S_Holbergtidens_København

in tet i billedernes udseende, der peger mod den ene eller den anden a f malerne som ophavsmand. Det kan således ikke udelukkes, at de for de fleste a f maleriernes vedkommende h a r været fælles om udførelsen, måske på den måde, at den ene ha r malet arkitekturen , mens den anden har malet bygningernes omgivelser og staffagen. Heller ikke maleriernes tilblivelse kan udredes nøjagtigt. Til mange a f billederne er b rug t forlæg i form a f stik a f bl. a. J . N. Schroder (nr. 6 , 7, 54 og 58), P. I. Grønvold og J . Fosie (nr. 57 og 71), Bartholomæus Roque (nr. 62, 63 og 64) eller stik fra Den danske V itruvius og Hafnia hod ierna (nr. 25 og 27). M an må for­ mode at malerne a f Pon topp idan , sam tidig med at denne bestilte billederne hos dem, fik udleveret det materiale, der skulle bruges som forlæg. Herefter har de lavet skitser efter forlæggene, hvorpå de h a r begivet sig til det pågældende sted for at notere sig farverne, og endelig h a r de evt. hjemme gjort malerierne færdige og sat staffagen på. I flere tilfælde h a r de kendt forlæg i form a f stik eller tegninger a f bygninger, der endnu ikke var færdigbygget, da de malede malerierne. Dette gælder således nr. 69 Vor Frelsers Kirke, hvis spir først fik sin forgyldte kugle i 1750, mens billedet er da te re t 1749. Malerne kan her have b rug t det stik, som T hu rah bragte i Hafnia hodierna, der udkom i 1748. Om alle malerierne gælder, at de viser byen i sommerhalvåret. Træerne er grønne, himlen klar med lette skyer og personerne er iklædt lette dragter. Med nogle få undtagelser præges de naivt malede billeder a f et dårlig t perspektiv, ubehjælpsom staffage og en flad, stiv gengivelse a f de afbildede bygninger og prospekter. Det er da heller ikke den kunstneriske værdi, der gør disse malerier til en enestående samling, men derimod deres kildeværdi for studier a f Københavns bygningshistorie og topografi. Spørgsmålet om bil­ ledernes au ten ticitet er derfor a f stor betydning. Som allerede nævnt er en del a f billederne malet efter forlæg, der stadig eksisterer. Denne gruppe billeder må derfor i almindelighed betragtes som

sekundære kilder. Da malerierne im idlertid viser bygningerne med farver, som kun i de færreste tilfælde kendes fra andre gengivelser, ha r de på dette om råde primær kildeværdi, selv om der foreligger forlæg. M ange a f malerierne er utvivlsomt malet eller i hvert fald skitseret på stedet uden forlæg, eller også malet efter forlæg, der ikke eksisterer mere, og de er således primære kilder, men i alle tilfælde må billedernes troværdighed naturligvis efterprøves. En sådan kildekritisk prøve h a r der ikke været mulighed for at gennemføre ved udarbejdelsen a f denne bog. N år jeg derfor i kommentarerne til billederne beskriver bygningernes størrelse, udsmykning og farver, henholder jeg mig til det, der kan ses på billederne, vel vidende at der kan rejses tvivl om billedernes autentiske gengivelse a f motivet. I alm indelighed er bygningerne i hovedtrækkene gen­ givet korrekt, men en nøjere granskning a f detailler vil sikkert af­ sløre visse mangler og unøjagtigheder. Om de to maleres liv er allerede berettet i det foregående kapitel. Visse nye oplysninger kan dog tilføjes. Det kan således fastslås, at Johannes R'ach var født i 1721 i København, og at han ikke som anført a f V ictor Hermansen døde i Holland, men at han blev gift der i 1755, vist nok i Amsterdam , at han i 1762 gik ind i den hol­ landske flåde og i 1764 kom til Batavia, hvor han avancerede til major. H an fortsatte med at tegne og male prospekter, blev medlem a f Det kongelige bataviske Selskab for Kunst og Videnskab, og døde i Batavia den 4. august 1783. Adskillige malede og tegnede prospekter fra hans hånd findes i samlinger i Holland og i de tidligere hollandske kolonier. Om Hans Heinrich Eegberg kan oplyses, at han var født i K alundbo rg og døb t der den 3. marts 1723. H an var søn a f skole­ holder Westi Hansen Eegberg og Valborg Aabye, og han endte som rådm and i Fredericia, hvor han døde i 1784, kort efter at hans tidligere kompagnon Rach var død på den anden side a f jo rd ­ kloden.

35