S_Holbergtidens_København

Grev Danneskiold-Laurvigs Palæ, Store Kongensgade 68

lejlighed blev frontonen nedtaget, men den blev indm u ret i gå rd ­ facaden, hvor den stadig kan ses. Huset til venstre er det yderste i den husrække, der lå på Fre- derikskirkens grund. H er nedlagdes den 30. oktober 1749 g rund ­ stenen til den store kirke, som man arbejdede på i 12-14 år, men som aldrig blev fuldført. K o rt efter at billedet blev malet, rykkede håndværkerne ind på pladsen, og beboerne m åtte i de følgende år høre på støjen fra marmorsavene, som gik fra morgen til aften. I disse år ejedes huset a f oberstlø jtnan t Taude , som inden han hk sit eget hus en overgang boede hos sten- og billedhuggeren Diderich Gercken, som ejede et hus i Store Kongensgade oppe ved Kongens Nytorv.

Dette store palæ kaldes på Geddes kort fra 1757 for »Grev Laurvigs Baggaard«. Denne tilsyneladende misvisende betegnelse skyldes, at det palæ, greven boede i, lå i samme karré, men ud mod Bredgade. Det var det nuværende Moltkeske Palæ eller Håndværkerfor­ eningen. Palæerne lå således med ryggen mod h inanden , men selv om grundene havde forskellige m atrikelnum re, udgjorde de et hele, forbundet ved byens største private haveanlæg. Over muren til venstre ses nogle a f træerne i haven. Bygningen er et a f de få adelspalæer, der blev opført i København i 1740’rne. Det menes, at J . A. Soherr, der i 1730’rne var Haussers konduktør på Christiansborg, ha r stået for opførelsen, der blev af­ sluttet omkring 1745. Huset h a r en trefags m idtrisalit med halvrund fronton, hvori ses ejerens våben. M id tpa rtiets nederste etage har kvaderfugning, der går igen på de to yderste pilastre, og omkring vinduerne er der svære rammer. T h u rah fortæller, at palæet »foruden en hoben gode brugbare Værelser, indbefatter H e rr Grævens store Jern=Magasin, som af Je rn -G rub e rn e i Hans Grævskab i Norge forsynes«. Grevskabet var Laurvig i Norge. Det var et a f de største norske godser, oprettet af Frederik den 3. i 1671 til sønnen U lrik Frederik Gyldenløve, der var statho lder i Norge 1664-1699. H an interesserede sig for bjerg­ værksdrift og ejede både je rn - og kobberværker, som han efter­ hånden hk til at give et godt udbytte. Hans søn Ferd inand Anton Danneskiold-Laurvig arvode godset og m inerne, og hans jernop lag bestod for en stor dels vedkommende a f norske jernovne, som gennem hans forretning spredtes over hele Danmark . Da hans slægt uddøde i 1783, overgik godset til slægten Ahlefeldt, og ved ophævelsen a f lenene i 1817 blev det udstykket. Palæet er bevaret, men forhøjet med en etage i 1882. Ved denne

Grev Danneskiold-Laurvig ejede i 1740'rne både det senere Moltkes Palæ i Bredgade og hele arealet ud til Store Kongensgade, hvor han omkring 1745 opførte det palæ, der ses på billedet. Det blev kaldt »Grev Laurvigs Baggaard«, fo rd i det lå bag det store palæ i Bredgade, men var trods navnet en anselig bygning.

■49