S_Holbergtidens_København
Kadetakademiet, Fredericiagade 24
landkadetterne overtog det gamle O perahus, som i 1769 blev om bygget a f C. F. Harsdorff. Ved den lejlighed blev huset forhøjet med en mezzanin, så det fik tre etager. Da bygningens højde ikke blev ændret, m å tte H a rsdo rff sænke anden etages v induer, gøre porten lavere og fjerne dens trekan tede fronton. Trods dette store indgreb lykkedes det for H arsdo rff at give bygningen et harmonisk udseende. Porten er senere blevet m u ret til. K ade tte rne forblev her til 1861, da der indrettedes ingeniør kaserne. Efter Christiansborg Slots b rand i 1884 blev Rigsdagen husvild, og det gamle Operahus blev derfor for en tid ind rettet til rigsdagsbygning. I 1918 flyttede Rigsdagen tilbage til Christians borg, og huset h a r siden da været sæde for Østre Landsret.
Det kongelige operahus ved Sophie Amalienborg brændte i 1689. Frederik den 4. byggede en halv snes år efter b randen et nyt, meget større operahus i det ubebyggede, parkagtige om råde nord for byen. Der ha r hersket tvivl om hvem der har tegnet bygningen, men det menes nu fastslået, at det va r J . C. Ernst, der 1701-02 stod for opførelsen. Bygningen, som eksisterer endnu, ligger med gavlen mod Bredgade og facaden mod Fredericiagade, der tidligere kaldtes først Kadetgade, siden Akademigade. F ra det svære kampe stensfundament rejser tolv pilastre sig. De er i »stor orden«, strækker sig over begge bygningens høje etager op til den vældige hoved gesims. M urfladerne mellem pilastrene er mønstermurede efter italiensk forbillede med røde og gule sten. M id trisalitten h a r en stor trekantfronton uden udsmykning, men med et ovalt vindue. Porten h a r en magtfuld portal med et tredelt vindue over. De små tagvinduer eller kviste røber at loftet er opdelt i flere etager. Operahuset åbnedes den 23. oktober 1703 med en italiensk opera »Il Gige fortunato« med den danske undertitel »Den lykkelige Mads«, og ved samme forestilling opførtes også Molières »Amphi tryon«. Af regnskaberne ses, at billedhugger Svend Lorentz Iversen havde fået 12 rigsdaler for »at udhugge Jup ite rs Ø rn , Mercurs Stav og 2 Kulisser med Jup ite rs Tordenstraale«, alt sam men til brug for Molières stykke. Leder a f truppen der agerede, var franskmanden René Montaigu. Allerede i 1708 ophørte forestillingerne i Operahuset. I 1717 besluttedes det, at bygningen skulle indrettes til Landkadet- akademi, o g i 1718-21 foretog Ernst ombygningen. I 1728 flyttedes søkadetterne fra Gammelholm også til Operahuset, som derefter var kadetakadem i til 1768, da man havde planer om at adskille de to værns kadetter. Efter forskellige omflytninger endte det med, at
4 /
Frederik den 4. lod 1701—02 J . C. Ernst opføre et operahus ved den nuværende Fredericiagade. Allerede i 1708 ophørte fo re stillingerne, og i stedet indrettedes skole fo r landkadetterne. Bygningen, som nu huser Østre Landsret, blev i 1769 ombygget, og en ekstra etage fø je t til, uden at husets højde ændredes.
1 5 0
Made with FlippingBook