S_Holbergtidens_København

topp idan , grundlæggeren a f »Den danske Atlas« og udgiver a f flere and re topografiske værker, der h a r anvist R ach og Eegberg de motiver, de skulle male. Om beslutningen om at skabe den lange række a f topografiske billeder stammer fra kongen, eller det er Pon topp idan eller måske en helt anden, der er ophavsmand til ideen vides ikke, men arbejdet finansieredes a f kongen, og bil­ lederne indgik i den kongelige samling og forblev her, indtil de blev overgivet til Nationalmuseet. Af Partikulærkammerets udgiftsbilag fremgår, at prisen for p ro ­ spekterne var fast, 5 rigsdaler for maleriet og 3 mark for rammen. Erik Pon topp idan attesterede regningerne, og a f en tilføjelse på en a f dem ses, a t der må være opstået diskussion om prisen, idet Pon topp idan udtaler, at »... ovenstaaende Priis er a f deres Kongl. Majest. baade accorderet, som og betalt for alle de andre Stycker«. Samme dag fremhæver han på en anden regning, at prisen er »meget billig«. M alerne h a r åb enb a rt været mere leveringsdygtige, end man havde forestillet sig, da accorden blev sluttet, og skulle derfor have et lang t større beløb, end man havde regnet med. Regningerne, der er skrevet a f malerne selv, er for de flestes ved­ kommende udfærdiget på tysk, men enkelte er dog skrevet på dansk. V ictor Hermansen nævner, at billederne er fremgået a f et sam ­ arbejde mellem de to malere »paa en M aade, som man næppe kan klare uden mere Besvær, end Opgaven frister til«. Det vil sikkert være meget vanskeligt overhovedet at klarlægge, hvorledes deres samarbejde h a r formet sig. Regnskaberne viser, at Eegberg kun har fået betaling for nogle ganske få a f malerierne, og han alene har kun signeret 2 malerier, mens hovedparten , ialt 60, er signeret af både Rach og Eegberg. Rach , som fik betaling for ialt 65 malerier, har kun signeret 6 alene, mens 4 er usigneret. M an kan altså ikke af regnskaberne udlede, om alle malerierne er malet a f clem begge i fællesskab, eller om en del a f dem er malet a f dem hver for sig. Selv om der er visse forskelle i malemåde, farvevalg og staffage, er der

Plads, nr. 60 Citadelskirken og nr. 61 Ø sterport, slutter N ational­ museets eksemplar sig im idlertid både i udførelsen og med hensyn til påskrift og signatur tæt til resten a f billedrækken, og det er derfor Nationalmuseets eksemplarer, der er gengivet her. De to sidste billeder i Bymuseet viser begge nr. 7 Gammeltorv med Rådhuset, et motiv som også er b land t Nationalmuseets billeder. N ational­ museets eksemplar er uden påskrift og signatur, og billedet ad ­ skiller sig stærkt i farveholdning og udførelse fra rækkens øvrige billeder. Det samme gør Bymuseets to billeder, idet det ene er malet på træ, og det andet både i farver og udførelse m inder meget om Nationalmuseets billede, men da det på bagsiden a f lærredet ha r påskriften »Det Gamele Torew«, malet med samme hånd som på Nationalmuseets billeder, er Bymuseets billede b rug t som forlæg for gengivelsen her i bogen. De 72 malerier viser hovedparten a f datidens bemærkelsesvær­ dige bygninger i København , men det er påfaldende at en del op­ lagte motiver mangler. Dette skyldes tilsyneladende ikke, at bille­ derne er forsvundet, men at de rimeligvis aldrig er blevet malet. I regnskaberne findes i hvert fald ingen oplysninger om andre malerier a f denne a rt a f Rach og Eegberg. M an kan derfor, omend med nogen usikkerhed gå ud fra, at de ikke har leveret andre male­ rier a f denne art til kongen. Som eksempler på bygninger, man kunne forvente at finde b land t Københavnsbillederne kan nævnes Rosenborg, Garnisons Kirke, kommandantboligen i Kastellet, Nyholms Hovedvagt, Kommunitetsbygningen i Nørregade, Borchs Kollegium i Store Kannikestræde og flere andre. Disse mangler kan man im idlertid næppe laste de to malere for, idet de ikke selv valgte deres motiver. A f et p a r a f deres regninger fremgår, som også bemærket a f V ictor Hermansen, at de billeder, de malede, var » ... de Prospect-Stykker som ere forferdiget for Hans Kongel. Mayestæed efter hans Høyærværdighed H r. Pro­ fessor Pontopidans anviisning«. Det er således biskop Erik Pon-

34