S_Holbergtidens_København
København i i74o ’rne A f Poul Strømstad
deles gunstig for den danske handel, som kunne udfolde sig nogen lunde uh ind ret trods de usikre tilstande på havene. Figesom i de andre europæiske lande prægedes Danmarks økonomiske politik a f de merkantilistiske ideer. Den enkelte stat skulle søge at vinde magt og indflydelse ved at have en gunstig han delsbalance overfor ud landet. M an ønskede at ligge inde med en stor pengebeholdning, som bl.a. kunne bruges til betaling a f de hærstyrker, som man inden de nationale hæres opståen m åtte hverve i tilfælde a f krig. For at fremkalde den gunstige handels balance støttede man den indenlandske produktion og handelen, så disse erhverv kunne bringe fremmed valu ta og ædelmetaller til landet. I praksis beskyttede man den danske produktion mod uden landsk konkurrence ved at lægge høje toldafgifter på fremmede va rer eller ved ligefrem at udstede indførselsforbud imod varer, der kunne fremstilles her i landet. Desuden indkaldte man dygtige udenlandske håndværkere og fabrikan ter for at nyde godt a f deres viden og erfaring, og endelig ydede man støtte i form a f tilskud, lån eller privilegier til alle, der ville fremstille varer, der kunne ekspor teres og derved bringe penge til landet. For at udnytte den fordelag tige neutralitetsstilling oprettedes danske handelskompagnier, i 1732 f.eks. Asiatisk Kompagni, som handlede på Indien og Kina. Selv om mange a f de hjemførte varer afsattes i København, blev store 'mængder dog videresolgt, og en omfattende transithandel foregik over København , hvor en velhavende købmandsstand op stod. Ofte forarbejdedes varerne i København, før de sendtes videre, som f.eks. sukker, der hentedes hjem fra Vestindien, men raffineredes på sukkerhuset i København. For at gøre det lettere for erhvervslivet at fremskaffe kapital til nye foretagender oprettedes i 1736 K u ran tbanken , som i en årrække ved lån til en lav rente var med til at øge den økonomiske aktivitet.
Tiden K øbenhavn var i m idten a f 1700-årene Nordens største by med sine ca. 80.000 indbyggere. Den var hovedstad i et rige, der strakte sig fra Nordkap til Elben, og den var residensstad for den ene vældige konge, Frederik den 5. Selv om dobbeltmonark iet D anm a rk—Norges territorium var udstrak t, var dets folkemængde lille, og dets politiske og økonomiske styrke ringe. Dette bevirkede, at D anm ark udenrigspolitisk måtte balancere mellem stormagterne. Det diplomatiske intrigespil mel lem de europæiske hoffer trivedes godt og nåede i denne periode et højdepunkt. Så længe England og Frankrig stod sammen, holdt D anm ark sig til dem, men omkring 1730 kom det til et brud mellem disse to stormagter. England allierede sig med Rusland og Østrig, og da D anm ark indgik forbund med disse to lande, knyttedes det også nærmere til England. Forholdet til Sverige og den gottorpske hertugs krav på Slesvig bevirkede im idlertid, at der i slutningen af 1730’rne skete en ændring i Danmarks holdning. M an nærmede sig Frankrig , der stod som Europas stærkeste magt. F rankrig ønskede et neu tra lt Danmark , bl. a. a f hensyn til handelen, og da Danmark forventede fransk støtte i det slesvigske spørgsmål, og da Frankrig sam tidig tilbød større subsidier end England, indgik man i 1742 en trak ta t med Fudvig den 15.s Frankrig. D anm ark havde været en a f hoveddeltagerne i Den store no r diske K rig, der afsluttedes i 1720 med freden i Frederiksborg, men både i Christian den 6 .s og i Frederik den 5.s regeringstid undgik landet at blive indd raget i krigshandlinger. På trods a f at D an mark havde indgået den ovenfor om talte trak ta t med Frankrig, der i de følgende år m åtte udkæmpe en række krige, lykkedes det at holde landet neu tralt. Denne lange neutralitetsperiode var sær
9
Made with FlippingBook