S_Holbergtidens_København

foranstaltning, som gav dansk korn en monopolstilling i Norge, og som medførte prisstigninger og kornmangel i dette kornfattige land. Det religiøse liv prægedes a f pietismen, en vækkelsesbevægelse, der opstod i Tyskland, og som allerede i Frederik den 4.s tid havde b red t sig til D anm ark . U nd e r Christian den 6 . fik den trods de ortodokse præsters modstand stor magt ved hoffet, hvorfra den ved eksemplets magt, men mest ved påbud og forordninger bred te sig til vide kredse. I 1735 udstedtes en sabbatsanordn ing , som ganske vist afløste en ældre og strengere helligdagsforordning, men som dog greb dyb t ind i borgernes dagligliv, bl. a. ved at påbyde flittig kirkegang. De, der var forsømmelige hermed — og dette ind- berettedes a f præster eller naboer —truedes med bødestraf eller endog med at blive stillet i gabestok uden for kirken. Visse for­ lystelser blev forbud t på søn- og helligdage, og der blev skredet ind mod »drukkenskab, fylderi og overdådighed«. I 1736 udstedtes således en forordning med forbud imod luksus. I løbet a f to år skulle alt guld eller sølv være fjernet fra d rag te rne, og svære silke­ stoffer, kniplinger, perler og d iam an te r m å tte heller ikke mere bruges. Folk uden rang m å tte bære lette og stribede silkestoffer, men håndværkere og kælderfolk m å tte ikke bruge disse stoffer, og tjenestefolk m å tte kun bære, hvad herskabet forærede dem. Samme år indførtes en helt ny foranstaltn ing : konfirmationen, som eksisterer endnu, og som må ses i sammenhæng med pietismens store interesse for undervisning og oplysning. Det puritanske og fromme i pietismen tiltalte Christian den 6 ., men dog ikke mere, end at pietistiske præsters fravigelser fra det danske kirkeritual blev påtalt. For bedre at kunne overvåge præster og menighed op­ rettedes i 1737 et »Generalkirkeinspektionskollegium«, der tog sig a f alle klager over forsømmelser i gudstjenesten. Selv om pietismen ved de nævnte påbud lå som en tvang over landet og fremkaldte meget hykleri, var der dog ved siden a f frorn-

Merkantilismen stemte udmærket overens med enevælden. De var begge udtryk for en centraliseringstendens, som skulle styrke staten og skabe en økonomisk enhed. S taten greb regulerende ind på så godt som alle om råder, snart for at fremme, snart for at hæm­ me udviklingen. N år virkningerne a f alle disse indgreb ofte blev mindre end forventet, skyldtes det, at den enevældige stats ad ­ m in istrationsapparat trods alle centraliseringsbestræbelser ikke fungerede tilstrækkeligt effektivt. M an manglede oversigt over for­ holdene, og ofte modarbejdede de forskellige foranstaltninger h inanden , ligesom man også tit støttede urealistiske planer, hældte store summer i fremmede projektmageres luftkasteller og hindrede sunde, velovervejede foretagender i at komme til udfoldelse. Merkantilismen betrag tede landb ruge t som »Grundvolden til et Lands Velfærd, samt Borgerens Næring og K jøbmandens Handel.« Landb ruget, der beskæftigede langt den største del a f befolkningen, var gennem hele den første halvdel a f 1700-årene ram t a f en dyb t­ gående krise, der havde både indre og ydre årsager. På grund af udenlandsk konkurrence svigtede afsætningen, og priserne faldt, så de i 1730’rne var lavere, end de havde været i den foregående snes år. I 1739 var der misvækst, og i 1745 kostede en kvægpest bønderne i tusindvis a f køer. En anden af årsagerne var, at der var mangel på arbejdskraft på landet, fordi byerne trak bondebe­ folkningen til sig. Godsejerne havde vanskeligt ved at holde bønder­ ne på gårdene og pålagde dem, der blev tilbage endnu hårdere byrder, end de havde haft før. Herved ansporede de endnu flere til at flygte væk, og for at holde på dem, fik godsejerne i 1733 gennem ­ ført stavnsbåndet, der på en gang skulle sikre den fornødne arbejds­ kraft til godserne og mandskab til den nationale hær. Endelig led landb ruget under stor mangel på kapital, som bl. a. genopbygningen a f København efter b randen i 1728 var med til at fremkalde. For at hjælpe landb ruget udstedte man i 1735 forbud mod indførsel a f korn fra ud landet til D anm ark og Sydnorge, en

10