S_Københavnerliv_1883-1894

i 8 8 7

— Sædelighedsfejden

„D ansk Kv indesam fund6 re js e r en Debat om det sædelige L ig liedskrav . F r k . E l i s a b e t h G r u n d t v i g k r æ v e r i e t F o r e d r a g K y s k h e d a f M æ n d e n e . 17. Marts 1887.

tering og Fremstilling af h an s Me­ ninger, men det lykkes ham end ikke at vise, at Frk. G. i m indste Maade h a r m isforstaaet ham . De i A rtiklerne indeholdte Fornæ rm elser h a r Frk. G. tro et at burde besvare med Sagsanlæg, hvilket vi fuldstæn­ dig billige. Det synes desvæ rre ikke overflødigt at vise Dr. B., at ogsaa Kvinderne staa und er Lovens Be­ skyttelse. »Kvinden og Sam fundet«. Æresfornæ rmelserne mortificerede — Red. Hørup idømt 100 Kr. i Bøde. Dr. Georg B randes er bleven fri- kjendt for Æ refornæ rm elser mod Frk. E. Grundtvig, men Redaktør Hørup — som Ansvarhavende for »Politiken« — idøm t en Bøde af 100 Kr. og Sagens Omkostninger, da de paaklagede Udtalelser paa et P a r i Dommen angivne næ r »ved at sigte Frk. Grundtvig for Overtrædelse af det 8 de Bud, for falsk Citat, for P er­ fidi, Raahed i Tankegang, B rutalitet i Opfattelse og Æ reskjænderi, uden at dertil saas at foreligge nogen Be­ føjelse«, indeholdt en Overtrædelse af Straffeloven. De anførte Udtalel­ ser kjendtes døde og magtesløse. »Kvinden og Samfundet«. Kvinderne og Sædeligheden. Et Møde i Fremskridtsforeningen. 15. April. Ved kvindelig F rem skridtsforenings Møde i Rømersgade holdt Frk. Elisa­ beth Grundtvig det indledende Fore­ drag, og betonede stæ rkt, at Sæde­ lighedsfordringerne maa strammes. Frk. Futrup nedlagde en alvorlig Protest mod de revolutionære Mænd, der vil have mere F rihed. Vi Kvin­ der maa emancipere os og herske over vore Lidenskaber. Menneskene befinder sig vel ved Orden i Leve- maade, ved at nyde Mad og Drikke til bestemte Tider, det giver Ro og Hygge, saaledes ogsaa med Menne­ skets Drifter. F ru Agier fremhævede, at Slæg­ tens Slaphed hænger sammen med Mændenes altfor store E ftergiven for Kønsdriften. F ru Ankersen takkede paa Arbej­ derkvindernes Vegne Frk. G rundt­ vig og tilsagde sin Støtte til den fæl­ les Kamp. F ru Anne Brun opponerede mod den Skamplet, som Prostitutions- Beskyttelsen er, og F ru Meyer talte om de unge Tje­ nestepiger, hvis Sanselighed pirre- des ved de F riheder, deres Herskab ofte tillod sig overfor dem.

»Dansk Kvindesamfund« afholdt i Aftes et Møde for Kvinder alene i Blanchs Lokale, Linnésgade 25, ved hvilket Frøken Elisabeth Grundtvig indledede en Forhandling om N u­ tidens sædelige Lighedskrav. Frk. Grundtvig hævdede, at der var ved at ske en Forandring i den Samfunds­ bevidsthed, som h a r krævet Kysk­ hed af den ugifte og Troskab af den gifte Kvinde, mens man hverken h a r krævet Kyskhed eller Troskab af Manden. Der er noget forkert ved denne Ulighed, og nu hø rer vi ogsaa paa dette Om raade Raabet: Lige Ret for Mand og Kvinde. Men hvordan? Skal Kvinden følge Mandens Exem- pel og slappe Sædelighedskravet, eller skal Manden stille de samme strenge sædelige Krav til sig selv, som han nu stiller til Kvinden? Frk. Grundtvig fremdrog flere Udtalel­ ser, der efter hendes Opfattelse støt­ tede en Slappelse af Sædeligheden, saaledes af Arne Garborg og Georg Brandes, og opstillede det Spørgs- maal, om det virkelig vilde føre til lykkelige Tilstande, saafrem t »vi Kvinder lod Mændene drage os med ind i voldsom, ustyrlig Sanselighed«, og om ikke Kjønsdriftens ubundne Tilfredsstillelse vilde føre til F a­ milielivets Ophævelse. Frk. G rundt­ vig henviste til B jørnstjerne B jørn­ sons skarpt formulerede Renheds- krav til Mændene, bl. a. i »En Handske«, og endte med at fastslaa, at »der er altsaa Mænd, som siger os, at det nok er svært at tøjle Driften, men ikke umuligt, og disse Mænd taler af E rfaring lige saa vel som de andre«. Tilslutning til Frk. Grundtvigs Sædelighedskrav. Lad os holde Idealet oppe! vi Kvinder kunne ikke undvære det. Lad os vogte vor Skat, vor med­ fødte Blufærdighed. Vor sædelige Følelse danner netop Modvægten mod den paa andre Om raader over­ legne Mandighed. Fru Pauline Aggersborg. Vi have Drifterne, det kan ikke nytte at nægte det, men vi baade kunne og skulle beherske dem. — Askesen skulde, siger man os, gjøre de ugifte Kvinder dumme og de­ fekte. Frk. Grundtvig spurgte i den Anledning, om de ugifte Kvinder var dummere end de gifte. Uden at ville

Frk. Elisabeth Grundtvig, Sønnedatter af Biskop Grundtvig, frem trædende M edlem af »Dansk Kvindesam fund«, født 1856. sige de gifte Damer af m itB ekjendt- skab en Ubehagelighed kan jeg ikke nægte, at i min Kreds er Intelligen­ sen overvejende repræ senteret hos de ugifte; men det, antager jeg for øvrigt, er en Tilfældighed, og i det hele er den vist ligelig fordelt. Hvad det legemlige angaar, da kjender jeg dog selv i vor svagelige og n er­ vøse Tid flere ugifte Kvinder, der ligesom jeg selv kunne sige: Jeg fej­ ler ikke det ringeste, ikke en Gang en Smule M avekatarrh; jeg er et fuldstændig sundt Menneske — saa nogen ren Ødelæggelse kan et af­ holdende Liv dog ikke være. — Men Engle ere vi alligevel ikke! Frk. C. Sannom. Et Overfald! Frk. Grundtvig anlægger Sag mod Dr. Georg Brandes. Dr. G. Brandes h a r under Mærket »Lucifer« og G. B. i tre A rtikler i »Politiken«, betitlet »Engle«, »Det ottende Bud« og »Den sidste Udluft­ ning«, overfaldet Frk. E. Grundtvig i Anledning af det af hende paa Op­ fordring af »Dansk Kvindesamfund« holdte Foredrag om Nutidens sæde­ lige Lighedskrav paa en Maade, der gjør den berømte K ritiker liden Ære, og som viser, at hans Sind h a r væ­ ret fuldstændig ude af Ligevægt. Dr. B. kan ikke taale at høre sine Y trin­ ger gjengivet og imødegaaede, han sigter Frk. Grundtvig for falsk Ci­