S_NyCarlsberg_1846-1890

5 6

U V I L L I E M O D P E N G E S P E C U L A T I O N

og de Udvidelser, som efterhaanden skete, stode aldrig i Forhold til Efterspørgslen. At benytte dette Forhold til at forøge Prisen kunde dog aldrig falde ham ind. Tværtimod. Da han i nogle Aar havde havt en særlig god Fortjeneste, og ikke havde Noget for, som han skulde bruge Penge til, satte han uden videre Prisen pr. Tde. ned fra tolv Daler til ti Daler. Hans eneste daværende Concurrent kom styrtende ud til ham og besvor ham dog endelig ikke at gjøre et saa unødvendigt Skridt. Den brave Mand var en stor Børsmatador men en udpræget Penge- Plebeier, som havde anlagt sit Bryggeri for at tjene Penge derved, men han var selv aldeles ikke Brygger. Jacobsen forklarede ham, at Fortjenesten endnu med ti Dalers Prisen var meget god, og at der ikke var Grund til at lade Publicum betale Varen for høit. — Børsmanden indvendte, at saa maatte man hellere sætte sine Penge i Fonds. — Jacobsen svarede, at det var hans Opgave at brygge 01 saa godt og billigt som muligt, og athan vilde blive ved dermed for sin Fornøielses Skyld, selv 0111 han slet Intet skulde tjene. — Denne Tankegang laae over Børsmandens Hori­ zont; men Jacobsen morede sig kostelig over den stakkels Mand, som havde lig g e t et Bryggeri og hellere vilde sætte sine Penge i Fonds, naar disse gav bedre Udbytte. At Jacobsen foragtede al Pengespeculation og med Afsky saae paa ethvert Børsjobberi, var en Selvfølge. Een Gang kom han, rigtignok uforvarende, paa gale Veie. Han havde ladet sig overtale til at være Medstifter af en Bank, men han forstod sig saa lidt paa »Gründung«, at han ikke havde opfattet, at naar Actierne lød paa 100,men skulde betales med 110, saa var det, fordi Stifterne skulde tjene de tipCt. Han blev rasende paa den Mand, forøvrigt hans gode og ellers høit- agtede Ven, som havde faaet ham med her, og skyndte sig at give sin Gründer-Andeel til et offentligt Formaal. Saadanne Penge vilde han ikke have i sin Kasse.