S_Københavnerliv_1883-1894

i 8 8 y De reneMænd ■Bjørnson ogBrandes

Jeg tugter Gutten! 27. Jeg tugter hans lumpne Guttestreger, jeg holder fast ved ham selv — læg nu sam­ men hans Taktik lige fra det raa Overfald paa Frøken Grundtvig, til disse ottedaglige Triumfer, og vi h ar da vel foran os — ja behøver det egentlig at siges. Men den samme Mand er dog en af de rigeste Intelligenser af alle, som arbejder i Norden; hans Kunst vistnok den største. Og han h ar en Personlighed; Lys og Varme som faa; kaster et Billede, som ingen river ud af sin Sjæl, det en Gang h ar bøjet sig over. Bjørnstjerne Bjørnson. (Morgenbladet.) Georg Brandes hævder, at Sædeligheds- spørgsmaalet ikke kan behandles. 28. September. Spørgsmaalet kan ikke behandles, fordi Ordet ikke er frit. —Omhygge­ ligt h ar jeg undgaaet at opstille no­ gen Teori, men bestandigt h ar jeg forholdt mig kritisk til de Sædelig­ hedsbegreber, der løber Landet over. Selvfølgelig fordi jeg ansaa dem for falske, fordi jeg mente at sidde inde med højere og sandere Idéer om Sædelighed. Ikke desmindre lød det allerede i 1871 i Kor: Altsaa Parring i Flæng! Ikke des m indre lyder det nu i 1887 fra en Mand som Bjørnson: Jeg forstaar det, Brigham Young! og fra hans ene Protegée, F ru Ag­ gersborg: Aha, den almindelige Usæ­ delighed! og fra hans anden P ro ­ tegée, Frk. Grundtvig: Aha, det vold­ somme og ustyrlige Driftsliv, der kræver Kvinderne og Samfunds­ ordenen omdannet! Overfor mig personlig h ar man nu en Snes Aar igennem drevet den Sport at gøre mig til Usædelighedens Apostel. Er En saare skeptisk over­ for almene Moralregler og h a r han kun Respekt for den Moral, Enhver h ar formet sig indefra — saa kan han kun med dyb Uvilje være Vidne til Engledansen og Hallelujasangen om det Alter, hvorpaa Handsken hviler. Georg Brandes. 125

Bjørnstjerne Bjørnson som Kvindernes Ridder. Dydens og Ægteskabets Pris. 28. August. Politiken ønsker ikke »Dy­ dens og Æ g tesk ab ers P ris; jeg h ar længe set det, og at denne Del af vort Sam fundsarbejde ingen F rihed bør have. Men Politikens Smag i saa Hen­ seende er ikke lovgivende, og Forsøg paa Terrorism e — jo højere de vokser, desbedre. Bjørnstjerne Bjørnson. Hr. Bjørnson h a r den lø jer­ lige Opfattelse, at Frøken Grundtvig og hendes m and ­ lige og kvindelige B roderskab er Banebrydere — V idner — om lidte M artyrier. Alle disse fortræffelige Damer, der er ude at vidne for den gamle Katekisme med baade For- og Efternavne, de skulde være det Nyes Evangelister! Et forfulgt og lidende Broderskab! Det er dog Gudskelov ikke værre, end at de h a r Hof- og Stadsretten i Baghaanden, n aar det kniber med Argumenterne. — D er­ som Hr. Bjørnson havde Lejlighed til at se sig om i Danmark, vilde han baade i Hovedstaden og i P ro ­ vinserne se hele den kære Familie, der altid ligger paa Maven, n aar de officielle Dydskareter kø rer gennem Gaden — han vilde se dem der, hvor de hører til — i det hellige Kor til Dydens og Ægteskabets Pris. Og det kunde vel tænkes, at dette Selskab vilde lægge en liden Dæmper paa hans egen altfor hidsige Smag for den moderne Korsang. Politiken. Utrolig lumpent! Lad os gaa ove r til loyal Forhandling. 3. Sept. Jeg fastholder, at det Forsøg paa Terrorisme, som nu sidst gjordes mod Frøken Grundtvig og mig, ikke kan mistydes, og er utrolig lumpent. — Aldrig h a r jeg offenlig eller p ri­ vat givet mig ud for at have en »ren« Fortid. Skønt der maa gaas langt tilbage, er det dog dette, som BorgerligVielse. < * r a ti« V e j l e d n i n g Tirsdag, Tors-s day, Løntag 6—8 Eftm., Søndag 2— i. Voi»terbroo* Torv 51, 4, S. L. Ranaen. 8822

Sep

Moralen af BJØRNSONS Præken er klar: At »Europæerne« i n g e n har;

I d e r e s Hønsegaards-Politik i En sørgelig Medfart den gjerne fik,

Men derimod under et gjæstfrit Tag Den kom i » D a n s k e r n e s « Dueslag.

(»Punch«)

h a r givet mig Øjne at se med og Trang til at gøre det Ansvar levende for Slægten, som i min Ungdom endnu var dødt; jeg h ar prøvet at gøre min Skyldighed. — Lad os gaa over til en loyal Forhandling! Sagen er efter mit Skøn vor største. Bjørnstjerne Bjørnson. Dr. Georg Brandes svarer Bjørnson. Langsomt Hoved — Lægprædikant med hvidt, ikke ganske rent Slips. 11. Sept. B jørnstjerne Bjørnson forstaar nu nøjagtig saa lidt, hvad Dissenterne i Sædelighedsspørgsmaalet mener, som han for tyve Aar siden begreb, hvad de religiøse Dissentere vilde. Om tyve Aar maaske! Han er et ud­ mæ rket Hoved, men et saare lang­ somt Hoved. — Dengang var det Gudsbespottelsen, det gjaldt om at slaa ned; nu er det Usædeligheden. Dengang var jeg ukristelig og udansk, nu er jeg utrolig lumpen og Forræder. Nøjagtigt samme Udslag af samme mangelfulde Forstaaen og samme Lægprædikant-Temperament. Og stadigt ifører han som Polemiker alle sine Aandsbørn (de politiske Forsikringer som de harm fulde An­ klagere) det samme gejstlige, hvide, aldrig ganske rene Slips. Georg Brandes.