S_Holbergtidens_København

Lysthuset ved Dokken

1750 købte mægler Carl W ilder Bjørns Plads. Carl W ilder og især sønnen Lars W ilder fortsatte med skibsbyggeri og handelsvirksom­ hed, og efterhånden udviskedes m indet om Bjørn. F ra slutningen a f 1700-årene kaldtes pladsen med sit nuværende navn, Wilders Plads. Huset til højre er en a f de bygninger, der hørte til dokken, og som lå parallelt med S trandgade. Mellem de to bygninger ses i bag ­ grunden Den kongelige Grynmølle, og på pladsen arbejdes der med svært tømmer til skibsbyggeriet.

En a f Christian den 6 .s få adspredelser var at følge arbejdet på orlogsværftet og at overvære stabelafløbningerne. Da tørdokken var ved at være færdig, gav han i 1738 flådens øverstkommanderende Frederik Danneskiold-Samsøe ordre til at lade bygge en pavillon på værftets g rund ved siden a f dokken. Lysthuset var en toetages bygning med fladt tag omgivet a f en balustrade, så man i godt vejr kunne opholde sig her og nyde ud ­ sigten ud over havneløbet og byen. O p til indgangsdøren førte en lav trappe, og på hver side a f den tofløjede dør stod en søjle, der bar en trekan tfron ton med kongens monogram . Indgangspartiet var forsynet med et tå rn , hvorfra det kongelige splitflag vajede. Byg­ ningens vinduer ser ud til at være hollandske skydevinduer, og bygningen er da også blevet tilskrevet Philip de Lange, uden at det med sikkerhed kan siges, om det er ham , der har bygget den. Da pavillonen stod færdig, skrev m a rinein tendan ten til kongen, at han havde ladet bygge et hus, »hvori Eders Kongelige Majestæt bequemmelig kunne være, n aa r det allernaadigst m aatte behage Eders Majestæt at see noget Skib indsætte eller udhale a f Dok­ ken ...«. Da dokken blev indviet den 26. maj 1739, overværede de kongelige skuespillet, og bagefter var der kongeligt taffel i pavil­ lonen. På billedet ses pavillonen fra dokken, der lå om tren t ud for Bådsmandsstræde. Til venstre ses havneløbet mellem Christians­ havn og den nuværende Havnegade på Københavnssiden. Et orlogsskib m anøvrerer ud for agent Bjørns Plads, hvor storkøb­ manden Andreas Bjørn i 1735 havde anlagt Københavns første private skibsværft. I løbet a f femten år byggede han her op mod et halvt hundrede skibe, såvel koffardi- som orlogsskibe. Det store område, der delvis stod under vand, da han købte det, lod han ind- pæle og fylde op, og det fik navn efter ham , men efter hans død i

Christian den 6. lod bygge et lysthus ved siden a f dokken, så de kongelige bekvemt kunne overvære stabelafløbningerne. T il venstre bolværket ud mod havneløbet, i baggrunden i midten Grynmøllen og til højre en a f skibsværftets værkstedsbygninger .