S_Holbergtidens_København

Dokken på Christianshavn

I 1681 begyndte Christian den 5. bistået a f bl. a. Ole Rømer at lade en tørdok udgrave på Bremerholm ved siden a f den lange reber­ bane. Inden man var blevet halvt færdig, brød væggene sammen, og den store udgravn ing fyldtes med vand. M an prøvede endnu en gang nogle år senere, men a tte r uden held. Først da den energiske og dygtige planlægger Frederik Danne- skiold-Samsøe kom til, lykkedes det at få bygget en tørdok. I 1734 erhvervedes en stor g rund nord for Asiatisk Kompagnis Plads i S trandgade på Christianshavn. Sælgeren var købmanden H erm an Lengerken Kløeker (se nr. 55), og leder a f arbejdet blev en indkaldt tysk vandbygningsingeniør Jo h a n H einrich Dum reicher. Den 25. maj 1739 blev der for første gang åbnet for portene, så vandet kunne strømme ind i dokken, og den indviedes den følgende dag med kanonsalut og i overværelse a f de kongelige og en mængde tilskuere. For at vise dokkens anvendelsesmuligheder havde man bygget en brigan tin, en særlig form for brig, i dokken, og da vandet var løbet ind, stod skibet ud for at give plads for et 90-kanoners orlogsskib »Christianus Sextus«. Det store krigsskib blev halet ind i dokken, som blev pum pe t tom, så man kunne gå i gang med eftersyn og reparation . Inden man hk bygget tørdokken, var reparation a f et større skib en vanskelig sag. Skulle man udbedre noget under vandlinien, var det nødvendigt at trække skibet på land og kølhale det, d.v.s. lægge det om på siden. Der skulle meget mandskab til og mange taljer og trosser, nå r de store, tunge skibsskrog skulle hyttes på landjorden. Det var derfor ikke så underligt, at en tørdok, hvor fartøjet kunne sejle ind og blive stående, når dokken var pumpet tom, vakte be­ undring i samtiden. T hu rah udtrykte sin begejstring ved at udtale,

at dokken var »i sit Slags det kunstigste og kostbareste Verk, som D anm ark nogensinde h a r seet, og brag t til Veye«. Nok tog det lang tid og kostede stort besvær at bygge dokken, men så holdt den til gengæld også længe. I 1807, da englænderne sejlede bort med den danske håde, ledte de efter dokkens bundventil for at ødelægge den, men forgæves. Dokken var i funktion i næsten to hundrede år, og først i 1918 blev den nedlagt. På billedet ses dokken ude fra havneløbet. Et skib ligger i den vandfyldte dok, som blev tøm t ved hjælp a f et pumpeværk, der var anb rag t i det høje pumpehus til højre for dokken. 441 højre ses Asiatisk Kompagnis Plads, hvor et tremastet skib ligger fortøjet, og et a f Strandgades renæssancehuse med svungne gavle skimtes til højre lige under den hyvende fugl. 4 il venstre for dokken ligger Det kongelige Lysthus (se nr. 67) og længst ude til venstre ses gavlen a f Den kongelige Grynmølle.

Dokken i Strandgade set fr a havnen. T il højre Asiatisk Kom­ pagnis bygninger og havn. Dokkens pumpeværk var indrettet i den høje bygning til højre fo r dokken. T il venstre Det kongelige Lysthus og Grynmøllen.

169