S_NyCarlsberg_1846-1890

P R I M I T I V E R E G N S K A B S F O R H O L D 55 i et Bryggeri uden at søle sig til. Dette kunde den ziirlige Mand ikke finde sig i. Det lykkedes ham at sætte Reenlighedskravet i Høisædet og gjennemføre det med en saadan Gonseqvents, at Carlsbergs voxende Berømmelse snart ligesaameget skyldtes Kogsbølles aldrig før sete Reen- lighed som Jacobsens smukke Constructioner. Da Jacobsen i Tredserne tog meget activ Deel i det offentlige Liv, overlod han trygt Ledelsen af Bryggeriet til Kogsbølle; ja han kunde i 1862 rejse fire Maaneder til Italien, uden et Øieblik at frygte, at Noget kunde blive forsømt. Medens Bryggeriets Drift ikke lod meget tilbage at ønske, kan det Samme ikke siges 0111 den forretningsmæssige Deel. Jacobsen var Intet mindre end Forretningsmand i Børsforstand. Det behøvedes ganske vist heller ikke, Der var ingen nævneværdig Concurrence, Ølsalget var contant. Øllet udkjørtes om Morgenen Ira Bryggeriet, og 0111 Eftermid­ dagen var alle Pengene i Kassen. Aarets Regnskab afsluttedes den 30. September uden udestaaende Fordringer og uden Tab. Skippere og hvem der ellers bestilte 01 paa Kontoret, betalte det forud. Kontoret, som stadig har været i den gamle Bryggergaard i Bro­ læggerstræde, var paa anden Sal. Naar det blev mørkt og den lille Olielampe paa Trappen ikke brændte, og det var ofte Tilfældet, maatte man føle sig frem for at komme derop. Der var kun een Mand paa Kontoret, en overordentlig hæderlig, men lidt cholerisk Herre, og naar han gik hjem til Middag eller Aften, kunde man skrive sin Bestilling paa en lille Tavle, som hang paa Døren. Naar det nu hændte, at der var trang Tid paa 01 eller at Tavlen var fuld, slettede ganske simpelt de sidst Kommende de førstes Bestillinger ud og skrev deres egne i Stedet. Ved paa denne Maade at reducere Bestillingernes Antal op- naaede de at faae saameget større Chancer for at komme i Betragt­ ning. Som Regel slap Øllageret op hvert Aar temmelig tidligt paa Som­ meren, saaledes at Publicum i flere Maaneder maatte undvære 01. Jacobsen havde en næsten uforklarlig Ulyst til at forstørre Bryggeriet,