a v n e r n e s By . Antigelig har det altid været saa- ledes, paa et hvilket som helst Tids­ punkt af Byens Historie, at Kjøben­ havner en følte sit Hjerte svulme af glad Stolthed, naar han kastede Blik­ ket om sig og saa, hvor stor bg smuk hans By nu var blevet, og med et Smil, hvis Blanding af Medlidenhed og Rin­ geagt ikke udelukkede en Solidaritets­ følelse længst inde i ham, mindedes han, hvorledes man for tyve, tredive, fyrretyve Aar siden havde hilst be­ skedne og alt nu forældede Fremskridt som ubedragelige Storby-Symptomer. Denne naive Følelse af Overlegenhed Paa svundne Slægtleds Bekostning maa man paa en Jubilæumsdag have Ret tO i nogen Grad at give sig i Vold, seh om man meget godt véd, at en senere Slægt vO se paa samme over­ bærende Maade paa os, og at ogsaa for fyrretyve Aar siden var Kjøbenhavn i Færd med at blive en moderne Stor- I Færd med • • *kkuxat som

W E RTH ER .

til Byen naaede de først Aar efter. Og det egentlige „Sommerhus“ er et Be­ greb, der kun har en Snes Aar paa Bagen. Til de 306,336 i Kjøbenhavn—F re­ deriksberg—Gentofte i 1884 kan der derfor højst lægges ca. 20,000 udenbys Kjøbenhavnere, mest Industriarbejdere ved Fabrikerne i Nabosognene. Og vi naar da op paa ca. 326,000 Mennesker som dem, der kunde falde ind under Begrebet Storkjøbenhavnere. Danmark over fra Hotel d’Angleterre med K ra­ ven smøget op om Ørene. I Gadernes Støv udgjorde hensmuldrende Heste­ pærer et betydende Element. Det var Tiden før Guldkur'én, før Bristol, før Industrikaféen, ja selv før Wivel. Raadhuset var endnu ikke byg­ get, men langs Vestervold — som var en virkelig Vold med Kirsebærgang — gik man ned til den gamle Langebro, hvor man paa Rysensteen kunde faa varme og kolde Bade. Var der mon Badeværelse i noget eneste Hjem? I højst faa! Gasovne kendtes aldeles ikke, Begrebet „Varmt Vand“ i mo­ derne Forstand selvfølgelig heller ikke; men man kunde opvarme det til et en kelt Bad nødvendige Vand i en speciel Ovn med almindeligt Fyr under; naar saa blot ikke en tosset Tjenestepige fy­ rede op, før hun fyldte Ovnen med Vand, for naar hun derefter lukkede op for Vandhanen, paafulgte der en Eksplosion, der sprængte hele det sindrige Værk i Stumper. Saaledes var det den Gang, naar man skulde have Bad i Hjemmet. Den Gang gik Tjenestepigerne i.

havde den Gang godt 2 Millioner Ind­ byggere. Deraf udgjorde Storkjøben- havnerne altsaa en Syvendedel I 1928 havde det egentlige Kjøben­ havn (med de Indlemmelser, der 1900 var foretaget, Brønshøj Sogn, Yalby- Vigerslev og Sundbyerne) 575,295 Ind­ byggere, Frederiksberg 103,600 og Gen­ tofte Kommune 36,816. Det giver til­ sammen 715,711* Men dertil kommer en Oplandsbe­ byggelse af et ganske anderledes Om­ Byen og købte ind, (ligesom de natur­ ligvis ogsaa pudsede Vinduer og lagde i Kakkelovnen!). Tænk blot paa, hvor­ ledes Telefonen har forvandlet Kjø- benhavnerlivet i de 40 Aar! Politikén startede uden Telefon. Det er blevet sagt, at Hørup aldrig lærte at tale i Telefon. Det er nu ikke helt sandt. Han kunde godt, men konservativ i Vaner, som han i det hele var, brød han sig ikke meget om det, og den, der skriver disse Linjer, erindrer tydelig hans Nervøsitet en af de første Gange, han blev kaldt til Telefonen. Han kun­ de ikke rigtig finde ud af det. Bydren­ gen sagde til ham: „Det er forkert, Hr. Hørup, det er den anden Ende, De skal tale i,“ ♦ De uhyre og overvældende tekniske Fremskridt har ført os frem med en saa voldsom Fart, at en glubende Af­ stand nu skiller os fra det Samfund, der levede for 40 Aar siden, fra dets daglige Liv, dets Eksistensvilkaar og Virkemidler, lige saa vel som fra dets Tænkemaade og Opfattelse paa mang­ foldige Punkter. Unge Piger af det gode