S_Københavnerliv_1883-1894
18 86
Noter og Nyt i Aarets Løb
Telefonsamtale paa lang Afstand. Nye interessante Forsøg. T elefonsamtale mellem København og Paris er nu, hvad Afstanden angaar, ikke længer nogen Umulig hed. Belgieren van Rysselberghe h a r nylig i Amerika anstillet Forsøg med Telefonering mellem New York og Chicago — det vil sige paa en Af stand som mellem Berlin og Rom og noget længere end København— Paris, og Ordene lød saa tydelig, som om den svarende havde siddet i samme Stue og ikke 160 Mile borte. Det er ogsaa meget interessant, at van R. ved denne Lejlighed benyt tede en almindelig Telegrafledning, og at Telegraferingen ikke blev i mindste Maade fo rstyrret ved Tele fonsamtalerne. Han tro r at turde paastaa, at man med Lethed gennem lignende Ledninger vil kunne tele fonere fra P aris til Peking, derimod desværre ikke f. Eks. mellem Berlin og New York, da det undersøiske Kabel hidtil ikke h a r vist sig egnet til Telefonering. Skønt det er r i
© e n ttp e ( p e 6 f ttt$ e 6 r o .
Elektrisk Lys paa Østergade.
meligt, at Telefo neringen i en nær Frem tid vil antage langt større Dimen sioner, end dens Opfinder h a r anet, vilde det dog være forhastet, om man af de omtalte F o r søg drog den Slut ning, at Telefonen om føje Tid vilde fortrængeTelegra- fen i Verdenssam kvemmet. Det er kun en Mulighed, som Forsøgene h ar godtgjort. Paa sto re Afstande kræ ver Telefonering nemlig Kobber- Ledninger, der er meget kostbare. En saadan Led ning f. Eks. mel lem P aris og Ber lin vilde fordyre Taxterne saa me get, at Publikum rimeligvis hellere holdt sig til den »gamle« Telegraf. Men teknisk er altsaaVanskelighe- d e r n e O v e r v u n d n e .
25. Juli 1886. Efter hvad vi erfare, paatænkes der af det bekendte F irm a Wood- horse & Rawson i London anlagt en elektrisk Lys-Anstalt paa Østergade, hvorfra de forskellige Butikker og andre Lokaliteter kunne forsynes med elektrisk Lys til Gaspriser. Dette Firm a h a r ogsaa i Udlandet oprettet saadanne Anlæg f. Eks. sidst i Hamborg. Kraften til F rem bringelsen af Elektriciteten tages om Dagen af en Gasmotor, og bevares i Akcumulator til om Aftenen og kom mer da til Anvendelse som elekrisk Lys, paa den Maade, at det afmaales og tildeles de forskellige Husbeboere. Forbrugskvantumet faststilles pr. Time og pr. Lampe igennem en Elek- tricitetsm aaler af ganske ny Op findelse. E lektriciteten kan holdes tilbage i Akcumulatorerne aldeles efter Ønske, saaledes at en Lampe lige saa godt brænder i 140 Timer, som f. Eks. 7 Lamper i 20 Timer. Ved Drejningen af en Hane kan til enhver Tid øie- blikkelig skaffes Lys, uden Hensyn til om Maskinen gaar eller staar. Hr. Johs. Mardhorst, Havnegade 19, Husets hervæ rende Repræsentant, vil stedse være til Tjeneste med alle ønskede Oplysninger. (D ags-Telegrafen).
- Du, ved Du hvad Forskel der egentlig er paa en Strømpe og en Tournure? — N æ -æ -æ hl Den ene haler man paa Læ ggen, den anden læ gger man paa Halen.
83
Made with FlippingBook