S_Holbergtidens_København

Vor Frue Kirke

De to gårde i Nørregade (til venstre) ejedes omkring 1750 a f kammerherre von Støcken og Christen Knudsen, mens det sidste hus, der lå på den anden side a f Studiestræde, var Københavns bispegård, som stadig ligger på dette sted. Til højre for kirkens kor ses to sammenbyggede gårde, her boede provsten H. C. Biitzow og kapellanen Mads Hvidstendal. Husene med gavlen mod kirken er to professorresidenser, i den bageste på hjørnet a f Store K ann ike­ stræde boede Holberg fra 1740 til sin død i 1754, mens professor H. P. Anchersen boede i den anden. Ud mod Fiolstræde var der ved Holbergs residens, ligesom i vore dage, en m ur langs haven, hvor Holbergs kastanie voksede op.

Allerede omkring år 1200 lå der en kirke, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag, og et hund red år senere var kirken lige så stor som nu. Flere gange var kirken udsat for brand . Værst gik det i 1728, hvor den udbrænd te fuldstændig. K un en del a f muren i korets østparti blev skånet og indgik i den nye kirke, som blev indviet i 1738. Ganske vist stod også en del a f det gamle tå rn tilbage efter branden , og man prøvede at bygge det op, men det styrtede sammen under arbejdet i 1730. M an gjorde forsøget igen i 1733, men det styrtede a tte r sammen, og først i 1744 stod tå rn og spir færdige. Spiret var oprindelig tegnet a f Vincents Lerche, men det blev T hu rah , der leverede den endelige tegning, og som også opførte spiret. Øverst oppe blev opsat tre kroner, to kugler og en vindfløj med Christian den 6.s og Sophie Magdalenes monogrammer. K irken var 140 alen (ca. 87 m) lang og 48 alen (ca. 30 m) bred, og Pon topp idan oplyser, at tå rne t var 190 sjællandske alen højt, og det »er store Alne«, og a t der »findes i gandske Europa, ikke mange, uden maaske det i Strasborg eller Antwerpen, som ligne dets Høyde«. Ko ret var lavere end skibet og havde et m indre spir. K irkegården, som lå rund t om kirken, blev udvidet i 1699 ved køb a f en del a f Dyrkøb, som havde fået sit navn efter et værtshus i et a f husene. Mod Nørregade var kirkegården omgivet a f en mur, mens der var stakitværk på de and re sider. Ud mod Skindergade var der en kirkerist, der skulle hindre løsgående kreatu rer og andre dyr i at komme ind på kirkegården. U nde r den engelske belejring var Frue Kirkes høje tå rn en god skydeskive, og det lykkedes da også englænderne at sætte det i b rand med deres Congreveske b randbom be r den 4. september 1807. Snart stod tå rne t i lys lue, og den følgende dag styrtede det sam­ men. Ved genopbygningen 1811—29 genanvendte C. F. Hansen kirkeskibets mure, som var blevet stående, i sin nyklassicistiske kirke.

Vor Frue Kirke set omtrent fr a hjørnet a f Fiolstræde og Skinder­ gade. Kirkegården i forgrunden er det nuværende Dyrkøb. T il venstre bag kirkegårdsmuren ses husene i Nørregade. I baggrunden på den nuværende Frue Plads to sammenbyggede gårde, bolig fo r provst og kapellan, og til højre gavlene a f to professorresidenser.

53