S_Holbergtidens_København

København i i74o ’rne A f Poul Strømstad

deles gunstig for den danske handel, som kunne udfolde sig nogen­ lunde uh ind ret trods de usikre tilstande på havene. Figesom i de andre europæiske lande prægedes Danmarks økonomiske politik a f de merkantilistiske ideer. Den enkelte stat skulle søge at vinde magt og indflydelse ved at have en gunstig han ­ delsbalance overfor ud landet. M an ønskede at ligge inde med en stor pengebeholdning, som bl.a. kunne bruges til betaling a f de hærstyrker, som man inden de nationale hæres opståen m åtte hverve i tilfælde a f krig. For at fremkalde den gunstige handels­ balance støttede man den indenlandske produktion og handelen, så disse erhverv kunne bringe fremmed valu ta og ædelmetaller til landet. I praksis beskyttede man den danske produktion mod uden ­ landsk konkurrence ved at lægge høje toldafgifter på fremmede va­ rer eller ved ligefrem at udstede indførselsforbud imod varer, der kunne fremstilles her i landet. Desuden indkaldte man dygtige udenlandske håndværkere og fabrikan ter for at nyde godt a f deres viden og erfaring, og endelig ydede man støtte i form a f tilskud, lån eller privilegier til alle, der ville fremstille varer, der kunne ekspor­ teres og derved bringe penge til landet. For at udnytte den fordelag­ tige neutralitetsstilling oprettedes danske handelskompagnier, i 1732 f.eks. Asiatisk Kompagni, som handlede på Indien og Kina. Selv om mange a f de hjemførte varer afsattes i København, blev store 'mængder dog videresolgt, og en omfattende transithandel foregik over København , hvor en velhavende købmandsstand op­ stod. Ofte forarbejdedes varerne i København, før de sendtes videre, som f.eks. sukker, der hentedes hjem fra Vestindien, men raffineredes på sukkerhuset i København. For at gøre det lettere for erhvervslivet at fremskaffe kapital til nye foretagender oprettedes i 1736 K u ran tbanken , som i en årrække ved lån til en lav rente var med til at øge den økonomiske aktivitet.

Tiden K øbenhavn var i m idten a f 1700-årene Nordens største by med sine ca. 80.000 indbyggere. Den var hovedstad i et rige, der strakte sig fra Nordkap til Elben, og den var residensstad for den ene­ vældige konge, Frederik den 5. Selv om dobbeltmonark iet D anm a rk—Norges territorium var udstrak t, var dets folkemængde lille, og dets politiske og økonomiske styrke ringe. Dette bevirkede, at D anm ark udenrigspolitisk måtte balancere mellem stormagterne. Det diplomatiske intrigespil mel­ lem de europæiske hoffer trivedes godt og nåede i denne periode et højdepunkt. Så længe England og Frankrig stod sammen, holdt D anm ark sig til dem, men omkring 1730 kom det til et brud mellem disse to stormagter. England allierede sig med Rusland og Østrig, og da D anm ark indgik forbund med disse to lande, knyttedes det også nærmere til England. Forholdet til Sverige og den gottorpske hertugs krav på Slesvig bevirkede im idlertid, at der i slutningen af 1730’rne skete en ændring i Danmarks holdning. M an nærmede sig Frankrig , der stod som Europas stærkeste magt. F rankrig ønskede et neu tra lt Danmark , bl. a. a f hensyn til handelen, og da Danmark forventede fransk støtte i det slesvigske spørgsmål, og da Frankrig sam tidig tilbød større subsidier end England, indgik man i 1742 en trak ta t med Fudvig den 15.s Frankrig. D anm ark havde været en a f hoveddeltagerne i Den store no r­ diske K rig, der afsluttedes i 1720 med freden i Frederiksborg, men både i Christian den 6 .s og i Frederik den 5.s regeringstid undgik landet at blive indd raget i krigshandlinger. På trods a f at D an ­ mark havde indgået den ovenfor om talte trak ta t med Frankrig, der i de følgende år m åtte udkæmpe en række krige, lykkedes det at holde landet neu tralt. Denne lange neutralitetsperiode var sær­

9