S_Holbergtidens_København

Studiegården, Frue Plads

var relegation i tre år d .v .s . udelukkelse fra undervisningen, eller 14 dage i kælderen foruden 50 rigsdaler i mulkt og kårdens af­ levering til rektor. S tuden ter gik ligesom and re borgere med kårde ved siden, så de kunne forsvare sig i tilfælde a f overfald eller for­ ulempelse. K å rden forsvandt omkring 1770. I Konsistoriehuset holdtes fra 1681 tam pe rre tten , der havde sit navn efter de fire katolske fastedage, qu a tuo r tempora. På disse fire dage døm te tam pe rre tten i ægteskabssager. Bygningen med den svungne gavl er opført under Christian den 4. og istandsat 1666-67 a f Frederik den 3., hvorfor den bærer begge kongers våben. Til venstre ses en a f professorresidenserne. Den blev opført 1730 a f j . C. Krieger, men er siden blevet forhøjet. Længst til højre ligger auditoriebygningen, som ved »en Latinsk O ration a f den gang værende Rectore M agnihco Jo h an n e Gram - mio Solenniter paa nye« blev indviet efter b randen i 1728.

Den 1. jun i 1479 samledes en række lærde mænd i Frue K irke, og de valgte ud a f deres m idte en rektor. H ermed var Københavns Universitet stiftet. Mellem universitetet og kirken var der nær for­ bindelse. M an fejrede rektorskifte i kirken, og konsistorium, un i­ versitetets øverste ledelse, holdt møder her, ligesom der også en tid lang var ind rettet aud itorier, som brugtes ved undervisningen. Universitetet fik overdraget byens tidligere rådhus, som dog i 1537 overgik til Frue K irke og indrettedes til bispegård. Sam tidig blev universitetet flyttet til sin nuvæ rende'p lads på den tidligere bispegårds grund. Konsistoriehuset til venstre med kamgavlen er en rest a f den katolske bispegård, som blev opført omkring 1420, og som er den eneste a f universitetets bygninger, der er reddet uskadt gennem byens mange brande. Siden 1563 h a r konsistorium holdt sine møder i bygningens sal, mens to m indre kamre blev b rug t til universitetets kiste og som brevkammer. Huset, der er et a f Københavns ældste, er bygget a f munkesten, under taget løber et gesimsbånd og i højre side ses den takkede gavl. Facaden h a r fire vinduer i første etage, og tre spidsbuede v induer giver lys til kælderen, der er hvælvet. De seks hvælv ha r ribber a f formsten og hviler på to granitsøjler. Skorstenen på taget giver aftræk til en kamin, der er indm u ret i gavlvæggen. I kælderen blev i 1626 ind re tte t to fangehuller, det ene, bonde­ kælderen, til universitetets fæstere, det andet, studenterkælderen til de akademiske borgere. H er sad den sidste katolske bisp, Joach im Rønnow fængslet, inden han førtes til B låtårn. Når studenter blev anb rag t i kælderen var det som regel på grund af slagsmål og drukkenskab. I 1666 blev en student indsat, fordi han i et »Drikkehus med stor R aaben og Skrigen, Skjælden og K lam ­ meri« havde »givet stor Forargelse i det ganske Nabolav«. Straffen

Universitetets gård. T il venstre en professorresidens, og derefter Konsistoriehuset med fangekældrene bag de små, spidsbuede vinduer. Dernæst en bygning med svungen gavl opført under Christian den 4., og til højre auditoriebygningen. T il højre to studenter med lange kapper. De andre studenter bærer kjol og kårde.

54