S_NyCarlsberg_1846-1890

S Ø I L E G A A R D . L A B O R A T O R I U M

0 4

det blev da nødvendigt at skride til en Udvidelse af Bryggeriet. I 1873 indlagdes et nyt Bryggeriværk med en Productionsevne, der var halv­ anden Gang saa stor som den tidligere. Og samtidig begyndtes An- læget af fem nye Lagerkjældere, som bleve færdige det næste Aar, i hvilket ogsaa et nyt Dampkjedelhuus blev opført. Da i disse Aar Stenbruddene ved Faxe bleve samlede til en bedre Drift, modtog Jacobsen med Glæde det nye indenlandske Bygnings­ emne. Han havde allerede i Halvtredserne med Forkjærlighed anvendt Kridtstenen fra Stevns til Udhuse, Hovedtrappen, Terrasser og til den italienske Pergola, nu byggede han i 1875 en Villa til sin Compagnon K o g s b ø l l e , heelt og holdent af Faxesteen, og Aaret efter opførte han af samme Materiale den græske Søilegaard, hvortil han med en sjæl­ den Forstaaelse af den doriske Stiil selv til den mindste Detail gav Tegningen. Søilerne havde dog fortjent et bedre Materiale. Den reneste helleniske Aand lyser ud af dem; men Stenen er hullet og porøs, den maatte spækkes og kittes i stor Udstrækning. T h e o p h i l u s H a n s e n havde ikke ganske Uret, da han med Hensyn til Anvendelsen af Faxe­ steen som Byggeemne meget vittigt bemærkede, at saa skulde man hel­ lere bygge det Hele af Kit! Bryggeriet havde siden Begyndelsen af Tredserne havt et lille che- misk Laboratorium, som dog ikke havde været til nogen synderlig praktisk Nytte; det var kun bleven benyttet til tilfældige Undersøgelser. I 1875 indrettedes et virkelig videnskabeligt Laboratorium, som fik Plads i den »søndre Lagerbygning« fra 1855, og som skulde blive Ud­ gangspunktet til noget særdeles Stort. I Mai Maaned 1876 meddelte Jacobsen sin Søn, at han havde i Sinde at stifte en Fond paa en Million Kroner, »Carlsberg Fonden«, og gjorde ham bekjendt med den paatænkte Fundats. Sønnen modtog med Varme denne Tanke og tilføiede, at han syntes, at Faderen kunde skjænke Fonden Bryggeriet med, Jacobsen svarede dertil, at dette havde han ikke tænkt sig; men som bekjendt realiserede han senere denne