S_NyCarlsberg_1846-1890

65

K A S S E MA L T G J Ø R E RI. I S M A S K I N E R

Tanke, saaledes at han endog ikke blot skjænkede Fonden det paa- gjældende Bryggeri Carlsberg, men den hele Eiendom tilligemed det til Sønnen byggede Bryggeri Ny Carlsberg. I 1877 reiste han til Paris og gjorde P a s t e u r s Bekjendtskab, og Aaret efter vandt han paa Verdensudstillingen i Paris »le grand Prix«. Han besøgte ved denne Ledighed flere Bryggerier* deriblandt G r u b e r ’ s i Strasbourg, hvor en af Bryggeriindustriens nyeste Frembringelser »det pneumatiske Kassemaltgjøreri« var i Virksomhed. Da han kom hjem, indrettede han strax et lille Kassemaltgj øreri til Prøve paa Carlsberg, og da han var tilfreds med Resultatet, ombyggede han i 1879 hele det ældre Loftmaltgj øreri til et Kassemaltgj øreri, hvorved den daglige Pro­ duction kunde forøges fra 80 Tdr. til 120 Tdr. Malt. Køllerne maatte ogsaa forøges, og en Etagekølle af ny Construction blev bygget. Paa Pariserudstillingen havde han seet Dampkjedler af Belvilles System, og da der nu var Brug for mere Dampkraft, bleve to Belville- kjedler anskaffede, som vakte megen Opmærksomhed herhjemme, hvor Rørkjedler endnu ikke vare almindelige. Ismaskiner af forskjellige Sy­ stemer havde allerede i mange Aar været i Brug i flere af Mellem- og Sydeuropas Bryggerier, men de arbeidede altfor kostbart. Det var først i de allersidste Aar, at Professor L ind e i Wiesbaden havde con- strueret en Maskine, som kunde tage Concurrencen op med Naturens Is. Det var den gamle S e d lm a y r i München, som var gaaet i Spidsen og havde indlagt en meget stor Lindemaskine i Spatenbrau. Da den fuldt ud svarede til Forventningerne, fulgte Jacobsen sin gamle Læremesters Exempel og indlagde to Ismaskiner paa Carlsberg, som besørgede baade Urtens og Øllets samt Gjærkjælderens Afsvaling. Han udtænkte her et meget sindrigt 83^6111 til baade at afsvale og rense Luften i Gjærings- kjælderen, idet han lod den passere en stærkt afkjølet Regn af Saltvand. Efter at der paa Ny Carlsberg var gjort Forsøg med Skiferkar og disse havde viist sig brugelige, erstattedes efterhaanden Trægjærings- karrene af Skiferkar. 10