S_Københavnerliv_1883-1894

i 886

Kjøbenhavnske Sommerglæder er gaaet og Robert Watt rykket ind paa hans Plads, selv Kontrollørerne h a r faaet nye Uniformer og P jerrot- Volkersens Humør er bedre end nogensinde.

Saaledes er alt saare godt. Der er bare det kildne ved det, at P lanke­ væ rkerne og Grænseskjellene dom i­ nerer. Det er sn art ikke til at overse, hvor Magistratens nyindvundne Land begynder og Tivoli h ø rer op, men de

Svcmm ekunstnerer. Akej producerer sig uden for Tuborg H avn.

at han selv trods nogen h a r exploi- teret den Opfattelse, der gjorde hin Grand-Tip-tip- eller Navne-Onkel udødelig. Med Damp h a r han gjen- nemkrydset Evropa paa langs og paa tværs, befaret A tlanterhavet ja ­ get henover de amerikanske Rød­ huders Land, pløjet Nilflodens hel­ lige Vande og gjort Landgang paa den allernyeste Verdensdel. Man kan gjæ rne sige, at han til Dato h a r til­ bagelagt hele sin Bane pr. Damp. Ogsaa hans Pen er gaaet med Damp, n aar han gav sine livlige Rejse­ skildringer. — Lykken fulgte ham , og i de »fede Aar«, han styrede Folketeatret, hæv­ dede han ikke alene sin Plads, men gjorde gode Affærer, og netop da de m agre Aar stod for Døren, trak han sig ud af Spillet med en sikret Vin­ ding. Nyt Changement! P aa vort verdensberøm te Tivoli, Kjøbenhavns straalende Aladdinstempel, v ar det kommet til Krise mellem Bestyrelsen og Etablissementets udmæ rket dyg­ tige, man skulde tro uerstattelige Le­ der, og Krisen endte med Vakance. Atter h er faldt der en Orange ned til Lykkens Yndling. Han kom, saa og indtog Pladsen — E rik Bøgh. Den gamle Have pudses op. Tivoli er bleven fornyet og for- ynget: Terrænet er bleven ændret, Koncertsalen bygget om og gjort større, D irektøren Bernhard Olsen Hr. Akejs virtuose Kunststykker. Han ikke blot foretog Svømninger paa Ryg og Bryst, men arrangerede hele Paa- og Afklædningsscener i Van­ det, Tobaksrygning, Supée og Siesta sammesteds. Det v ar forbløffende behændigt.

Tivolis nye Direktør. Rejsende Journalist Theaterdirektør. — Tivoli-Leder. Robert Watt h a r i Lighed med Æ ventyrets Yngling, Aladdin, trods sin genuine Danskhed lidt uden­ landsk Blod i sine Aarer, ligesom han h a r lidt udenlandsk Klang i sit Navn. Hvor nær eller fjæ rnt han er i Slægt med den James Watt, der opfandt Dampmaskinen, skal jeg af Mangel paa genealogisk Sagkundskab lade usagt, men vist er det, at hans Stam fader v ar en Engelskmand, og Den svenske Svømmekunstner Akej foretog i Søndags en højst in ter­ essant Opvisning i F arv andet uden­ for Tuborg Havn. De mange T il­ skuere, der dels opholdt sig i Baade paa Sundet, dels havde taget Opstil­ ling inde paa Land, fulgte spændt

Musikdirektør Balduin Dahl.

store Jo rd arb ejd er maa vel en Gang blive færdige; foreløbig er den gamle » 0 « bleven landfast med den ny Stormgade, og Vandet, der fordum beskyllede Tivoli-Øens stejle Skræn­ ter, er nu forvandlet til en stille Ind­ sø, der skal befares af Gondoler. Koncertsalen dobbelt saa stor som før. Medens det landskabelige Hele saa­ ledes kun er i sin Vorden, h a r P a r­ tiet omkring Koncertsalen og denne selv naaet Civilisationens og Fuld- endthedens Toppunkt. D irektør Bal- duin Dahl fø rer nu Sceptret i et af­ sluttet, harmonisk Arrondissement, om hvilket et evigt Kredsløb kan foregaa, medens han som Centrum staar urokkelig, om end ikke ube­ vægelig. Dog bliver det ikke muligt, saaledes som det h a r væ ret berettet, at faa den yndede D irigent at se fra en ny Side. Musiktribunen staar fremdeles op mod Salens Bagvæg, og gaar man hen mod denne for at faa et Overblik over Sal og Orkester ogsaa fra denne Side, ser man ikke Reversen af D irigentens Skjorte­ bryst, men det, der næsten er en lige saa k jæ rt: sin egen Person gjengivet i de fra Loft til Gulv sig strækkende Spejle, som man paa Afstand tager for det tomme Rum. Koncertsalen er baade i Højden og Bredden voxet saaledes, at den om­ tren t kan rumme dobbelt saa mange som før.

Tivoli-D irektør Robert W att.

84